Debat

Børns Vilkår: Forbud skal beskytte børn mod skadelig influencermarkedsføring

DEBAT: Når influencere har børn som målgruppe, skal der stilles skrappe krav til markedsføringen, skriver direktør i Børns Vilkår.

Sociale medieplatforme skal fjerne ulovligt indhold til børn og unge og tage ansvar for skadeligt indhold, skriver Børns Vilkårs direktør. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Marie Lagoni Pedersen

Redaktionsassistent

GDPRDeleted

Vis mere

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rasmus Kjeldahl
Direktør, Børns Vilkår

Influencere, der reklamerer for kosmetiske indgreb, frister med "lette" penge fra gambling og forherliger sugardating og kviklån, tilsidesætter jævnligt hensynet til, at mange følgere er under 18 år.

Eksemplerne herover hører til i den grove ende. Men eksemplerne vil utvivlsomt blive flere, hvis vi ikke griber ind over for det voksende influencermarked.

Vi skal finde gode løsninger på, hvordan influencernes virke som små selvstændige mediehuse og forretninger på digitale platforme kan reguleres og holdes til ansvar.

Vi støtter et nævn for influencerindhold, der kan træffe afgørelser i sager om skadeligt indhold og uddele bøder eller andre sanktioner.
Rasmus Kjeldahl
Direktør, Børns Vilkår

Kropsidealer skaber pres
Langtfra alle børn er bekendte med de kommercielle mekanismer bag influencernes betalte opslag. Når selv voksne kan have svært ved at afkode den kommercielle hensigt, er det ikke overraskende, at mange børn, særligt de yngste, ikke kan gennemskue det.

Selvom de ældre børn som regel godt ved, at influencere laver reklamer, er paraderne nede over for de influencere, de selv følger. De ville nemlig aldrig promovere noget, de ikke selv kan stå inde for, fortæller børnene.

Dertil kommer de mange afledte konsekvenser af det ofte polerede, "perfekte" liv og udseende, som flere influencere er eksponenter for.

Fremstillingen af for eksempel bestemte kropsidealer kan i høj grad påvirke børns selvværd, og samtidig kan der opstå et pres på børn, som ser op til influencerne og gerne vil være ligesom dem.

Opgaven skal løftes bredt
Så når børn og unge gentagne gange eksponeres for eksempelvis redigerede og retoucherede kroppe, kan det medføre en oplevelse af at føle sig presset til at leve op til bestemte kropsidealer. Og stærk utilfredshed med egen krop kan give mistrivsel.

Det ved vi fra BørneTelefonen, og så er det blandt resultaterne i en kommende rapport fra Børns Vilkår og TrygFonden om pres og stress blandt børn og unge.

I rapporten beskriver børn og unge det pres, de oplever for at skulle se perfekte ud – et pres, de peger på blandt andet skyldes de mange redigerede billeder fra blandt andet influencere.

Ansvaret for, hvad børnene eksponeres for på influencermedier, ligger ikke alene hos influencere. Det ligger også hos sociale medieplatformene, myndighederne og agenturer.

De voksne omkring børnene – forældre og fagpersoner – har ligeledes et ansvar for at klæde børnene på til at kunne forholde sig kritisk til indhold på nettet. Det er med andre ord en opgave, der skal løftes bredt.

Forbyd skadelig markedsføring
Her er tre tiltag, Børns Vilkår mener, kan beskytte børn bedre digitalt:

Forbyd skadelig influencermarkedsføring.
Allerede eksisterende lovgivning skal overholdes og håndhæves, så vi ikke ser flere eksempler på eksempelvis skjulte reklamer. I forlængelse heraf foreslår vi et forbud mod skadelig influencermarkedsføring til børn under 18 år, inklusive reklamer for kosmetiske operationer. Samtidig bør Forbrugerombudsmandens tilsyn med skadelig influencermarkedsføring styrkes.
Etabler et nævn for influencerindhold og -markedsføring.
Vi skal vedtage nogle klare retningslinjer for god og ansvarlig influencermarkedsføring samt transparens og markering af for eksempel stærkt redigeret indhold og indhold uegnet for børn. Vi støtter et nævn for influencerindhold, der kan træffe afgørelser i sager om skadeligt indhold og uddele bøder eller andre sanktioner. Det gælder ikke bare til influencerne selv, men også de sociale medieplatforme, der skal fjerne ulovligt indhold til børn og unge og tage ansvar for skadeligt indhold, samt virksomheder og bureauer, der bruger influencere til markedsføring.
Informér om retoucherede billeder af kroppe.
Vi anbefaler, at etablerede medier og influencere skal gøre opmærksom på photoshoppede og retoucherede billeder, der ændrer proportionerne på kroppe og ansigt. Forbundet for Influenter og Bloggere under Dansk Journalistforbund har allerede formuleret nogle fornuftige etiske retningslinjer om blandt andet retoucherede billeder.

Nettets påvirkningsmekanismer ændrer sig med tiden, og vi skal løbende opdatere viden og lovgivning, så vi undgår skadeligt influencerindhold. I den proces skal vi huske at inddrage børnene selv, da de ofte er de bedste eksperter på en verden, mange voksne ikke ser.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan skal influencerne reguleres?

Med reklamer for blandt andet sugardating har influencer Fie Laursen endnu en gang sat gang i debatten om, hvad influencere må reklamere for, og hvordan de skal reguleres.

Sagen er nået helt ind i regeringskontorerne, hvor justitsminister Nick Hækkerup (S) for nylig har annonceret, at han vil se på sagen. Forargelsen og bekymringerne er dog fortsat ikke mundet ud i et decideret politisk udspil.

Derfor tager vi debatten på Altinget Børn frem mod sommerferien.
For hvad mener centrale aktører, der kan og skal gøres?

Her er aktørerne:

Ellen Trane Nørby (V), børneordfører
Hanne Hartoft, næstformand, Børnerådet
Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær, Red Barnet
Jonas Ravn, seniorrådgiver og projektleder, Center for Digital Pædagogik
Lisbeth Kiel, formand, Danske Bloggere
Lisbeth Knudsen, tværgående chefredaktør, Altinget og Mandag Morgen
Mie Oehlenschläger og Katrine K. Pedersen, ekstern lektor i nye medier, DIS, og forfatter til bøger om digital kultur
Rasmus Kjeldahl, direktør, Børns Vilkår
Rosa Lund (EL), retsordfører
Stine Liv Johansen, formand, Medierådet for børn og unge.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Politik har aldrig været vigtigere