Ahlers afskedstale: Først var jeg løve. Så blev jeg en kanin. Siden har jeg følt mig som Fedtmule

Kære Ane, tillykke. Hvor er du heldig – misundelse er nogle gange ok. I dag er jeg misundelig på dig. 

Hvis I vil vide, hvordan jeg har det lige nu, så forestil jer, at I har været stormende forelsket i 13 måneder. Hun slår så op på Grundlovsdag – af alle dage. Og 22 dage senere skal du holde en tale til hendes bryllup med en anden, hun lige har mødt. Så mange spørgsmål melder sig? Og det er klart - for dem vi elsker, ønsker vi det bedste for. 

Og jeg har elsket det her ministerium og det her område. Jeg er blevet betaget af forskerne, rektorerne, formændene, lektorerne, professorerne, fondene, lærerne, pædagogerne, lægerne ingeniøerne, humanisterne, sygeplejeskerne, institutionerne og selvfølgelig alle de studerende og alle dem der underviser og alle medarbejderne herinde. Der er så meget passion på det her område, så meget viden og kundskab og så meget vilje. Det har været fantastisk at opleve. 

Tak for at I lod mig være en del af det. At I gav mig en chance og troede på de ting jeg gerne ville. I vidste ikke meget om mig, og jeg vidste kun lidt om jer. Men vi troede på hinanden og havde respekt for hinandens passion og drømme. Og det gjorde det muligt at ændre nogle markante ting. Vi fik vist de studerende mere tillid og givet dem mere fleksibilitet, vi fik startet et opgør med perfekthedskulturen, vi fik skabt nye samarbejder mellem de offentlige forskningsfonde og de private, vi fik teknologi til at fylde mere i forskningen og uddannelser og fået mere fokus på iværksætteri.

Jeg føler listen over ting er lang – og meget længere end det jeg lige opremsede her. Jeg er stolt over de ting, jeg nåede. Men det var ikke mig, der gjorde det. Det var os. Tak for tilliden, tak for samarbejdet til jer alle jer herinde – og alle jer derude. Jeg mente hvert et ord i min tale til sommerfesten i fredags. Og hvert et ord i sangen jeg sangen: - Jeg ville gøre alt, om igen, og om og om igen. 

Tiden som minister har også været min debut i politik. Da jeg sagde ja til at blive minister, var det, fordi jeg troede på at politik er bedre end sit rygte. Og det har jeg til fulde fået lov til at se. Det virker, der er visioner, vi arbejder hårdt for det, og vi ændrer ting og skaber et bedre samfund. Tak til statsministeren og alle mine nye kollegaer i politik for at vise mig det. 

Jeg forstår godt, der er kamp om at være Danmarks regering – at være ministre. For det er muligt at ændre tingene, sætte retninger, gøre en forskel. Både her I Danmark og ude i verden, hvor Danmark har meget mere at skulle have sagt end vores lille land berettiger til. Men jeg ved, at den nye regering ikke tager let på den mulighed og det ansvar. Og jeg vil nu som medlem af folketinget tage del i det ansvar – hvis I vil dele ansvaret. Det håber jeg i vil. Vi har alle en passion for det her fantastiske land. Lad os passe på det og hinanden. 

Til dem af jer der har været helt tæt på oppe på 3. sal - tak. Jeres støtte og fortrolighed. Det lille rum vi fik skabt på kort tid. Om det har været en forhandling, en politisk diskussion, et interview, finde min telefon eller køre mig rundt. Så har I været der for mig på en helt speciel måde.

Tak – jeg kommer til at savne jer.  Og Jens og Torben – beklager at jeg altid troede at jeg kunne vejen bedre end jer og overrulede både jer og Google Maps. Men det her er min by – jeg kender den, og jeg tror faktisk, jeg havde ret de fleste gange.