Carl Valentin: Frygt ikke teknologien – frygt kapitalismen

For mange af os kan ny teknologi virke skræmmende. Det er der god grund til. Den hastige udvikling af sociale medier, kunstig intelligens, robotter, overvågningsteknologier, big data, selvkørende biler og you name it stiller os over for en række etiske dilemmaer og gør det klart for selv de mest konservative kræfter i vores samfund, at meget af det, vi kender, kommer til at forandre sig.

Men i rigtig mange tilfælde er det kapitalisme, der er problemet - ikke teknologien i sig selv.

Lad os starte med de selvkørende køretøjer, der allerede nu bliver testkørt i adskillige lande verden over og af eksperter spås at overtage en enorm andel af transportmarkedet i en meget nær fremtid.

Bilerne har en lang række fordele. De vil, når teknologien er færdigtestet, kunne mindske antallet af trafikdræbte markant. De vil kunne begrænse forureningen, fordi de kører mere miljøvenligt, og fordi der vil være brug for færre biler, når mange bruger selvkørende el-taxaer i stedet for at købe deres egen bil. Men mange frygter også teknologien, fordi den vil tage jobbet fra millioner af taxa- og lastbilchauffører verden over og koncentrere indtægterne fra transportbranchen på meget få hænder.

At taxa- og lastbilchauffører mister deres arbejde er dog ikke et problem som sådan på længere sigt. Snarere tværtimod.

Carl Valentin

At taxa- og lastbilchauffører mister deres arbejde er dog ikke et problem som sådan på længere sigt. Snarere tværtimod. At disse mennesker får frigivet tid til at lave noget andet og kan overlade deres job til maskiner burde faktisk være en gave for os alle. Men den trues af det kapitalistiske system. For i det kapitalistiske samfund er man ikke garanteret et job, når maskinerne kommer, og har man svært ved at finde noget nyt at lave, kan det hurtigt smadre ens privatøkonomi at være på offentlig forsørgelse.

I et kapitalistisk samfund er der ingen sikring mod, at store topstyrede virksomheder overtager transportbranchen i endnu højere grad, snupper profitten og sender hele molevitten i skattely. De problemer, der kan følge med de selvkørende køretøjer, er således ikke en konsekvens af køretøjerne i sig selv – men en konsekvens af markedslogikkerne.

Med topstyrede virksomheder med meget få ansatte kan vi således se frem til en verden, der er mere kapitalistisk, end Marx nogensinde kunne have frygtet.

Carl Valentin

Det samme gør sig gældende på en lang række områder, når robotter overtager menneskers arbejde.

Automatiseringen kunne gøre os alle rigere og give os mere tid til det, vi virkelig kærer os om, men risikerer i stedet at skabe massearbejdsløshed og koncentration af magt og midler. For robotter strejker ikke, beder ikke om betalt frokostpause eller siger fra over for en udemokratisk leder. Tværtimod makker de altid ret.

Med topstyrede virksomheder med meget få ansatte kan vi således se frem til en verden, der er mere kapitalistisk, end Marx nogensinde kunne have frygtet.

Fordi virksomhedsdemokrati er utænkeligt, og multinationale selskaber har fået så voldsom indflydelse på vores verden, risikerer vi, at retten til produktionsmidlerne bliver koncentreret på færre hænder, end det er set i verdenshistorien. Og arbejderklassen kan intet stille op – for virksomhedsejerne har ikke længere brug for deres arbejdskraft.

Sociale medier er ligeledes noget, der bekymrer mange, fordi de sluger al vores tid. Men hvorfor gør de også det? Er det, fordi Facebooks grundlæggere tror, verden bliver et bedre sted af, at vi bliver suget mere og mere ned i vores telefoner? Nej. Facebook og de andre sociale mediers ekstreme jagt efter vores opmærksomhed er en konsekvens af den profitjagt, der er grundstenen i den kapitalistiske markedsøkonomi.

Hvad der måske startede som et projekt, der handlede om at få mennesker tættere sammen, er blevet forvandlet til et profitgenererende monster, der indsamler personfølsomme oplysninger om os og sælger vores opmærksomhed til andre virksomheder, der vil sælge os deres børnearbejderfremstillede fidget spinners eller vise os deres kattevideoer. Altid med det formål at tjene penge.

Alt dette er naturligvis muliggjort af teknologien, men det behøvede ikke være sådan. For den teknologi, der ligger bag de sociale mediers succes, er ikke ond. Den giver os mulighed for at kommunikere på helt nye måder, danne nye fællesskaber og binde verden tættere sammen. Men teknologien bliver misbrugt, når profitjagten slår ind.

Big data, der er en stor del af årsagen til de sociale mediers succes, bliver med god grund associeret med uhyggeligt målrettede reklamer og systematisk indsamling af personfølsomme oplysninger – men den giver os også nogle fantastiske muligheder. Big data gør det lettere at forebygge sygdomme og løse komplekse problemer på alle mulige områder - lige fra trafikforhold til meteorologi.

Næste gang du står over for en situation, hvor ny teknologi skræmmer dig, vil jeg derfor bede dig overveje: Er det teknologien, der er problemet her, eller er det måske snarere den måde, den bliver brugt på i jagten på profit?

Min påstand er, at det i langt de fleste tilfælde vil være det sidste. Tog mennesker og virksomheder etiske valg om, hvordan vi vil bruge teknologien i stedet for konstant at forske i og arbejde med, hvordan den kan bruges til at generere det størst mulige overskud, ville udviklingen i langt højere grad forbedre vores verden i stedet for at gøre os utrygge.

--------------

Carl Valentin studerer samfundsfag og retorik på Københavns Universitet. Han er folketingskandidat for SF. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.