Dagens overblik: Partier diskuterer danske soldaters fremtid efter iransk angreb

NYHEDSOVERBLIK: Danske soldater skal blive i Irak, selv om Iran i nat angreb den base, hvor danskerne befinder sig. Det mener V og DF, mens Enhedslisten vil have soldaterne ud. Og så begynder de store overenskomstforhandlinger, og endnu en profil vil være leder af Alternativet. Få morgenoverblikket.

Godmorgen, så er vi klar med overblikket over morgenens vigtigste politiske nyheder.

Vi begynder med den seneste udvikling i konflikten mellem Iran og USA. For i nat angreb Iran to amerikanske militærbaser i nabolandet Irak. Iran bekræfter, at det er sket som hævn for, at USA forleden dræbte en iransk general. På den ene af baserne – luftbasen Al-Asad – er op mod 130 danske soldater udstationeret.

Der er ifølge vestlige medier ikke dræbt nogen mennesker ved angrebene. Det danske forsvar melder også, at alle danske soldater er i god behold.

Den amerikanske præsident Trump har varslet, at han i løbet af i dag vil tale til nationen og fortælle, hvordan USA nu vil reagere på angrebene.

Få timer efter de iranske angreb styrtede et ukrainsk passagerfly ned, kort efter det var lettet fra Irans hovedstad, Teheran. Mere end 170 personer var ombord, og alle meldes dræbt. Ukraines ambassade i Iran melder, at en motorfejl var skyld i ulykken. Der er foreløbig ikke meldinger om, at styrtet har noget med den aktuelle militære konflikt at gøre. 

Kofod mødes med Udenrigspolitisk Nævn
Også herhjemme står den alvorlige situation højt på den politiske dagsorden.  

Regeringen har indkaldt til ekstraordinært møde i Udenrigspolitisk Nævn klokken 13.45, hvor udenrigsminister Jeppe Kofod vil orientere om situationen i Iran og Irak. Parterne ventes også at drøfte, hvordan Danmark placerer sig i forskellige spørgsmål om krisen.

Hvordan skal Danmark reagere på handlingerne fra Iran og USA? Hvad skal der ske med de danske soldater i Irak? Og hvilke forslag skal Danmark møde op med, når Jeppe Kofod på fredag mødes med de øvrige EU-landes udenrigsministre i Bruxelles for at diskutere, hvordan EU skal reagere? 

Enhedslisten har allerede meldt klart ud, at de danske soldater bør trækkes hjem. 

Radikale sagde til Politiken før angrebene i nat, at det kan give fornyet plads til Islamisk Stat, hvis Danmark og andre lande trækker sig ud af Irak. Derfor mente partiet, at man skulle blive. Men, sagde udenrigsordfører Martin Lidegaard: "Jeg vil bestemt ikke udelukke, at vi kan komme i den situation, at vi skal tage danske tropper hjem". Onsdag morgen afviser Venstre og Dansk Folkeparti klart, at Danmark skal trække sig ud.

Forsvarsminister Trine Bramsen melder helt kort i en pressemeddelelse: "De danske soldaters sikkerhed er selvsagt en helt central prioritet for regeringen på nuværende tidspunkt," og at regeringen følger situationen tæt. 

Iran har "afsluttet" hævn
De store spørgsmål internationalt er nu, om den iranske hævnaktion så at sige er færdig, eller om der kommer mere. Og hvordan USA og Trump vil reagere.

Det har vakt opsigt – og håb om en afslutning på den militære konfrontation – at den iranske udenrigsminister Javad Zarif siger, at Iran har "taget og afsluttet passende skridt for at forsvare sig selv". Det skriver han i et tweet.

Det tolkes sådan, at amerikanerne kan stoppe konfrontationen ved nu at vælge ikke at gøre gengæld.

"Hvis iranerne stopper her, er det en meget mildere reaktion, end jeg tror, de fleste havde regnet med," siger analytiker ved det danske forsvarsakademi Peter Viggo Jakobsen til News. Han kalder angrebene i nat, hvor ingen tilsyneladende er kommet til skade, for "en intelligent iransk reaktion" og mener, at USA ser ud til at slippe "usædvanligt meget billigere, end man kunne have forventet".

Flere peger dog også på, at præsident Trump tidligere har vist sig at reagere uforudsigeligt, og det er stadig uvist, hvordan USA vil reagere.

OK20 forhandlinger begynder
Hjemme i Danmark lyder i dag startskuddet til overenskomstfornyelserne på det private arbejdsmarked, når de helt centrale forhandlinger på industriens område begynder med et sættemøde i København. 

Forhandlingerne på industriens område kaldes for spydspidsforliget, fordi aftalen lægger niveauet for de efterfølgende forhandlinger i de øvrige brancher som transport, byggeri, handel og service, finans, slagteri, rengøring og byggeri.

Dermed har industriens overenskomst betydning for løn- og ansættelsesvilkår for over 600.000 privatansatte – og har indirekte også afsmittende effekt på overenskomsterne for de 800.000 offentligt ansatte.

Hvad er der så på spil, og hvem er det, der sidder over for hinanden i forhandlingerne?

Altinget giver dig analysen her og persongalleriet her.

Minister vil sætte prisloft over elevers studieture 
Nu skal der lukkes ned for, at danske gymnasieelever og elever på andre ungdomsuddannelser rejser på dyre studieture til for eksempel USA og Asien, som ikke alle har råd til. 

Det mener børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der vil sætte et prisloft på 3.000 kroner over egenbetalingen for elever og forældre til uddannelsernes studieture. 

"Vi har jo set det stikke af på den måde, at man nogle steder skal betale 10.000 kroner og også mere end det for en studietur,” siger hun til DR. 

Ministeren mener, at “vi ikke kan være det bekendt, at der er en del af de unge, der kan tage af sted og have det super sjovt med hinanden og opleve alt muligt interessant, og så er der en anden gruppe i klassen, som ikke kan komme afsted”.  
Regeringen ønsker samtidig nye regler om, at alle studieture skal være obligatorisk undervisning – sådan at eleverne, i modsætning til nu, skal med. 

Josephine Fock vil være partileder
Selv om medstifter af Alternativet Josephine Fock ikke længere sidder i Folketinget, går hun nu efter at overtage Uffe Elbæks post som leder af partiet. 

"Jeg vælger at stille op som politisk leder for Alternativet, og det gør jeg, fordi jeg er blevet opfordret af rigtig, rigtig mange. Ikke kun enkeltpersoner, men også kredse, dækkende for hele landet," siger Fock til Politiken.

Hun stoppede ellers i efteråret 2018 i politik til fordel for en direktørpost i Dansk Flygtningehjælp. Et job, hun dog allerede forlod et år efter, og nu melder hun sig altså som kandidat ved afstemningen 1. februar.​

Hun har en ambition om at bygge en tættere relation til S-regeringen. Og så mener Josephine Fock, det kan være en fordel for hende, at hun ikke sidder i Folketinget.

"Den politiske leder skal være inde på Christiansborg og være en del af det daglige parlamentariske arbejde, men jeg har jo ikke ret til at gå ned i salen. Det giver mig noget frihed til at bruge rigtig meget krudt på at rejse rundt i landet og samle folk," siger hun i et godt interview, du kan læse her.

Det sker i dag

  • Klokken 9: Kommissionen om Skat holder afhøringer
  • Klokken 11: Overenskomstforhandlingerne begynder
  • Klokken 13: Møde i salen med ministrenes spørgetid
  • Klokken 13: Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen i samråd om dimittendledigheden
  • Klokken 13: Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) i samråd om egenbetaling for tolkebistand
  • Klokken 13.15: Miljøminister Lea Wermelin (S) i samråd om vandløb i vandplanerne
  • Klokken 13.45: Ekstraordinært møde i Udenrigspolitisk Nævn om Iran/Irak
  • Klokken 14.15: Miljøminister Lea Wermelin (S) i samråd om vandafledningskapacitet.

Forrige artikel Portræt: Snakkesalig jyde skal samle Ellemann-Jensens nye Venstre Portræt: Snakkesalig jyde skal samle Ellemann-Jensens nye Venstre Næste artikel Josephine Fock vil være leder for Alternativet Josephine Fock vil være leder for Alternativet