25 år siden: Da hofnarren Haugaard, Enhedslisten og Nyrup kom i centrum

BILLEDSERIE: I dag er det 25 år siden, Poul Nyrup Rasmussen vandt regeringsmagten ved valget i 1994. Det var dengang, Jacob Haugaard solgte medvind på cykelstierne, og et nyt langtidsholdbart parti fik debut i Folketinget. Genoplev valget i ord og billeder her.

Folketingsvalget i 1994 var fyldt med højdepunkter: Enhedslisten debuterede i Folketinget, Nyrup fik sin første valgsejr som formand, og en karismatisk århusianer kom – på et bagtæppe af pølser, fadøl og helt særlige valgløfter – ind i landets magtcentrum. 

Nyrup vinder officielt magten
Poul Nyrup Rasmussen (S) overtog statsministeriet efter Schlüter og Tamil-sagen i 1993, og da valgperioden udløb i 1994, skulle Nyrup søge genvalg. Valget var samtidig Nyrups første som formand, efter han slog Svend Auken i partiets betændte formandsopgør i 1992.

Socialdemokratiet gik syv mandater tilbage, fra 69 til 62 mandater, men forblev dog med 34,6 procent af stemmerne Folketingets klart største parti. 27. september kunne Nyrup præsentere sin anden regering, denne gang uden Kristeligt Folkeparti og nu bestående af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Centrum-Demokraterne. Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix.

 

Nye vinde på venstrefløjen
Efter sammenlægningen af Venstresocialisterne (VS), Socialistisk Arbejderparti (SAP) og Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) og Enhedslistens dannelse i 1989 kom partiet for første gang i Folketinget i 1994. Med partiets seks mandater, Jette Gottlieb, Frank Aaen, Søren Søndergaard, Keld Albrechtsen, Bent Andersen og Bruno Jerup, havde Folketinget nu et politisk alternativ til venstre for SF. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

 

Venstre i skyggen frem mod 1998
Med Uffe Ellemann-Jensen som formand blev Venstre 1994 valgets mandatmæssige vinder. Partiet gik 13 mandater frem og havde efter valget 42 mandater.

Efter fra 1982-1993 at have deltaget i skiftende borgerlige regeringer med Poul Schlüter (K) som statsminister og Ellemann (V) som udenrigsminister sendte Tamil-sagen i 1993 dog partiet ud af regeringskontorerne. Efter valget kunne man derfor fortsætte arbejdet mod at genvinde magten i 1998 – hvilket som bekendt ikke lykkedes. Foto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix.

 

Løsgænger i kaffesække-jakkesæt
Med 23.253 personlige stemmer som løsgænger opnåede Jacob Haugaard et overraskende valg til Folketinget.

Den århusianske multikunster var med i Sammenslutningen af Bevidst Arbejdssky Elementer, der med Haugaard i spidsen stillede krav om otte timers hvile, otte timers fritid og otte timers søvn, ligesom Haugaard i sine valgløfter blandt andet ønskede at gøre Fregatten Jylland kampklar, ville have Nutella i feltrationerne, flere hvaler i Randers Fjord og – mest berømt – medvind på cykelstierne.

Haugaard har siden kaldt valget til Folketinget for en af de største practical jokes, der er lavet i Danmark. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix. 

 

Partistøtte og pølseprioriteringer
Sammenslutningen af Bevidst Arbejdssky Elementer fik partistøtte, og med den tog Haugaard og de medsammensvorne sig alle de friheder, tildeling af partistøtte tillader: Foreningens partistøtte blev brugt til gratis fadøl og pølser ved et arrangement i Århus.

Da Haugaard efter sit flotte valg besøgte dronningen, erklærede han, at han ville føre en neutralitetspolitik og ikke ville pege på en kongelig undersøger, selvom han aftenen forinden sagde, at han ville pege på tv-journalisten Bent Stuckert. Foto: Søren Lorenzen/Ritzau Scanpix.

 

Katastrofevalget
Kristeligt Folkeparti indtrådte i 1993 i Nyrups flertalsregering, hvor gruppeformand Jann Sjursen blev energiminister, og partiet cementerede sin position som midterparti. Sjursen var blot 26 år gammel, da han i 1990 blev gruppeformand, men partiet måtte ved valget i 1994 helt forlade Folketinget. Kristeligt Folkeparti vendte tilbage til Folketinget i 1998. I 2003 blev partiet til Kristendemokraterne, i 2005 røg man igen ud af Folketinget, og siden har man ikke været at finde på Christiansborg. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix. 

 

Laveste stemmeprocent i 25 år
På trods af en fridag og høj solskin var stemmeprocenten på 84,6 procent ved folketingsvalget i 2019 den laveste i 14 år. Tilbage i 2005 var stemmeprocenten endnu lavere: 84,5 procent. I 1994 var stemmeprocenten dog den laveste i de seneste 25 år: 84,3 procent. Foto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix.

 

Brevet til Nyrup
I 1993 afviste Ritt Bjerregaard at blive trafikminister i Nyrups regering. Den senere overborgmester i København havde dog endnu så stor betydning internt i partiet, at hun før valget i 1994 blev kaldt ind på Nyrups kontor for at diskutere sin rolle og partiets velbefindende. 

Bjerregaard skrev siden i et uddybende brev om en modsætning mellem befolkningens ønsker og de aktive partimedlemmers: "De vil helst have Stauning tilbage, mens befolkningen som helhed var klar over, at vi stod over for store omstillinger. (…) Socialdemokratiet har ved tilrettelæggelsen af sit tv-image været tilbøjelig til at prioritere husfreden frem for gennemslagskraften. Det er et valg, man kan foretage, hvis man synes, man har råd til det". 

 

I brevet understregede Bjerregaard sin interesse i at blive EU-kommissær, hvilket hun blev udnævnt til i 1995 efter at have fordoblet sit personlige stemmetal. Foto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix.

Fremskridtspartiets deroute starter
Mogens Glistrup (Z) havde forladt partiet i 1990, da han stiftede Trivselspartiet og siden blev ekskluderet fra Fremskridtspartiet. Pia Kjærsgaard blev siden partiets politiske ordfører og reelle leder, men blev i 1994 erstattet af den mere liberale Tom Behnke (Z), der blev valgt som gruppeformand.

Partiet gik ved valget fra at have 12 til 11 mandater, inden Kjærsgaard året efter forlod partiet og stiftede Dansk Folkeparti efter at have tabt duellen mod Behnke. Ved valget i 1998 blev partiet reduceret til 4 mandater, Dansk Folkeparti fik 13 mandater, og i 1999 blev Glistrup genoptaget i partiet. Behnke og de øvrige tre mandater kvitterede med at forlade partiet, Z mistede sin folketingsgruppe, og ved valget i 2001 fik partiet kun 0,6 procent af stemmerne. Foto: Søren Lorenzen/Ritzau Scanpix.

 

Kristeligt Folkeparti og Demokratisk Fornyelse 
Af de ni opstillingsberettigede partier var Kristeligt Folkeparti det eneste parti, der ikke blev valgt ind i Folketinget. I 1994 blev Demokratisk Fornyelse også stiftet som valgforbund af ni mindre partier og havde som vigtigste programpunkt, at Danmark meldte sig ud af EU. Demokratisk Fornyelse var siden kun opstillet ved valget i 1998, hvor det dog kun fik 0,3 procent af stemmerne. Foto: Bjarke Ørsted/Ritzau Scanpix.

, ,

Forrige artikel Se listen: Her er Trane, Støjberg og Ellemann mest enige og uenige Se listen: Her er Trane, Støjberg og Ellemann mest enige og uenige Næste artikel Facebook bygger datacenter i Danmark, men vindmøller i Norge: Klimaet er jo ligeglad Facebook bygger datacenter i Danmark, men vindmøller i Norge: Klimaet er jo ligeglad
Johnson taber afstemning: Skal bede EU om udskydelse af Brexit

Johnson taber afstemning: Skal bede EU om udskydelse af Brexit

BREXIT: Et flertal i det britiske underhus har stemt for en lov, der betyder, at den nye Brexit-aftale først kan godkendes, når al nødvendig lovgivning er på plads. Det betyder også, at den britiske premierminister Boris Johnson er nødt til at bede EU om en forlængelse.