Christian Egander Skov: DF’s aflivning af 24syv er et selvmål af rang

KOMMENTAR: Det er lykkedes Dansk Folkeparti at bilde sig selv og andre ind, at Radio24syv først og fremmest er en omgang indspist københavnerradio. Lytterne, der findes over hele landet, er ganske vist ikke enige, skriver Christian Egander Skov.

Man plejer at sige, at revolutionen æder sine egne børn. Man behøver dog ikke at være revolutionær for at have smag for den slags.

Det understreger det borgerlige Danmarks, og mere specifikt Dansk Folkepartis, aflivning af Radio24syv, deres største mediemæssige og kulturelle succes siden oprettelsen af TV 2.

Ligesom TV 2 brød Danmarks Radios monopol på velproduceret, landsdækkende tv, brød Radio24syv statsradioens monopol på seriøs taleradio. 24syv var en borgerlig idé, fostret af daværende kulturminister Per Stig Møller. Radio Møller blev den kaldt i sin ungdom.

Det var ikke kun venligt ment, men det var til gengæld et strålende navn.

På den ene side udtrykte det, at radioen var et projekt, der havde rod i en borgerlig kritik af den hengemte ensidighed på P1. På den anden side – og det er måske det vigtigste – udtrykte navnet også en vrængende afstandtagen til hele projektet fra store dele af den klasse af dannede, snakkende mennesker, som havde vænnet sig til form og indhold på P1.

For disse ætlinge af kulturradikalismen var P1's taleradio et reservat for de rigtige holdninger og de dybere analyser. ”Lad bare pøblen få fjernsynet,” syntes holdningen at være, ”vi har jo radioen”.

Og de havde ret. De havde noget, andre ikke havde. Skulle man have grundige analyser og lange udvekslinger af synspunkter, var man bundet til at lytte til P1 – og så tage verdensbilledet med.

Det var det, Radio24syv gjorde op med.

Den forhistorie er nødvendig at have med, nu da det er lykkedes Dansk Folkeparti at føre det krav om udflytning af kanalen igennem, som vil betyde enden for 24syv. Det er et selvmål af rang. Selvom kanalens fineste egenskab netop er, at den var et frisk pust, er det lykkedes Dansk Folkeparti at bilde sig selv og andre ind, at kanalen først og fremmest er en omgang indspist københavnerradio. Lytterne er ganske vist ikke enige. Man lytter til 24syv i hele landet.

Hele episoden er et udtryk for Dansk Folkepartis fundamentale problem. Partiet mangler i den grad politisk tyngde og viden, når det forsøger at bevæge sig uden for sine to kerneområder, den stramme indvandrerpolitik og rollen som den borgerlige garant for velfærdsstaten. Og selv dér kan det jo knibe. Nogle gange må man spørge sig selv, om partiet er i stand til at stikke et dannebrogsflag i en bunke … jord … uden at ødelægge begge dele.

Lukningen af 24syv er skæringspunktet mellem to områder, hvor Dansk Folkeparti egentlig burde have en solid platform, men hvor talentet åbenlyst ikke rækker til at fylde pladsen ud: mediepolitik og udkantspolitik.

Som repræsentant for en del af Danmark, der tales om og til, men ofte mangler sin egen platform, har Dansk Folkeparti en indlysende rolle. Det siger imidlertid alt om Dansk Folkepartis vanskeligheder, at det netop er den radiokanal, der mere end noget andet større medie har givet en platform til nationalkonservative strømninger, som nu får silkesnoren.

Nuvel, at lytte til ”Cordua & Steno” – kanalens såkaldt borgerlige debatprogram – må for en folkepartist være som at børste tænder med et barberblad. Det er det i øvrigt også for en jyde, kan jeg sige. Men 24syv var også kanalen, der gav plads til Mads Holger, Kasper Støvring, Selsingerne og Mikael Jalving. Skarp, konfronterende og kompromisløs radio, som partiet skulle sætte pris på – også selvom ingen af de nævnte var eller er partigængere.

Udkantspolitik burde også være en solid platform for partiet. Man får mange stemmer herude. Jeg bor selv i en landsby, hvor Dansk Folkeparti blev det største parti til folketingsvalget i 2015. Vi befinder os midt i det gule Danmark.

Men ud over at partiet stemte for udflytningen af offentlige arbejdspladser – et projekt, der først og sidst var Venstres – er det sparsomt, hvad man har formået at gøre for udkanten.

Dansk Folkeparti støtter således aktivt den centralisering af sundhedsvæsenet, som regeringen har lagt op til med deres nye sundhedsreform.

Godt nok kan partiet her værge for sig med den generelle politikerlede og pege på, at man så sparer lønnen til et antal regionsrådsmedlemmer (læs pampere), men mon ikke piben får en anden lyd, når borgerne i det lokale Danmark opdager, at Dansk Folkeparti har erstattet lokale politikere, der står til ansvar over for vælgerne, med fjerne og anonyme, statslige embedsmænd, der står til ansvar over for et Excel-ark.

Heller ikke partiets andets store resultat kan imponere. Det er lykkedes at presse to umulige infrastrukturprojekter ind i regeringens store infrastrukturplan, en urentabel jernbane i Kristian Thulesens Dahl valgkreds og en lige så urentabel omfartsvej i trafikordfører Kim Christiansens. Det guleste af det gule Danmark, i Sønderjylland, må til gengæld spejde langt efter ny infrastruktur. Egnen er så godt som eneste blanke plet på kortet.

Det kan være, Dansk Folkeparti håber, at de lokale vælgere vil glemme disse svigt, når de opdager, at Radio24syv er blevet erstattet med en ny radiokanal i Aarhus, der ifølge sin chef, DR-veteranen Anne-Marie Dohm, skal servere en tynd omgang politisk korrekt dialogkaffe – måske fra en fortovscafé i Aarhus?

Jeg tvivler på, at Dansk Folkepartis vælgere vil være specielt begejstrede.

--------------

Christian Egander Skov (f. 1985) er cand.mag. i historie og religionsvidenskab og har en ph.d. i moderne politisk historie fra Aarhus Universitet. Han er redaktør ved Årsskriftet Critique og er forfatter til bogen "Konservatisme i mellemkrigstiden".

Forrige artikel Jarl Cordua: Thulesen Dahl tager rollen som forsvarsspiller i blå blok Jarl Cordua: Thulesen Dahl tager rollen som forsvarsspiller i blå blok Næste artikel Jonas Herby: Det frie marked er bedst til at sikre ligeløn Jonas Herby: Det frie marked er bedst til at sikre ligeløn
Europas ledere til de britiske folkevalgte: Nu ligger bolden hos jer

Europas ledere til de britiske folkevalgte: Nu ligger bolden hos jer

TOPMØDE: De europæiske ledere har torsdag aften nikket ja til briternes nye udtrædelsesaftale. Næste skridt er en godkendelse i det britiske underhus. Men det er fortsat meget usikkert, hvorvidt den britiske premierminister, Boris Johnson, kan samle et flertal blandt de britiske parlamentarikere.