Blandet modtagelse af globaliseringsaftale

I år kommer vi op på 2400 ph.d.er, og det vil sige, at antallet af forskeruddannede stiger meget voldsomt. Når pengene samtidig bliver mindre, så bliver det vanskeligere på en troværdig måde at honorere den forskning, som man ønsker at udøve som forsker.

Jens Christian Djurhuus
Formand for Det Frie Forskningsråd

Det kan blive vanskeligt at honorere ønskerne til forskning, når pengene bliver mindre. Og så er der plads til øgede investeringer i universitetetsuddannelserne. Sådan lyder det fra nogle af de centrale aktører på forskning og innovationsområdet, der dog også har rosende ord at sige om globaliseringsaftalen, der blev indgået af et bredt flertal i Folketinget fredag.

Vanskeligere at honorere efterspørgsel
Der bliver færre penge at uddele næste år til forskningprojekter for Det Strategiske Forskningsråd (DSF) og Det Frie Forskningsråd (DFF). Det står klart, efter at globaliseringsmidlerne er blevet fordelt.
Hverken DSF eller DFF vil næste år kunne opretholde bevillingsniveauerne med den indgåede aftale. Og det vil gøre det vanskeligere at honore den stigende efterspørgsel hos de to råd, der er på midler til forskning.

"Det er specielt ærgerligt, fordi vi har opbygget en erfaring med, at vi får flere og flere ansøgninger, men må sige nej til flere og flere - og dermed også en række gode ansøninger, som vi ikke har penge til at støtte," siger formand for Det Strategiske Forskningsråd Peter Olesen.

Og den situation kender man også hos Det Frie Forskningsråd, der med den nye aftale får 150 mio. kr. mindre end sidste år:

"Vi er i en sitiuation, hvor forskersamfundet bliver større og større. I år kommer vi op på 2400 ph.d.er, og det vil sige, at antallet af forskeruddannede stiger meget voldsomt. Når pengene samtidig bliver mindre, så bliver det vanskeligere på en troværdig måde at honorere den forskning, som man ønsker at udøve som forsker," siger formand for Det Frie Forskningsråd Jens Christian Djurhuus.

Uddannelse trænger opmærksomhed
De mindre bevillinger hænger blandt andet sammen med, at universiteternes basismidler får et løft i globaliseringsaftalen til at modtage endnu flere studerende næste år. Men det er langtfra alle, der finder det tilstrækkeligt:

"Vi synes det er ærgerligt, at man fra politisk side ikke har valgt at prioritere uddannelse i årets globaliseringsaftale. Bedre og mere uddannelse til de universitetsstuderende er en af de åbenlyse veje, som Danmark bør gå, hvis vi vil forbedre både offentlige og private virksomheders værdiskabelse. Og højere taxametre for alle fag er en afgørende komponent til mere og bedre uddannelse," siger Bjarne Lundager Jensen, vicedirektør i tænketanken DEA.

Han bakkes op i DI:

"Det er helt afgørende i de kommende år at finde penge til at styrke kvaliteten af uddannelserne. Det er jo dokumenteret, at rigtig mange uddannelser er underfinansieret. Men vi synes, det var rigtigt ikke at veksle forskningspenge til uddannelsespenge," siger Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i DI.

Penge til forskning, trods alt
DI roser derfor også forligspartierne for at have nået til enighed om de strategiske satsninger:

"Vi hæfter os særligt ved, at regeringen stort set kom hjem på oplægget om de strategiske satsninger. Det gør vi, fordi man har givet denne satsning overskriften "Forskning der giver vækst". Og den synes vi er rigtig vigtig i en tid, hvor Danmarks altoverskyggende udfordringer er at få gang i væksten. Det er glædeligt, man kunne opnå enighed om det," siger Charlotte Rønhof.

Også hos tænketanken DEA er der roser til aftalen:

"Der er også grund til at glæde sig over en fin balance mellem basismidler og strategiske forskningsmidler og over, at der helt generelt er så mange penge at dele ud til forskning og innovation i en økonomisk krisetid," siger Bjarne Lundager Jensen, vicedirektør i DEA.