Cepos: Pas på den stille dræber

KLUMME: Hvis Danmark ikke fortsætter og skærper reformkursen, kan vi ende i årtiers økonomisk stagnation, ligesom Japan siden 1990'erne. Det skriver dagens klummeskribent, Otto Brøns-Petersen fra Cepos.

"Fremtidige historikere kan meget vel komme til at markere midtfirserne som tidspunktet, hvor Japan passerede USA og blev verdens dominerende økonomiske magt."

Sådan skrev lederen af Harvard Universitetets "Program on U.S.-Japan Relations" i det ansete tidsskrift Foreign Affairs i 1986. I begyndelsen af 1990'erne talte den danske erhvervsminister om behovet for at gøre danskerne til "blonde japanere". Baggrunden var årtiers markant økonomisk vækst i Japan, kombineret med meget store betalingsbalanceoverskud, der blandt andet muliggjorde Sonys opkøb af det ikoniske filmselskab Columbia. Når selv Hollywood kom på japanske hænder, kunne der ikke være tvivl om det kommende økonomiske verdensherredømme.

Men med firsernes udgang fik den japanske højvækst i stedet en brat ende. Den blev afløst af en stagnationsperiode, der nu har varet et kvart århundrede. Nyttesløse forsøg på at vække økonomien til live med ekspansiv finanspolitik har efterladt landet med en af verdens højeste offentlige gældsbyrder.

I USA er en række økonomer begyndt at frygte, at amerikansk økonomi også kan være på vej ind i en periode med såkaldt "sekulær stagnation" – langvarig lavvækst. Men realiteten er, at Vesteuropa i langt højere grad bør være bekymret. Det gælder også Danmark. Spørgsmålet er: Hvor stor er risikoen for at havne i en lavvækstfælde?

Aldring og lavvækst
Jeg har prøvet at se nærmere på årsagerne til den japanske lavvækst i analysen "Risikoen for et japansk lavvækstscenario i Danmark". Der er to primære årsager.

For det første den japanske demografi. I årtierne før 1990 steg antallet af japanere i de erhvervsaktive aldre med 1 procent om året. I 1990'erne gik væksten i stå, så begyndte antallet at falde, og nu falder det i dramatisk grad.

For det andet gik Japan fra høj produktivitetsvækst frem til 1990 til lav produktivitetsvækst. Det har bidraget til problemerne, at den japanske økonomiske struktur – herunder et ufleksibelt arbejdsmarked med tradition for livslange ansættelser, et reguleret kapitalmarked, industripolitisk regulering og svag ejerskabsstruktur – har haft svært ved at håndtere de nye vilkår efter 1990.

Ser vi så på Danmark, springer også to ting i øjnene.

Vi er befolkningsmæssigt nu, hvor Japan var i 1990'erne. Den meget omtalte aldring er sat ind, og antallet i de erhvervsaktive aldre er nu faldende. Fremskrivningerne peger på et fald på 0,1-0,2 procent om året de kommende 25 år. Vi kan glæde os over, at den demografiske fremtid ikke ser så slem ud, som den gør i Japan, men foreløbig følger vi deres spor med et par årtiers forsinkelse. En medvirkende forklaring til, at vi ikke ældes så meget som den japanske befolkning, er, at vi har større indvandring. Til gengæld gør den store omfordeling i Danmark det svært at få økonomisk glæde af indvandringen.

Samtidig er produktivitetsvæksten også faldet i Danmark. Ikke med så pludseligt et afbræk som i Japan fra 1980'erne til 1990'erne. Til gengæld har vores produktivitetsvækst været støt faldende fra årti til årti siden 1970'erne. Faktisk kunne man tale om, at japanerne har et dansk produktivitetsproblem!

Stille dræbere står bag stagnation
Sagen er da også, at Japan og Danmark endte med samme lave økonomiske vækst på knap 1 procent om året i 00'erne.

Japans stagnation var iøjnefaldende, fordi den kom så pludseligt. Men ellers er de drivende kræfter bag langvarig stagnation "stille dræbere", som først gradvist skaber store efterslæb. Den lave produktivitetsvækst er ikke så synlig som for eksempel et konjunkturtilbageslag i stil med "den store recession". Den tiltrækker ikke store overskrifter i pressen, og den gør sig ikke på en valgplakat. Få ting er imidlertid vigtigere for den økonomiske fremtid.

Vejen til højere produktivitetsvækst er strukturreformer med lavere og mindre forvridende skatter, mindre og bedre regulering og bedre ressourceudnyttelse i det offentlige. Vi har allerede gennemført en række. Vi har også afbødet for konsekvenserne af demografien ved at øge incitamentet til at arbejde og blive længere på arbejdsmarkedet. Men der er brug for at fortsætte og skærpe reformkursen. Og der er brug for politisk opmærksomhed – ikke på trods af, men fordi vi har at gøre med en stille dræber.

Forrige artikel Cepos: Grækenland og Danmark - hvor forskellige? Cepos: Grækenland og Danmark - hvor forskellige? Næste artikel Cevea: Vil Løkkes regering skabe taber- og vinderhold? Cevea: Vil Løkkes regering skabe taber- og vinderhold?