Bjørn Lomborg: Effekten af dansk bistand kan firedobles

Af Bjørn Lomborg
Leder af Copenhagen Consensus Center

Når du går på restaurant, får du en menu med lækre måltider, deres pris og nu også somme tider ernæringsinformation som kalorier og fedtindhold.

Menuen bestemmer ikke dit valg – du vælger ikke bare den billigste ret eller den med lavest fedtindhold. Men den bidrager til at gøre din beslutning bedre. Hvordan ved vi det? Jo, tænk, hvis du fik en menu uden information – du kunne stadig vælge mellem lækker oksemørbrad og spændende pizza, men du ville ikke have nogen idé om, hvor stor portionen var.

Og du ville ikke vide, om dit dankort blev bonnet for 10 eller 1.000 kroner.

Medmindre du har en god repræsentationskonto, så ville et sådant køb gøre de fleste af os meget usikre. Vi har begrænsede midler og skal bruge dem på mange forskellige områder, så vi behøver at prioritere.

Vi mangler overblik over muligheder og resultater
Når nationer skal bruge finansloven, står de i en tilsvarende situation: Der er et utal af værdige formål, men aldrig nok ressourcer.

Hvis vi får bedre information, specielt om nogle overordentligt billige og meget, meget effektive løsninger som børnevacciner, så kan vi måske blive mere enige om at bruge flere af pengene her.

Bjørn Lomborg
Leder, Copenhagen Consensus Center

Prioritering er svær, fordi forskellige grupper vil forskellige ting; nogle vil have mere opera i København, andre en motorvej i Jylland eller flere børnevaccinationer.

Som oftest forbliver prioriteringen usagt, men selv når vi ikke taler om den, ender vi selvfølgelig med at prioritere med vores faktiske forbrug.

Tænk, hvis vi havde en menu for samfundet, der viste priserne og fordelene ved alle de forskelige valg, vi kunne tage. Vi ville stadig ikke være totalt enige om, hvad vi skulle vælge – nogle elsker opera og vil give mere til det Kongelige Teater, mens andre elsker deres biler og vil have flere motorveje.

Men hvis vi får bedre information, specielt om nogle overordentligt billige og meget, meget effektive løsninger som børnevacciner, så kan vi måske blive mere enige om at bruge flere af pengene her.

Vidensbaseret politik
Det er i grunden, hvad Copenhagen Consensus har gjort for verden og i de sidste år for nationer og stater. Vi har arbejdet sammen med mere end 300 af verdens førende økonomer og syv nobelpristagere om at analysere omkostninger og fordele ved en lang række lovforslag.

For to år siden lavede vi en "menu" for Bangladesh. Vi mødtes med mere end 800 stakeholders i 20 områder baseret på Bangladesh' egen udviklingsplan – fra sundhed og uddannelse til ligestilling, infrastruktur og migration.

Vi bad om at høre, hvad var de bedste politiske forslag indenfor hvert område og fik over tusind forslag tilbage. Vi bad alle om at prioritere de allerbedste forslag, og endte med 76 konkrete forslag, der kunne hjælpe Bangladesh.

Sammen med premierministerens tænketank og verdens største ngo, BRAC, samt mere end 50 forskere analyserede vi omkostningerne for hvert forslag – både i penge og også i sociale og miljømæssige omkostninger.

Tilsvarende lavede eksperterne estimater af alle fordele, både sociale, miljømæssige og økonomiske. Med mere end tusind siders peer-reviewed cost-benefit-analyser fik vi også gang i den lokale diskussion gennem mere end tyve artikler i de største englesk- og bangla-sprogede aviser (med mere end 10 millioner læsere).

Beslutninger på oplyst grundlag
Den simple én-sides menu, vi trykte, blev præsenteret for alle, fra stats- og finansminister til politikere, intellektuelle og vælgere.

Selvfølgelig gjorde menuen ikke, at alle pludseligt blev enige. Men den viste, at nogle investeringer som e-procurement, ernæring og tuberkulosebehandling var overordentlig billige, men samtidig kunne producere fantastiske fordele for Bangladesh.

Dette gjorde det lettere for alle at blive enige om at investere her. Finansministeren elskede projektet og har gennemført forslaget om e-procurement (der gør Bangladesh omkring 700 millioner dollars rigere hvert år).

Sundhedsministeren effektiviserede deres 1,6 milliarder dollars store ernæringsplan og hjælper nu langt flere langt bedre.

Effektivisering kan gøre stor forskel
Pointen er ikke, at cost-benefit gør alle enige, men det giver medvind til de bedste ideer og hjælper nationer til at bruge pengene lidt bedre.

Det er en tilsvarende idé om at hjælpe til at prioritere i den fattige del af Afrika, der har været til diskussion på finansloven.