Alternativet: Kultur skal ikke sættes i bås

DEBAT: En kulturkanon sætter i bås, ensretter og låser fast. Men kultur er ikke en statisk størrelse, men noget der vedvarende skal dyrkes og plejes, så det kan vokse og udvikles, skriver Rasmus Nordqvist (ALT).

Placeholder image
En kulturkanon sætter i bås, ensretter og låser fast. Men kultur er ikke en statisk størrelse, skriver Rasmus Nordqvist (ALT). Foto: Folketinget
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rasmus Nordqvist (ALT)
Kulturordfører 

Hver gang ideen om en kulturkanon introduceres, gentages et lettere forkrøblet syn på kulturen.

En kanon sætter i bås, ensretter og låser fast, men kultur er ikke en statisk størrelse, men noget der vedvarende skal dyrkes og plejes, så det kan vokse og udvikles.

Kulturen findes ikke som et statisk objekt ”derhenne” eller ”dengang”, men skal betragtes i et engagerende, indlevende og meddyrkende lys. Og når kulturen kanonificeres, så gentages også den misforståelse, at kulturen skal findes på en af ministeren defineret facitliste.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til andersen@altinget.dk

At ville fremhæve og understrege en nations kulturelle oprindelse og arv kan være en god ting, men man skal ikke tage det for mere end det er. Det svarer til at betragte en blomstereng ved at bladre i et herbarium.

Den danske kultur findes lyslevende og sprudlende derude netop nu, og jeg mener, at det netop er dén kultur, vi bør fokusere på og give de bedste vækstbetingelser. Men det betyder, at vi må engagere os og turde kulturen. Turde fremdyrke ting, som forudsætter, at sidste sæsons vækster pløjes ned først. Haarder har blandt andet sagt, at ”kultur består af flere jordlag, der ligger oven på hinanden, og det er vigtigt at kende dem”. Men kulturen giver kun mening, hvis hvert jordlag lader nye kulturer spire, for ellers er de alle ens, og det historiske tværsnit af jordlaget vil give én stor brun masse.

Kanoner der peger på fortidige identitetsopbyggende kulturer, kan aldrig i sig selv være identitetsopbyggende.

Rasmus Nordqvist (ALT), Kulturordfører

Skalkeskjul for besparelser 
Jeg er nervøs for, at lanceringen af en kulturkanon netop nu, er et skalkeskjul for noget andet; besparelser på kulturområdet og italesættelsen af en frygt for noget fremmed.

Hvordan kan det være, at når der lanceres kulturkanoner fra den borgerlige fløj, så har de det med at følges med store besparelser på kulturområdet? Man får den tanke, at den ”antikverede” kultur skal støves af og vises frem, alt i mens kulturen vi omgiver os med i dag står for.

Når kulturministeren op til jul proklamerer, at han vil bruge Danmarkskanonen som et værn mod radikalisering og terror, så vidner det også om et andet sigte med kanonen: For hvorfor fremhæve kvindebevægelsens meritter i fortiden, samtidig med at ligestillingen i dag stadig har svære kår? Hvorfor er det eksempelvis stadig en ”psykisk lidelse” af være transperson? Hvorfor fremhæve andelsbevægelsens i fortiden samtidig med at fællesejede virksomheder i dag har trænge kår? Og hvordan hænger det sammen, at den immaterielle kultur, herunder ideer og tankesæt, der har affødt både menneskerettigheder og (flygtninge-)konventioner, i dag skal hyldes i en kanon, men samtidig aldrig har mødt større politisk modstand, end de gør i dag?

Kulturen af i dag
Jeg mener, at kulturen netop kan og skal være værn mod radikalisering og terror. Men nytter det at lære folk, der kommer hertil om højskolerne som demokratiske institutioner, når disse grupper ikke kommer i nærheden af dem, men i stedet skal bekymre sig om at overleve på fattigdomsydelse, der ikke levner meget tankerum til andet end overlevelse. Vi skal give disse mennesker en mulighed for at opleve den danske kulturs velsignelser på egen krop og ikke kun tvinge dem til at stave sig gennem en danskprøve, hvori de skal redegøre for den danske kulturs fortidige meritter.

Kanoner, der peger på fortidige identitetsopbyggende kulturer, kan aldrig i sig selv være identitetsopbyggende. Man glemmer, at de kulturer, der nu skal hyldes, netop har en værdi, fordi de i samtiden introducerede radikale og nærmest revolutionære nye ideer at betragte mennesket og samfundet på. Der skal ikke være tvivl om, at jeg mener, at kulturen er bedst tjent ved fortsat at levere nye svar på de udfordringer, vi i samfundet står over for. At finde løsninger på blandt andet radikalisering og terror sker ikke ved at gentage fortidens løsningsmodeller. I stedet skal vi give rum og plads til kulturen af i dag – i dag.

Omtalte personer

Rasmus Nordqvist

MF (SF), (tidl. løsgænger, tidl. Alternativet)
designer (Danmarks Designskole 1999)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser