Barfoed sætter ord på sit partihop: Blokpolitikken er håbløs og uden fremtid

Jeg var også optaget af begrebet "borgerlig", der jo i sin politiske betydning er udtryk for at tage udgangspunkt i hensynet til den enkelte borger og respekten for den enkelte borger med den konsekvens, at staten er til for borgerne – ikke omvendt.

Poul Møllers gamle parti holder den dag i dag fast i de gamle blokdannelser og et samarbejde med højrefløjen. Det er jeg ikke enig i

Lars Barfoed

Men i respekten for det enkelte menneske ligger også den dannelse, der betyder, at man har respekt for andre og deres baggrund og forudsætninger med den humanisme og respekt for menneskers rettigheder, der ligger i det.

Så læste jeg bogen 'Een mange – en bog om liberal-konservatismen' af Hans Jørgen Lembourn og vurderede, at det var netop der, jeg hørte hjemme politisk.

Lembourn var i en årrække konservativt folketingsmedlem men forsøgte sig senere med partiet De Moderate. Lembourn skelner mellem liberalkonservatismen og højrekonservatismen. I den forbindelse refererer han blandt andet til den tidligere konservative leder, Poul Møller, som i en kronik i det daværende Dagens Nyheder helt tilbage i 1961 gjorde sig til talsmand for et samarbejde hen over midten.

Møller argumenterede blandt andet med, at opdelingen mellem partierne hidrører fra teorier tilbage fra det 18. og 19. århundrede, ikke længere er relevante. Det er endnu mere rigtigt i dag, men Poul Møllers gamle parti holder den dag i dag fast i de gamle blokdannelser og et samarbejde med højrefløjen. Det er jeg ikke enig i.

Min "flytning" fra Konservative til Moderaterne skal ses i det lys, selvom det konkret var foranlediget af skuffelse over, at en ny politisk ledelse i min hjemkommune, Frederiksberg, på samme måde har valgt at fjerne sig fra en samarbejdsorienteret kurs.  

Begrebet "konservativ" som en politisk idé er vanskeligt at indfange.

Personer med helt forskellige politiske holdninger kan kalde sig konservative. Konservatismen er ikke en politisk ideologi, der har et mål om en bestemt indretning af samfundet. Det er lidt forenklet sagt en holdning til, hvordan samfundet skal udvikle sig. Begrebet "konservativ" knytter sig til det at konservere, det vil sige at bevare.

Den liberale og konservative filosof og politiker, Edmund Burke, lancerede i sin bog 'Reflections on the Revolution in France' udtrykket "at forandre for at bevare". Det er blevet en slags motto for konservative i vores del af verden.

I det ligger, at man ikke gennem en revolution skal tilsidesætte alt, der er bygget op, for at konstruere et helt nyt samfund, man har en teori om. Men det går heller ikke blot at sætte udviklingen i stå. Deri ligger en balance mellem samfundsomstyrtere og reaktionære.

Hvis man er konservativ, vil man altså bevare nogle værdier i det bestående samfund. Derfor rummer det at være konservativ forskellige politiske holdninger afhængig af, hvad det er, man vil bevare.

Selv har jeg aldrig set en modsætning mellem det at være liberal og konservativ. Jeg er begge dele

Lars Barfoed

En "gammelkommunist" i Kina kan man godt kalde konservativ, hvis det er en, som grundlæggende vil bevare det kommunistiske system. Tilsvarende vil man som konservativ i Danmark bevare værdier i vores danske samfund.

Imidlertid kan konservative selv i Danmark indbyrdes have forskellige grundholdninger.

Nogle kalder sig national-konservative og orienterer sig overvejende mod højrefløjen, mens andre kalder sig liberal-konservative eller social-konservative og orienterer sig mere mod den politiske midte.

Selv har jeg aldrig set en modsætning mellem det at være liberal og konservativ. Jeg er begge dele; altså en liberal-konservativ, nogle vil sige social-konservativ, som gerne vil bevare de værdier, vi har i vores liberale samfund. Med personlig frihed og plads til initiativ og virkelyst parret med vores demokrati, retsstat og stærke fællesskab om fælles opgaver som socialt ansvar, miljø, klima og meget andet.

Men også et samfund, der med afsæt i vores nationale kulturelle og historiske værdier er åbent over for omverdenen og engageret i det internationale, europæiske og nordiske samarbejde.

Jeg har før sagt det sådan, at jeg er:

• Liberal, men ikke liberalist.
• Social, men ikke socialist.
• National, men ikke nationalist

For mig er den politiske balance væsentlig. Balancen mellem frihed og ansvar, mellem borger og stat, mellem det nationale og det internationale og en fortløbende rolig udvikling af samfundet. Det er moderate holdninger, der taler i retning af at føre politik fra midten snarere end fra yderfløjene.

I en politisk brydningstid er der god grund til at tænke nyt og samle de mange liberale, konservative og andre med moderate holdninger i et nyt parti omkring den politiske midte.

Med alle de nye udfordringer, vores samfund står over for, er der også brug for at turde tænke i nye løsninger, der så vidt muligt baserer sig på fakta og evidens i stedet for dogmer fra fortiden.

På den baggrund ser jeg Moderaterne som en tiltrængt politisk nydannelse, der rummer netop de balancer.

Dermed kan partiet blive et samlingspunkt for store dele af den politiske midte. Det vil jeg gerne støtte. Derfor har jeg meldt mig ind i Moderaterne.