Danmark ender alene på sidelinjen i kampen om EU-mindsteløn

BRUXELLES: Ikke engang svenskerne er med længere.

Den danske regering har som det eneste EU-land stillet sig uden for det forhandlingsmandat, som EU-ambassadører i denne uge klappede af om et kontroversielt nyt direktiv, der skal sikre passende mindsteløn i lande, som har sådan én.

Det sker på trods af, at Beskæftigelsesministeriet i et notat forud for afstemningen konkluderer, at Ministerrådets version af direktivet ikke giver konsekvenser for reguleringen af den danske arbejdsmarkedsmodel, ikke pålægger Danmark eller andre lande at indføre en mindsteløn, og at der efter dansk og svensk pres er sket væsentlige præciseringer af teksten, der minimerer risikoen for, at de skandinaviske landes særlige model senere hen med direktivet i hånden vil kunne udfordres af EU-Domstolen.

Den danske modvilje mod, at EU overhovedet bevæger sig ind på spørgsmål, som i Danmark varetages af arbejdsmarkedets parter, er dog stadig enormt stor.

Derfor var det et solidt flertal i Folketingets Europaudvalg, som i sidste uge fik sendt regeringen i byen med besked om at sige nej til de nye regler.

”Politikerne skal ikke blande sig i fastsættelsen af løn i Danmark. Det gælder både os politikere på Christiansborg og dem i Bruxelles. Derfor har regeringen været imod dette direktiv, og derfor er jeg meget glad for Folketingets opbakning til, at vi kan stemme nej,” lød det i sidste uge fra fungerende beskæftigelsesminister, Mattias Tesfaye (S).

Kun Radikale stod udenfor.

I praksis indebærer det, at det kommende franske EU-formandskab ikke behøver at afsøge Danmarks holdning, hvis Rådets kurs skal justeres i de kommende forhandlingerne med medlovgiverne i Europa-Parlamentet, i og med den danske regering på forhånd har stillet sig uden for mandatet.

De forhandlinger kan potentielt blive problematiske for Danmark.