Da #metoo bragede ind i norsk toppolitik

Det skulle have været et møde om det norske Arbeiderpartis tilstand efter nogle stormfulde dage i december 2017.

Men næstformanden Hadia Tajik ville det anderledes og trodsede sin formand Jonas Gahr Støre.

Hun begyndte at læse højt for forsamlingen til det lukkede centralstyremøde i Oslo.

Det, hun læste højt, var anklager mod den anden af de to næstformænd i partiet, Trond Giske. Han var i ugerne forinden blevet anklaget gentagne gange for forskellige overgreb mod kvinder i partiet.

Udenfor mødet stod et rend af journalister, der havde fulgt sagen intenst. Det var et lukket møde, men en strøm af sms'er fra deltagere løb alligevel ud undervejs.

Mødet fandt sted på baggrund af sagen, der startede med en artikel i avisen Dagens Næringsliv 13. december.

Mange respekterer, at Hadia Tajik agerede så tydeligt, mens hun også har fået mægtige modstandere efter opgøret med Trond Giske.

Gunnar Stavrum
Chefredaktør, Nettavisen

Artiklen beskrev, hvordan man i partiledelsen havde modtaget såkaldte ”varsler” – advarsler om upassende opførsel.

En af anklagerne gik på, at Trond Giske havde sendt en sms til en ung pige i partiet. Han havde spurgt, hvor efterfesten skulle holdes.

Det viste sig dog hurtigt ikke at være en alvorlig sag, og pigen stod selv frem og forklarede, at hun aldrig havde set det som upassende.

Men det var kun den første af en række anklager.

Konkurrenter
Den norske politiker Trond Giske er 51 år, uddannet cand.mag., og indtil for nylig blev han af mange spået som en fremtidig statsministerkandidat for det socialdemokratiske Arbeiderparti.

Gunnar Stavrum er journalist med en fortid hos norsk TV2, en række aviser og Norges pendant til DR, NRK.

I dag er han chefredaktør på Nettavisen, og herfra har han fulgt sagen fra begyndelsen.

Han forklarer, at Trond Giske var kendt som lidt af en levemand og af mange anset for at være en af Norges bedste politikere.

”I Arbeiderpartiet var han før den her sag regnet som nummer to og den eneste reelle udfordrer til Jonas Gahr Støre som partileder og måske Norges næste statsminister,” siger han.

Trond Giske var ambitiøs, men det var han ikke ene om i Arbeiderpartiet, som ligesom andre store partier har interne fraktioner.

Indenfor partiet var der en anden politiker med store ambitioner. Den politiker hed Hadia Tajik.

Hun er 34 år, uddannet jurist og journalist og har haft en kometkarriere i norsk politik.

I 2008 blev hun den yngste nogensinde til at arbejde i det norske statsministerie, hvor hun var politisk rådgiver for daværende statsminister Jens Stoltenberg.

Senere gik hun selv ind i politik og har blandt andet siddet som kulturminister for Arbeiderpartiet.

”Hun er steget i graderne i partiet, men er stadig anset for at være lidt for akademisk til at være partileder nu,” forklarer Gunnar Stavrum og tilføjer, at man i partiet er bekymret for, om Hadia Tajiks religion kan være en hæmsko.

Hun er barn af pakistanske indvandrere og taler åbent om, at hun er muslim. 

Hadia Tajiks støtter ser hende som en moderne kvinde, der en dag kan bestride det højeste embede.

Omvendt anser mange Trond Giske som en mere klassisk socialdemokrat med en god kontakt til baglandet.

Og de to fraktioner i partiet stødte sammen på landsmødet i 2015.

Magtkamp
Jonas Gahr Støre blev formand for Arbeiderpartiet i 2014, da den tidligere formand og statsminister Jens Stoltenberg trådte tilbage for at blive generalsekretær i Nato.

Med formanden på plads skulle partiet i 2015 holde landsmøde, og på dagsordenen var valget af en næstformand.

Både Trond Giske og Hadia Tajik blev indstillet til posten, og partiets to fløje blev tydeligt trukket op.

Kampen om positionen som næstformand blev af mange set som en kamp om, hvem der skulle overtage efter Jonas Gahr Støre.

Det endte med et kompromis, og Arbeiderpartiet fik to næstformænd. Trond og Hadia.

De to holdt facaden som gode kolleger oppe i årene efter, men der var aldrig tvivl om, at de begge bejlede til den samme position.

13. december 2017 boblede konflikten igen op til overfladen.

Hadia Tajik og Trond Giske blev begge næstformænd for Arbeiderpartiet som resultat af et kompromis. Her ses de til landsmødet i april 2017. (Foto: /ritzau/Berit Roald)

Flere anklager
De første advarsler var blevet affejet som værende useriøse, og den ene af kvinderne havde også selv skudt sagen ned.

Ikke desto mindre fyldte anklagerne mod Trond Giske i mediebilledet, og man indkaldte til centralstyremøde i partiet 21. december 2017.

Op til mødet 21. december blev der tilføjet flere og flere sager om Trond Giskes opførsel.

En kvinde i 40'erne havde på en tur oplevet, at Trond Giske havde kontaktet hende på hendes hotelværelse.

Hun havde bedt ham gå, da hun skulle i bad, men han var i stedet begyndt at tage sit tøj af, så han kunne bade med hende, viser et internt notat bragt på det norske medie Nettavisen.

Det afviste hun, og han forlod værelset.

De tre andre sager drejer sig om forskellige gange, Trond Giske har lagt an på kvinder, som har afvist ham. De har efterfølgende følt, at det var en krænkende oplevelse.

Mødet
Partispidserne mødte op til centralstyremødet 21. december efter flere dage med anklager og negative overskrifter.

Og det var nu, Hadia Tajik trodsede sin formand og læste op, imens journalisterne berettede via sms'er fra mødet om en uventet drejning.

”Det gjorde hun, til trods for at partilederen ikke havde lagt op til nogen behandling eller offentliggørelse af advarslerne på det møde. Hun tog egentlig bare ordet og læste op fra advarslerne,” siger Gunnar Stavrum.

Han forklarer, at netop denne episode har delt vandene i partiet, hvor der allerede før mødet var folk, der mente, at Hadia Tajik brugte anklagerne i et politisk spil:

”Hendes tilhængere siger, at det er et bevis på, at hun tager advarslerne alvorligt og stiller sig på anklagernes side. Trond Giskes tilhængere siger, at det bare viser, at det er et politisk opgør, hvor hun så muligheden for at svække Giske yderligere."

Partiformand Jonas Gahr Støre og partisekretær Kjersti Stenseng under et af mange pressemøder om Giske-sagen. (Foto: /Ritzau/Berit Roald)

Rystet
Hadia Tajik var dagen efter mødet på Facebook med en kommentar. For hende var anklagerne "rystende læsning, både som menneske, næstformand og jurist".

Julefreden sænkede sig aldrig over Arbeiderpartiet. Et nyt møde blev sat til 8. januar.

Trond Giske trak sig som næstformand 7. januar, dagen før mødet i centralstyret.

”Der var nok sager, som tydede på, at han havde udvist i det mindste dårlig dømmekraft i sin rolle som minister, og tilliden til ham var væk. Var han ikke gået frivilligt, var han blevet bedt om at gå af partilederen og centralstyret,” fortæller Gunnar Stavrum.

Et svagt parti
Før sagerne begyndte at rulle i december, var Arbeiderpartiet svækket.

Et valgnederlag ved Norges stortingsvalg 11. september 2017 havde ramt partiet hårdt. Meningsmålinger viste på et tidspunkt den laveste tilslutning i 94 år.

”Før Giske-sagen var der begyndt at komme kritiske røster i partiet om ledelsen. De havde tabt valget, de lå lavt i målingerne, Støre var utydelig, og partiet var usynligt. Så blev han lidt udfordret af Giske, men nu er Giske ude, så der er ingen, som truer Jonas Gahr Støres ledelse af partiet på kort sigt,” siger Gunnar Stavrum.

Tilbage står en styrket Jonas Gahr Støre, men hvad Hadia Tajik ender med at få ud af sagen, er endnu uvist.

Det skyldes ifølge Gunnar Stavrum, at man ikke er kommet til bunds i de enkelte anklager endnu.

”Der er to mulige udgange for Hadia Tajik. Den ene er, at anklagerne viser, at hun handlede korrekt, og så kan hun komme styrket ud," forklarer han og afslutter:

"Partiet er delt i spørgsmålet om, hvorvidt Trond Giske blev dømt på forhånd eller fik en retfærdig behandling. Mange respekterer, at Hadia Tajik agerede så tydeligt, mens hun også har fået mægtige modstandere efter opgøret med Trond Giske."

25. januar konkluderede Arbeiderpartiet, at Trond Giske havde brudt partiets interne retningslinjer på baggrund af en intern undersøgelse.

Trond Giskes advokater er utilfredse med den konklusion, da de hævder, at han aldrig blev hørt af partiet i arbejdet med den interne undersøgelse.

En kritik, som Jonas Gahr Støre afviser.