Autist-formand: Mislykket inklusion ender i vold og overgreb

DEBAT: En ny undersøgelse viser, at hvert tredje barn med autisme ikke kan passe sin skolegang. Desperate forældre står alene med ansvaret og presses ud i løsninger, der i værste fald er et overgreb, skriver Heidi Thamestrup fra Landsforeningen Autisme.

Af Heidi Thamestrup
Landsformand, Landsforeningen Autisme

Autistiske børn har ikke lært at socialisere, når de starter i skolen. Det er et problem.

Ikke bare fordi det gør det svært for dem at skabe relationer og indgå i gruppesammenhænge, men også fordi vores identitet dannes i samspillet med “de andre” og hænger sammen med vores evne til at færdes i den sociale arena.

Det er her, vi spejler os og finder ud af, at det, vi gør, påvirker dem, vi er sammen med. 

Problemet med socialisering er, at den er person-, situations-, kultur- og kontekstbestemt. Det betyder, at den samme situation kan løses på mange forskellige måder.

Det er et problem, når man er autist og har svært ved at sammenholde sociale informationer og forestille sig, hvad andre tænker. Der findes ingen facitliste til det sociale felt, og i det sociale felt er der ikke noget, der er konsistent.

Det, der er reglen den ene dag, er ikke reglen den næste. Der kan ikke lægges et regelsæt ned over social interaktion, og der er ikke nogen manual, man kan følge.

Inklusion blev til eksklusion
Evnen til at socialisere spiller en afgørende rolle for elevernes interaktion i folkeskolen - men der er ikke fokus på socialisering overhovedet. Den slags skal børn have lært i børnehaven.

Siden inklusionsloven blev vedtaget i 2012, er antallet af ekskluderede børn eksploderet. Hver tredje af de børn med autisme, som man med loven forsøgte at inkludere, går ikke i skole mere, viser en ny undersøgelse.

Læs mere om undersøgelsen her.

Af de børn, der går i skole, er det for manges vedkommende kun ganske få timer, de er i skolen hver dag.

Inklusionsloven ekskluderede reelt børn med socialkognitive handicaps som autisme.

De autistiske børn, der ikke går i skole, bliver konstant konfronteret med deres egen eksklusion fra fællesskabet. For alle børn ved, at alle børn skal gå i skole. Hvis man ikke går i skole, er der noget galt. Børnene med autisme tror ofte, at det, der er galt, er dem selv.

Hårdføre forældre
Mange forældre til autistiske børn med skoleangst er blevet hårdføre - i en grad, hvor de har svært ved selv at holde det ud.

Flere forældre fortæller, at de har prøvet alt for at få barnet i skole, typisk i denne rækkefølge: motivering, belønning, bestikkelse eller restriktioner på barnets tablet, computer eller mobil.

Når det ikke virker, og det gør det ikke, ja, så står den i stedet - og i desperation - på trusler og på verbale og fysiske overgreb.

Vold og overgreb
For nylig havde jeg en mor i telefonen. Hun fortalte om en beslutning, der var taget på et netværksmøde, hvor skole, PPR, hun selv og sagsbehandler havde deltaget.

PPR havde foreslået, at forældrene sammen skulle bære sønnen ind i bilen, køre hen til skolen og forlade bilen. Lærerne skulle tage drengen ud af bilen. Mor og far skulle sætte sig ind i bilen og køre på arbejde.

Forældrene havde haft det forfærdeligt de dage, det havde stået på, for situationen var eskaleret, og morgenerne havde udviklet sig til en kombination af magtanvendelse, overgreb og vold.

Ingen af de mange fagfolk undrede sig over, at drengen ikke ville i skole, og ingen havde spurgt ham selv.

Det er en skrøne, at det er svært at inkludere autistiske børn, det er det ikke. Men det kræver massiv voksenstøtte til guidening igennem enhver form for socialt samvær med andre børn og voksne.

Autistiske børn overkompenserer ved for mange stimuli og bruger deres energi alt for hurtigt op. Det undgår man ved at inkludere dem i mindre grupper.

Det er sådan set bare at gå igang - for det står i loven.

Forrige artikel Fagforeningsbosser: Vi står sammen – også om spisepausen Fagforeningsbosser: Vi står sammen – også om spisepausen Næste artikel Børns Vilkår: 12-talspigerne skal ikke bare lære at slappe af Børns Vilkår: 12-talspigerne skal ikke bare lære at slappe af
  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger, vælger og pens. lærer / psykolog

    Politiske overgreb på børn, der er anderledes end de fleste.

    Desværre forholder det sig sådan, at medarbejderne skal overholde de fuldstændigt urealistiske betingelser, som loven om inklusion har betydet.
    Man vedtog den politisk helt oppefra uden at vise den mindste interesse for at rådgive sig med de mange erfarne og vidende fagpersoner.
    **Politisk mente man at vide bedst selv,...da man selv engang havde gået i skole !**
    Skolereformen og især inklusionsloven blev alene udarbejdet som en spareøvelse, ...der blev gennemført ind over hovedet på alle fagpersoner.
    Værst var det, at konsekvensen blev et alvorligt overgreb på elever, der er anderledes end de fleste".
    Som fagperson med mange års erfaring som leder af et støttecenter på en stor, tresporet forstadsskole, kan jeg fuldt ud følge Jeres afmagt og vrede.
    Elever med autisme har brug for forudsigelighed og overskuelighed. Det finder de ikke i en klasse, der skal rumme eksempelvis 27 elever og to lærere incl elever med særlige eller specifikke vanskeligheder.... med skift mange gange dagligt. I bedste fald forsøger man at skærme eleverne fra lyd- og synsindtryk ved at sætte dem i et hjørne med opsatte skærme. Er det inklusion?
    NEJ.
    Det er eksklusion fra time til time.
    Det er direkte psykisk overgreb.
    Og som det beskrives ovenfor kan det i afmagt også udvikle sig til fysiske overgreb.
    Det skal ingen forældre finde sig i,...hvad enten ens barn er velfungerende eller er 'anderledes end de fleste'.
    ....
    Det er rigtigt godt, at I som forening og som forældre forsøger at råbe magthaverne op. For de eneste, der reelt kan gøre noget er desværre Jer forældre, der i forvejen er stærkt pressede,... også på hjemmefronten.
    Jeg kan foreslå, at I også kontakter skolebestyrelserne rundt omkring i landet. Jeg er sikker på, at der mange steder sidder fornuftige bestyrelsesmedlemmer, I kan finde gehør hos, så I i samarbejde også med faglig rådgivning fra fagpersonerne kan stikke hovederne sammen og sige: "Nok er nok".
    For det ER nok.
    Man kan ikke behandle elever og forældre på den måde.
    Autistiske elever...og elever med særlige og specifikke vanskeligheder i det hele taget, kan nå rigtigt langt udviklingsmæssigt, hvis de får en dagligdag, hvor undervisningsmiljøet er overskueligt og der er roligt nærvær og tætte relationer til fagligt velfunderede voksne.
    Har I overvejet at kontakte andre relevante foreninger, der står med samme kendte problemstillinger? Kontakt evt. Danske Handicaporganisationer, eller Det Centrale Handicapråd, der givetvis kan vejlede om bla hvilke foreninger eller organisationer, der vil være formålstjenlige at samarbejde med.
    GOD vind til Jer forældre.
    vh. I.R.Bertelsen