Bedre forhold for seniorer vejer tungt på overenskomstbordet
OK21: Arbejdsgivere og lønmodtagere har fælles interesse i at fastholde seniorer. Både på statens, kommunernes og regionernes område udgør seniorer derfor et vigtigt tema i de kommende måneders forhandlinger.
Søren Elkrog Friis
MagasinredaktørStyrkede seniorvilkår tegner til at blive et centralt tema ved de kommende måneders overenskomstforhandlinger for 740.000 offentligt ansatte, som netop er skudt igang.
Både på statens, kommunernes og regionernes område optræder seniorer på listen over krav hos både arbejdsgivere og lønmodtagerorganisationer.
Rita Bundgaard er chefforhandler for de 180.000 statsansatte og bekræfter, at seniorer udgør et fælles tema.
"Det er en af de overskrifter, som begge parter har præsenteret, og som jeg glæder mig til, at vi kommer til at folde ud. Vi har den samme intention om at gøre det attraktivt for seniorerne at være på statens arbejdspladser," siger hun.
Hængeparti fra OK18
Skatteminister Morten Bødskov (S), som forhandler på statens område, understreger, at alle har en interesse i, at staten også fremadrettet er en attraktiv arbejdsplads.
"Det at fastholde dygtige og gode medarbejdere er helt afgørende. Og det er en udfordring for hele den offentlige sektor, så det er noget af det, vi kommer til at bruge kræfter på i forhandlingerne," siger Bødskov, der som optakt til overenskomstforhandligerne har holdt flere møder med de faglige organisationer om seniorspørgsmålet.
Embedsværk
Embedsværk
Bedre seniorvilkår var også et hedt ønske ved den seneste overenskomstfornyelse i 2018, men temaet druknede i det dramatiske forhandlingsforløb, som nær var endt i konflikt.
I mellemtiden er behovet ikke blevet mindre i forhold til at holde fast i medarbejderne så længe som muligt. Det vurderer Nana Wesley Hansen, der er arbejdsmarkedsforsker ved FAOS på Københavns Universitet.
OK21
Overenskomsterne for 740.000* offentligt ansatte skal fornyes, inden de udløber 1. april.
Her kan du læse om de centrale temaer og knaster.
Der forhandles i tre spor for de offentlige sektorer.
Stat: 180.000 ansatte*
Forhandles mellem CFU (Centralorganisationernes Fællesudvalg) og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen med skatteminister Morten Bødskov for bordenden.
Kommuner: 435.000 ansatte*
Forhandles mellem Forhandlingsfællesskabet (FF) og KL (Kommunernes Landsforening).
Regioner: 130.000 ansatte*
Forhandles mellem Forhandlingsfællesskabet og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN).
Se persongalleri over topforhandlerne i de tre sektorer.
KØREPLAN
- Parterne på de tre områder udvekslede krav i december.
- Det er traditionelt staten, som laver det første forlig, fordi det sætter den økonomiske ramme for det kommunale og regionale forlig.
- 4. februar indledes de afsluttende forhandlinger på statens område.
- Ifølge den aftale køreplan - som kun er vejledende, indleder kommunerne afsluttende forhandlinger den 12. februar, mens regionerne som de sidste vil forsøge at lande en aftale den 19. februar.
De tre centrale forlig garanterer ikke i sig selv et fredeligt forløb, da de enkelte faggruppers overenskomster efterfølgende skal forhandles inden for den centralt aftale lønramme.
Resultaterne fra de individuelle forhandlinger skal til urafstemning blandt medlemmerne, som skal være på plads ved udgangen af februar på det kommunale og regionale område, og i starten af marts på statens område.
Konfliktscenarier
Hvis ikke det lykkes at nå forlig centralt - eller hvis enkelte områder "hænger", kan der varsles konflikt fra 1. april. Sker det, vil Forligsinstitutionen overtage forhandlingerne i løbet af marts og forsøge at forhindre en konflikt.
Sidste storkonflikt på det private arbejdsmarked var under "gærkrisen" i 1998, men de offentlige overenskomstforhandlinger har til forskel fra de private været meget konfliktfyldte i en årrække.
I 2018 undgik man en storkonflikt på falderebet, men både overenskomstforhandlingerne i 2013 (lærerlockouten) og 2008 (hospitalsstrejken) endte i konflikt.
Trods ulmende utilfredshed i flere offentlige faggruppe har coronakrisen lagt en dæmper på både økonomi og konfliktvillighed. Der er derfor lagt op til et relativt smalt vedligeholdelsesforlig - og risikoen for konflikt vurderes som meget lav.
Kilde: FH, FAOS, Forhandlingsfællesskabet og CFU.
* Baseret på medlemstal for de faglige organisationer, som indgår i forhandlingsorganisationerne. Flere kan reelt være omfattet af overenskomsterne.
