Kommentar af 
Jarl Cordua

Cordua: Kommentatorer er ikke objektive om K-kampagne

KLUMME: Dele af kommentator-korpset og pressen har forudsagt K's endeligt og entydigt givet partiets STOP-kampagne skylden. Det bunder i almindelig politisering og rynken på næsen af synspunkter, man ikke bryder sig om, frem for egentlig kold analyse, skriver Jarl Cordua. 

"Man kan diskutere, om det er nødvendigt at betone fællestrækket mellem den historiske meget sekulære nazisme og den desværre meget aktuelle dybt religiøse islamisme. At det skal tages alvorligt og bekæmpes, kan ingen være i tvivl om," skriver Jarl Cordua om Konservatives STOP-kampagne.&nbsp;<div><br></div>
"Man kan diskutere, om det er nødvendigt at betone fællestrækket mellem den historiske meget sekulære nazisme og den desværre meget aktuelle dybt religiøse islamisme. At det skal tages alvorligt og bekæmpes, kan ingen være i tvivl om," skriver Jarl Cordua om Konservatives STOP-kampagne. 

Foto: Francis Joseph Dean/Scanpix
Jarl Cordua

Samfundsfaglig-matematisk student fra Bornholms Amtsgymnasium i Rønne 1988

Cand.polit. fra Københavns Universitet 1998

Bor nu i Hellerup ved København (Bosat 1993-2008 på Islands Brygge)

Arbejder nu som freelancejournalist, klummeskribent, boganmelder, foredragsholder, konsulent, kommentator og radiovært.

jarlcordua.dk

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Meningsdannere og journalister i centrum-venstre-segmentet har en vis forkærlighed for en særlig gruppe af borgerlige, som de gerne fremhæver på bekostning af rest-borgerligheden.

De kalder dem for "de anstændige borgerlige” i modsætning til resten, som man må forstå er de ”uanstændige” borgerlige.

Meningsmageriet, der skal opdele de forskellige typer borgerlige, ifører sig gerne et skær af objektiv analyse, selvom der naturligvis er tale om dybt politiserende og ofte forvrøvlede kommentarer.

”De anstændige borgerlige”
De selvsamme mennesker, der glad og gerne fremmaner fantom-partiet ”De anstændige borgerlige” er folk, der aldrig i deres vildeste fantasi kunne forestille sig at stemme til højre for Radikale Venstre. Men alligevel vedstår de gerne en (skin)sympati for mennesker blandt de borgerlige, der på nogle områder måske har de samme venstreorienterede meninger som dem selv. Gerne for folk med forkærlighed for regulering såsom tidligere miljøminister Connie Hedegaard (K).

Meningsmageriet, der skal opdele de forskellige typer borgerlige, ifører sig gerne et skær af objektiv analyse, selv om der naturligvis er tale om dybt politiserende og ofte forvrøvlet kommentarer. 

Jarl Cordua

Tidligere har man set, hvordan partiet Venstre ifølge nogle meningsdannere skulle være kapret af uanstændige mennesker. Nu er turen så kommet til Det Konservative Folkeparti, som i sin seneste kampagne har haft den frækhed i en reklamekampagne at sætte en tyk streg under det forhold, at islamismen, som den praktiseres både herhjemme og i Islamisk Stat, har visse ligheder med det, som nazisterne praktiserede i fyrrerne.

Man kan diskutere, om det er nødvendigt at betone fællestrækket mellem den historiske meget sekulære nazisme og den desværre meget aktuelle dybt religiøse islamisme. At det skal tages alvorligt og bekæmpes, kan ingen være i tvivl om.

Det preller dog fuldstændigt af på store dele af det københavnske meningsmagerparnas, hvor læserbrevsskribenter og andre kloge mennesker på Politiken, Information, men også i borgerlige aviser – igen med det gennemgående træk, at de aldrig kunne drømme om at stemme på liste C – udskriger deres store bekymring for overlevelsesmulighederne for det kriseramte parti.

Tæt på spærregrænsen?
Man fortæller også gerne om private meningsmålinger, der sikkert og vist spår et kæmpe vælgerfrafald. Og forleden dag kunne alle bekymrede hænge deres hat på en enkelt Voxmeter-måling foretaget for Ritzau i sidste uge, der viste, at Konservative nu nærmer sig spærregrænsen med en sølle opbakning på 2,9 procent.

I den senere tid har K ellers ligget stabilt omkring 4-5 procent. Den seneste Green-måling spår K på 2011-valgresultatet, dvs. 4,9 procent, mens Voxmeter også for to uger siden – før kampagnen gik i gang - målte partiets opbakning til kun 3,8 procent.

Lemminge-effekt og automatreaktion
Hvis man dertil indregner usikkerhedsmarginen på +/- 1 procentpoint, ja, så kan K være under spærregrænsen, men de kan også ligge på niveau med andre målinger. Faktisk er det slet ikke usandsynligt.

Alligevel har én eneste måling fået store dele af kommentator-korpset og dele af pressen til at foruddiskontere K's endeligt og entydigt give partiets kampagne skylden for den miserable måling.

Det er så min påstand, at det bunder i almindelig politisering og rynken på næsen af synspunkter, man ikke bryder sig om, frem for egentlig kold analyse. Og her var det måske lidt klædeligt, hvis den såkaldte "tilstræbt objektive" statsstøttede journalistik – ikke mindst i disse valgtider -  træder et enkelt skridt tilbage frem for at blive en del af lemminge-effekten og automat-reaktionerne, der har til formål at påvirke opinion frem for at beskrive forholdene.

Konservative offentliggjorde i øvrigt en måling i går foretaget af Gallup, der viser, at 40 procent af vælgerne er enige i budskabet om ”stop naziislamisme”, og at yderligere 25 procent er overvejende enige.

Opbakning til K-kampagne
Faktisk er kun 7 procent helt uenige i synspunktet. Skulle man tro debatten og Politikens læserbrevsskribenter, så er det blandt dem, at man finder de nu tidligere konservative kernevælgere. Men hvis man ser på tallene for konservative vælgere, så flugter deres syn på udsagnet gennemsnitsvælgerens, og kun seks procent er uenige.

Opbakningen til udsagnet er med de konservatives pressechefs, Benny Damsgaards, ord ”nærmest nordkoreansk”.

Jeg bilder mig dog ikke ind, at disse facts gør noget større indtryk på den del af opinionen, der for længst har dømt K til døden.

---
Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno” på Radio24syv. Hver onsdag skriver han klummen 'Liberale Brøl' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00