Branchedirektør: Digital forsigtighed kan koste Danmarks førerposition

Årets rytme følger sin egen logik. Og ligesom så meget andet i livet kan man lige så godt opgive at forstå meningen bag.

Juleaften er vi søde ved hinanden. Nytår giver os anledning til årets eneste samtale med naboen. Og begyndelsen af januar er højsæson for forudsigelser og spådomme af alskens art.

I en kommentar på foreningens hjemmeside forudser administrerende direktør i IT-Branchen Birgitte Hass således, at “revolutionen vil rulle i 2016”. Hermed forstås naturligvis den digitale revolution, som nu ikke længere kan lade vente på sig.

“Forandringen sker globalt og enormt hurtigt. Hvad bliver mon konsekvensen, når næsten alt automatiseres, og en robot koster det samme i Kina som i Danmark? Det har aldrig været vigtigere, at vi som samfund bliver bedre og mere effektive, når vi skal tilpasse lovgivning, industrier og menneskernes dagligdag i forhold til den nye virkelighed,” skriver hun på hjemmesiden.

Jeg spurgte for sjov Siri, hvad jeg skulle give min mand i julegave. Og så foreslår Siri, at jeg giver ham en hundehvalp.

Birgitte Hass
Administrerende direktør, IT-Branchen

Danmark har for travlt med at beskytte sig
Men hvad betyder det egentlig? Hvad er det præcis, der forandrer sig disse år? Og hvor efterlader det danske politikere og virksomheder?

Altinget har taget en snak med branchedirektøren for at blive klogere på, hvad der gemmer sig bag begreber som big data, cloud og internet of things.

Der bliver brugt for megen energi på, hvad jeg vil kalde en overdreven angst for at bruge data. Og selv om sikkerheden naturligvis skal være i højsædet, kunne jeg godt tænke mig, at den offentlige sektor var lidt mere fremme i skoene. Det kan jo ikke være rigtigt, at vi skal klamre os så meget til fortiden, at vi glemmer fremtiden.

Birgitte Hass
Administrerende direktør, IT-Branchen

Er den digitale revolution udelukkende til gavn for Danmark?

“Jeg er slet ikke i tvivl om, at revolutionen på den korte bane kommer til at gøre ondt. Både på samfundet. Og på en del af vores medlemmer. Det er ikke til at undgå, når udviklingen er så hurtig, og konkurrencen så skarp, at selv de mest fremsynede virksomhedsledere bliver udfordret,” siger Birgitte Hass og fortsætter:

”En virksomhed kan gå fra startup til global aktør på ingen tid. Det handler bare om at få eller kopiere den rigtige ide på det rigtige tidspunkt. Og i den kontekst er den vigtigste opgave at undgå at forsøge at bygge værn rundt om det danske marked.”

“Jeg plejer at sige: Først gyldent guld, så sort guld, og nu digitalt guld. Og for første gang har vi selv råstofferne. Danmark har i mange år været førende på registrering af data. Meget af det kan knyttes sammen med vores brug af CPR-numre, som er unik eksempelvis set med amerikanske øjne.”

“Men vi ser også, at vi allerede nu er begyndt at glide ned ad listerne over de mest digitale samfund. Og det skyldes, at vi lige nu har mere travlt med at bygge værn mod teknologiens nye muligheder for udnyttelse af data end med at udnytte dem til nye forretningseventyrer.”

Angst for brug af data
Hvad er det specifikt, at du kritiserer her? Lovgivernes fokus på, at vi skal undgå, at CPR-numre og anden personfølsom data bliver lækket på kommunale og andre offentlige organers hjemmesider?

“Nej. Vi skal selvfølgelig sørge for, at borgernes persondata er beskyttet. Men det ændrer ikke på, at vi sidder på en guldgrube af sundhedsdata, som med den rigtige makroøkonomiske tilgang kan udnyttes samfundsgavnligt, og i den sammenhæng synes jeg ikke, at vi er proaktive nok.”

“Der bliver brugt for megen energi på, hvad jeg vil kalde en overdreven angst for at bruge data. Og selv om sikkerheden naturligvis skal være i højsædet, kunne jeg godt tænke mig, at den offentlige sektor var lidt mere fremme i skoene. Det kan jo ikke være rigtigt, at vi skal klamre os så meget til fortiden, at vi glemmer fremtiden,” siger branchedirektøren.

Efterlyser datadeling med lægen
Prøv at nævne nogle konkrete eksempler på sundhedsdataområdet, hvor det offentlige er for reaktiv?

“Lungeområdet er et godt eksempel. Vi har så meget viden om borgernes sundhedstilstand, at man med stor nøjagtig ville kunne udpege, hvilke borgere der er i farezonen for at udvikle KOL, og så sende dem et advarselsbrev. Men det tillader loven i dag ikke. Og det betyder, at vi går glip af et oplagt forebyggelsestiltag.”

“Det gælder i det hele taget, at vi kan opsamle en masse data fra borgere og patienter, som kan bruges til sundhedsfremme. Hvorfor er det stadig ikke muligt at sætte kryds på en formular, som tillader min praktiserende læge at gøre brug af al den data, jeg gemmer, når jeg eksempelvis løber en tur eller måler puls og blodtryk med min mobiltelefon?”

“Problemet er, at jo længere tid, vi som samfund venter med at få introducere de her tiltag, desto større risiko er der for, at vi bliver overhalet af private konkurrenter fra det udenlandske marked, hvor lovgivningen er mindre restriktiv. Og på den måde går vi glip af oplagte indtjeningsmuligheder,” siger Birgitte Hass.

Siri fortalte at manden skulle have en hund
Du forudser, at internet of things får et kommercielt gennembrud i løbet af 2016. Hvad får dig til at tro, at det lige præcis sker i år?

“Teknologien er ikke længere ny. Og ideen om, at alle hverdagens dimser skal være på nettet, kender vi efterhånden også til hudløshed. Her tænker jeg blandt andet på historien om det intelligente køleskab, som er så fortærsket, at vi næsten ikke orker at høre om det. Jeg tror, at forskellen i år er, at producenterne nu endelig er ved at have en række produkter parat, som gør, at det vil glide ind i borgernes hverdag.”

“Men selv om det er nye gadgets som lamper styret via mobiltelefonen, som vil fylde på nettet og i aviserne, forventer jeg, at de største fremskridt vil ske på erhvervssiden. Et eksempel er en virksomhed som franske Sigfox, som udvikler følere, som bliver lagt ind i kantstenen, så det er lettere for turistbusserne at se, hvor de skal parkere. Og andre steder arbejder man med lignende teknologier i parkeringshusene, så folk nemt kan finde en ledig plads.”

“Et andet eksempel er fra metroen i London. Her er togene udstyret med små sendere, som kan mærke, hvornår togskinnerne er slidte. Det betyder, at man i stedet for at pille store skinnestrækninger op, kan nøjes med at udskifte præcis de elementer, der er slidt.”

Et sidste eksempel på fremtidens komme henter Birgitte Hass fra sin egen mikrokosmos. Og sågar ved hjælp af en juleanekdote.

“Jeg spurgte for sjov Siri (Apples stemmestyringsprogram), hvad jeg skulle give min mand i julegave. Og så foreslår Siri, at jeg giver ham en hundehvalp. Det er for mig et sjovt eksempel på, at big data umærkeligt svøber sig om os, hvad enten vi ved det eller ej.

“Nu hører det med til historien, at jeg havde søgt en del på hunde op til jul, og det var så det, browseren kunne afkode. Men det viser, at det, vi taler om som fremtiden, i nogle tilfælde allerede er her.”