Embedsmand: Udfasning af biomasse bør være en del af finansloven

Vi vil gerne i Danmark fremstå som et foregangsland på energiområdet. Så bør vi gøre os uafhængige af importeret biomasse.

Ved afbrænding af biomasse (som træ og halm) producerer vi CO2 fuldstændig som ved afbrænding af olie, kul og gas, som vi prøver at udfase. Afhængigheden af biomasse gør elektrificering af det danske samfund mindre meningsfuld.

Vi bør ikke fælde en skov og brænde den af for at producere el til en el-bil – lige såvel som vi ikke bør brænde olie eller kul af for at producere el til en el-bil.

En foreløbig opgørelse fra energinet over energiproduktionen i 2020 viser, at omkring 60 procent kommer fra vind, sol og vand. 40 procent af energiproduktionen kommer primært fra biomasse, men også fra kul, olie og naturgas. Nu har regeringen præsenteret en finanslov uden væsentlige klimainitiativer og dermed givet partier, der lægger mandater til vedtagelse af finansloven, mulighed for at hæve ambitionsniveauet.

Anlæg skal afvikles nu og senest i 2027

Erfaringen med kommunernes udvælgelse af forbrændingsanlæg til udfasning viste, at det er afgørende, at det er Folketinget, der udstikker den overordnede tidsplan.

En deadline sender et entydigt signal til kommunerne om, at de ikke skal bruge ressourcer på nye biomasseanlæg og heller ikke modernisere deres forbrændings-anlæg eller vedligeholde med henblik på at forlænge levetiden.

Catherine Skak

Det vil være oplagt at indarbejde en politisk aftale om at afvikle biomasse og forbrændingskapacitet i finansloven for 2022. Nogle af elementerne kunne være følgende.

Her i 2021 står Kriegers Flak Vindmøllepark færdig til produktion og i 2027 står Thor havmøllepark og Hesselø havmøllepark færdige og dermed vil vi i vidt omfang kunne dække elforbruget med vind og sol.

Derfor bør der være en aftale i finansloven 2022 om, at alle forbrændingsanlæg, der producerer el, så vidt muligt afvikles nu og senest i 2027 i alle kommuner.

Energistyrelsen bør i løbet af 2022 afklare om der er forhindringer, der skal håndteres – eksempelvis at el fra sol og vind er tilgængelig i hele landet, eller om der er behov for mere sol og vind til at dække forbruget.

Eksempelvis kan der stilles krav om, at hustage frem mod 2027 anvendes til at opstille solceller til eget forbrug af el.

Alle kommuner bør præsentere en plan

Det er skatteborgerne, der betaler for driften af to forsyningssystemer for el – et baseret på vind og sol og et baseret på forbrænding. Det er dyrt og derfor bør kommunerne allerede nu forpligtes til at afvikle deres forbrændingskapacitet. 

Ifølge mit fjernvarmeselskab kommer 65 procent af energiproduktionen fra biomasse. Hvis andre lande fulgte vores eksempel, ville skovene på kloden hurtigt blive udryddet. Derfor bør der være en aftale i Finansloven 2022 om at udfase biomasse. Produktion af fjernvarme bør fra 2027 være baseret på kombinationer af brug af spildvarme fra industri og service erhverv, genvinding, jordvarmeanlæg mv. i alle kommuner.

Alle kommuner bør i løbet af 2022 præsentere en plan for hvordan deres fjernvarmesystem kan videreføres uden at producere CO2 og på baggrund af kommunernes planer bør Energistyrelsen afklare om der er forhindringer, der skal håndteres og om der er behov for at supplere eksempelvis med krav til nye byggerier om lokale genvindingsanlæg og solvarmeanlæg.

En deadline sender et entydigt signal til kommunerne om, at de ikke skal bruge ressourcer på nye biomasseanlæg og heller ikke på at modernisere, forbedre og udvikle deres forbrændingsanlæg eller vedligeholde med henblik på at forlænge levetiden. Det er vigtigt for at sikre den økonomiske styring, således at ressourcerne frigøres og prioriteres til at realisere brug af spildvarme, genvinding og andre løsninger, som ikke producerer CO2.