AOF: Danskerne skal lære at fange antidemokratiske signaler på nettet

Af John Meinert Jacobsen
Direktør for AOF Danmark

Lisbeth Knudsen, chefredaktør på Mandag Morgen, opfordrer til en debat om det danske demokrati med hashtagget #respektdemokratiet.

Berlingske og Altinget har lavet undersøgelser om henholdsvis folketingspolitikere og lokale politikere, og konklusionen er desværre den samme: Flere oplever chikane, hadefulde beskeder og trusler på livet.

Lisbeth Knudsen spørger, hvad det egentlig lige er, vi har gang i her i det danske demokrati. Jeg kunne ikke være mere enig i hendes spørgsmål.

Jeg tror dog ikke, at det handler om, at danskerne ikke respekterer demokratiet, men jeg tror grundlæggende, at det er fordi, at der er rigtig mange, der er digitale analfabeter. Hvad er det for en takt og tone, man skal have på internettet?

John Meinert Jacobsen
Direktør for AOF Danmark

Skader sociale medier vores demokrati?
Ifølge filosoffen Jürgen Habermas' teori om den borgerlige offentlighed, så skal borgere indgå i meningsudvekslinger om fælles bedste gennem det gode argument, og det er den måde, hvorpå man også kan udvikle demokratiet.

På den baggrund synes sociale medier også at være et rigtig godt værktøj for demokratiet.

Hvem har egentlig ansvaret for den dårlige opførsel og mangel på digital demokratisk dannelse til at kunne begå sig på internettet? Det har vi alle.

Flere danske politikere bruger da også i stigende grad de sociale medier for at komme i kontakt med deres vælgere eller mulige vælgere ved at indgå i dialog.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som er en rigtig god formidler på de sociale medier, modtog i 2017 Altingets Ting-Pris for sin kommunikation på de sociale medier.

Lars Løkke Rasmussen formår nemlig at skabe dialog, lytte til borgerne og dele sine tanker. Kontrasten til den gode dialog er dog for eksempel, når politikere lukker deres facebookprofil, fordi de bliver chikaneret og truet, som desværre har været tilfældet med blandt andet Søren Espersen fra Dansk Folkeparti og Winni Grosbøll fra Socialdemokratiet.

Flere eksperter og politikere har også slået alarm, især efter at de russiske aktører over en toårig periode påvirkede det amerikanske præsidentvalg med 80.000 indlæg til 126 millioner amerikanere.

Facebook har for nylig udgivet en serie blogindlæg blandt andet i samarbejde med en række eksperter, hvor de undersøger, hvilken betydning sociale medier har for samfundet og demokratiet.

Her indrømmer de, at sociale medier kan true demokratiet, hvis det bliver misbrugt.  

”Jeg er ikke blind over for de ødelæggelser, som internettet kan forårsage ved et velfungerende demokrati,” skriver Samidh Chakrabarti, der er Facebooks chef for medborgerligt engagement.

”I bedste fald lader sociale medier os udtrykke os selv og skride til handling. I værste fald lader de folk sprede misinformation og underminere demokratiet. Jeg ville ønske, at jeg kunne garantere, at det positive opvejer det negative, men det kan jeg ikke,” skriver han.

Det er en stor indrømmelse fra Facebook, som dog ikke har nogle konkrete løsninger endnu. Og hvad så?

Danskerne har brug for demokratisk digital dannelse
Vi har aldrig været mere uddannede eller haft nemmere adgang til nyheder og data, end vi har i dag. Men det til trods, så mangler danskerne demokratisk digital dannelse.

Sociale medier er i dag blevet til antisociale medier, hvor man skriver grimt og truer hinanden og ikke tænker over, hvilken effekt det har.

Jeg tror dog ikke, at det handler om, at danskerne ikke respekterer demokratiet, men jeg tror grundlæggende, at det er fordi, at der er rigtig mange, der er digitale analfabeter. Hvad er det for en takt og tone, man skal have på internettet?

I den virtuelle samtale på internettet, som kun har eksisteret i lidt over 10 år, har man ikke mulighed for at se hinanden i øjnene eller aflæse kropssprog og mimik. Man skal i stedet sige sin mening gennem en masse støj, og der er mange, der ikke forstår, hvilke konsekvenser det kan have.

Hvem har egentlig ansvaret for den dårlige opførsel og mangel på digital demokratisk dannelse til at kunne begå sig på internettet? Det har vi alle.

Folkeoplysning er løsningen
Folkeoplysningen og aftenskolerne har i mange år været en af grundstenene for vores demokrati, for i et sundt demokrati dannes borgerne gennem refleksiv læring og den frie dialog med andre borgere.

Det folkeoplysende læringsrum er demokratisk dannende, her er kritisk sans og antitotalitær tankesæt ikke kun lovlige, men en naturlig del af undervisningen.

Danskerne forventes at kunne tage et selvstændigt kritisk standpunkt også i forhold til magthaverne. Man skulle umiddelbart tro, at den øgede adgang til information og viden gennem de sociale medier ville betyde et styrket demokrati. Men uden en reel refleksiv og lærende dialog mellem mennesker gennem det talte sprog, skaber sociale medier og den massive strøm af online information ikke i sig selv demokratisk dannelse.

Det bliver derimod en konkurrence i hvem, der kan råbe højest, især hvis medieproduktionen samtidig styres af, hvilke historier eller nyheder, der er økonomisk mest rentable.

I en tid med symbolpolitik og øget politisk populisme, bliver folkeoplysningen og public service sat under stort pres.

Men vi har brug for flere arenaer, hvor især den digitale demokratiske dannelse kan trænes og dyrkes, så vi får en oplyst befolkning, der kan få øje på antidemokratiske signaler, inden det er for sent.

For nogen kan det komme som en overraskelse, men AOF gør allerede en forskel via vores aftenskoler.