Analyse: Det McKinseyficerede embedsværk

ANALYSE: Det neutrale embedsværk har forsøgt at imødekomme et tiltag med politiske kabinetter ved at integrere politisk rådgivning på chefniveau. Det giver åbenlyst problemer, skriver Altingets magasinredaktør.

Det giver åbenlyst problemer, at det neutrale embedsværk har forsøgt at imødekomme et tiltag med politisk udpegede embedsmænd i et kabinet rundt om ministeren ved at integrere den politiske rådgivning på chefniveau, skriver Altingets chefredaktør.
Det giver åbenlyst problemer, at det neutrale embedsværk har forsøgt at imødekomme et tiltag med politisk udpegede embedsmænd i et kabinet rundt om ministeren ved at integrere den politiske rådgivning på chefniveau, skriver Altingets chefredaktør.Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix
Esben Schjørring

”Vi har ikke hjulpet dig godt nok.”

Sådan lød ordene fra Henrik Studsgaard, den nu forhenværende departementschef for Fødevareministeriet, til Mogens Jensen, da han i kølvandet på det, der efterhånden er kendt som minkskandalen, måtte takke af som fødevareminister. 

I skrivende stund – og formentlig en rum tid fremover – vil journalisterne prøve at hitte rede i, hvem der vidste hvad hvornår. I mellemtiden kan det være værd at overveje et andet aspekt af Studsgaards ord: nemlig hvad der sker med departementschefsrollen og den øvrige topledelse i danske ministerier i disse år. 

For hvad er det, de hjælper med? Politisk rådgivning eller faglig indsigt herunder i juridiske spørgsmål? Uden at gå dybere ind i detaljerne om minksagen er konklusionen, at det sidste ikke lykkedes.

I dag er departementschefen et meget ambitiøst, meget hårdtarbejdende og relativt ungt karrieremenneske. Og ligesom i det private erhvervsliv er ledelse i staten blevet sin egen faglighed. En McKinseyficering af det øverste lag af embedsværket simpelthen. 

Esben Schjørring
Magasinredaktør, Altinget

Spørgsmålet er, om departementschefrollen under radaren er blevet forandret så meget, at fokus på at gennemføre regeringens politik er begyndt at skygge for den faglige kompetence, og at loven skal holdes. En problematik, der går igen i Instrukskommissionens undersøgelse af Inger Støjbergs ageren i sagen om adskillelsen af asylpar. Og som gik igen i Statsløsekommissionen for fem år siden.

Illusionen om departementschefen 
I hvert fald kan man konstatere, at topembedsmænd som departements- og styrelseschefer i dag er under pres for at levere politiske resultater snarere end faglig rådgivning.

Det er dokumenteret i bogen ‘Fornyelse eller kollaps’, der er udkommet i år.

Her undersøger forfatterne blandt en masse andet 108 statslige topchefers erfarings-, uddannelses- og karrieremæssige baggrund. 60 af dem har ikke været ansat på den institution, de bliver chefer for. 30 bliver chefer uden tidligere at have beskæftiget sig med fagområdet før. De fleste er politologer snarere end økonomer eller jurister – og den gennemsnitlige tid, man er topchef ét sted, begrænser sig til 4,6 år. Et andet interessant tal i undersøgelsen er, at gennemsnitsalderen for en departementschef er 46,2 år.

Med andre ord er forestillingen om departementschefen, der leder på baggrund af langvarig erfaring samme sted, er steget i graderne via intern forfremmelse og kroner en lang karriere med at sikre kontinuiteten i det neutrale embedsværk, en illusion.

I dag er departementschefen et meget ambitiøst, meget hårdtarbejdende og relativt ungt karrieremenneske. Og ligesom i det private erhvervsliv er ledelse i staten blevet sin egen faglighed. En McKinseyficering af det øverste lag af embedsværket simpelthen. 

Og det har selvfølgelig en afsmittende effekt på hele embedsværket. Som forfatterne til ‘Fornyelse eller kollaps’ skriver, vil lavere placerede embedsmænd ”heller ikke føle sig tilskyndet til at erhverve sig faglig indsigt, når det ikke belønnes ved chefudnævnelser”. 

Politiske kabinetter 
Det er åbenlyst, hvorfor den udvikling er sket. Det neutrale embedsværk har forsøgt at imødekomme et tiltag med politisk udpegede embedsmænd i et kabinet rundt om ministeren ved at integrere den politiske rådgivning på chefniveau. Det giver åbenlyst problemer, fordi det dermed er blevet de samme personer – og ultimativt med departementschefen  én og samme person – der skal levere på ministerens politiske agenda og fortælle ham eller hende, at nu krydser man altså lovens grænser. Selvfølgelig er det svært. 

Og ligesom med vægtningen af fagligheden over for den politiske rådgivning virker det logisk, hvis lavere rangerende embedsmænd af samme grund holder sig tilbage fra at trække det røde kort. Karrieren er på spil.

Den situation ville man måske komme ud af, hvis der var en klar opdeling mellem politiske embedsmænd og neutrale ditto. Og i hvert fald er det en diskussion, vi bør tage åbent og seriøst i 2021. Covid-19 har vist, hvor meget tillid til myndighederne betyder.

Embedsværket kan ikke tåle at bløde mere legitimitet.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Esben Schjørring

Politisk redaktør, Altinget
cand.mag. i filosofi (Københavns Uni. 2008)

0:000:00