Danmarks kommende statsminister skal finde sin indre verdensdame

DANMARK FØRST: Mette Frederiksen er først og fremmest en national politiker, der hidtil ikke har prioriteret det internationale. Den holder ikke som statsminister, lyder det fra både eksperter og politikere.

Mette Frederiksen er stadig et ret ubeskrevet blad på den internationale scene.
Mette Frederiksen er stadig et ret ubeskrevet blad på den internationale scene.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Det er ikke nogen hemmelighed, at Mette Frederiksen i sine fire år som leder af Socialdemokratiet ikke ligefrem har været stamgæst ved møder hos hverken europæiske socialdemokrater eller internationale partnere.

De gange, hun er dukket op i internationale sammenhæng, er sjældne og er udefra blevet set lidt som opvisninger i at komme og fortælle alle de andre socialdemokratiske partier, hvad de har gjort galt.

Hendes engagement beskrives af en partifælle som ”et mix af at være uinteresseret og så at have topprioriteret det hjemlige”.

”Der er ingen tvivl om, at hun er langt mindre til de bonede gulve, end Helle Thorning-Schmidt var. Det er ikke der, hun får sin energi. Det har ikke hendes interesse,” siger en anden kilde, der har haft mulighed for at nærstudere hendes internationale optrædener.

Der er ingen tvivl om, at Mette Frederiksen har evnerne til at løfte det. Men hun skal selvfølgelig også prioritere det. Og det håber jeg, hun vil gøre, for det er mindst lige så afgørende for Danmarks fremtidige velfærd og sikkerhed som det, der sker herhjemme.

Martin Lidegaard (R)
TIdligere udenrigsminister

Anti-Thorning
På den måde er Mette Frederiksen nærmest antitesen til sin forgænger på partilederposten. Thorning var rundet af sin uddannelse på udklækningsanstalten for topeurokrater, Europakollegiet i Brugge. Hun giftede sig ind i et Labour-dynasti med stærke europæiske forbindelser. Hendes første politiske embede var som EU-parlamentariker. Hun var allerede en mindre kendis i Europa med et kolossalt netværk, da hun satte sig i statsministerstolen i 2011.

I den periode fik Mette Frederiksen ry som beskæftigelses- og senere justitsminister for nærmest ikke at være til at drive til EU-ministerrådsmøder og ikke kunne komme hurtigt nok hjem.

”Hun syntes, det var en plage, at hun skulle af sted,” siger en parti-insider.

Det er ikke noget, der er blevet ændret nævneværdigt på i hendes tid som oppositionsleder, hvor det internationale har været langt nede ad hendes prioriteringsliste.

Ud over ikke at være flittig besøgende ved internationale sammenkomster fortæller kilder i partiet også, at det har været udpræget svært for ambassadører i Danmark at få hende i tale, hvilket hun har fravalgt til fordel for nogle få fællesmøder.

Mere hjemligt fokus
Jakob Nielsen, Altingets chefredaktør, der har skrevet en biografi om hendes forgænger, Helle Thorning-Schmidt, hæfter sig ved, hvordan Mette Frederiksen selv betoner vægten mellem det nationale og det internationale i en ny portrætbog skrevet af Berlingskes politiske analytiker Thomas Larsen.

Her taler hun om, at der er brug for en statsminister, der har ”hånden mere på kogepladen” i den hjemlige politik:

”I Statsministeriet har der været en tendens til, at man går meget op i det repræsentative. Vi har selvfølgelig også behov for en statsminister, der repræsenterer Danmark udadtil, men først og fremmest har vi behov for en, der leder os som land,” lyder det fra Frederiksen i bogen.

”Det, hun siger mellem linjerne, er jo, at tidligere statsministre har brugt for meget tid på at rende rundt nede i det der EU og føre sig frem. Mens hun synes, at statsministeren skal beskæftige sig med dansk politik. Det er helt klart hendes indgangsbøn til det job,” siger Jakob Nielsen.

Den attitude kommer hun dog ikke langt med, hvis det – som forventet – bliver hende, der bliver Danmarks næste politiske leder, advarer forsker i internationalt diplomati professor Martin Marcussen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

”Hun må og skal ændre sig for at kunne påtage sig statsministerrollen. Det er helt nødvendigt. For statsministerrollen i dag er utroligt internationalt orienteret,” siger Martin Marcussen og nævner finanskriser, internationale sikkerhedstrusler med mere som en del af den baggrund, en dansk statsminister opererer på.

Statsmandsrollen sælger ikke billetter
I hans optik er det dog forståeligt nok, at hun ikke har prioriteret det hidtil.

”Man bliver ikke valgt i Danmark på at være supereuropæer eller globalist eller kunne mange sprog. Helle Thorning-Schmidt nedtonede jo i sin valgkamp, at hun kunne tale fransk, og at hun havde været på Europakollegiet. Det er ikke noget, der tæller i den danske befolkning. Men i det øjeblik, hun bliver statsminister, så bliver det altafgørende, at hun kan nogle sprog, at hun kan international forhandling, at hun har den sociale kompetence til at indgå i en dialog med folk, hun ikke er enig med.”

Derfor må Frederiksen i professorens optik aflægge sig den tøvende tilgang til de internationale fora.

”Som statsminister skal hun være klar til at møde folk i en helt anden liga end dem, hun er vant til at møde, og beskæftige sig med temaer, som har en helt anden alvorlig karakter, nemlig krig og fred. Der må hun leve op til den standard, som man skal have som international person. Hun er nødt til at spille det internationale spil,” siger Martin Marcussen.

R: Afgørende for Danmarks velfærd og sikkerhed
Den tidligere radikale udenrigsminister Martin Lidegaard håber på, at Mette Frederiksen vil anerkende vigtigheden af den internationale dimension, ikke mindst hvad gælder EU-samarbejdet.

”Det at være statsminister indebærer en enorm international forpligtelse. Det gælder især i Det Europæiske Råd, hvor de overordnede linjer bliver lagt for Europa på helt afgørende områder for klimapolitikken, migration og geopolitik i al almindelighed som forholdet til USA og Rusland.”

”Der er ingen tvivl om, at Mette Frederiksen har evnerne til at løfte det. Men hun skal selvfølgelig også prioritere det. Og det håber jeg, hun vil gøre, for det er mindst lige så afgørende for Danmarks fremtidige velfærd og sikkerhed som det, der sker herhjemme,” siger Martin Lidegaard.

Derfor håber han også, at Mette Frederiksen mener, hvad hun siger, når hun afviser at have bragt Socialdemokratiet ind på en mere EU-skeptisk kurs, selv om hun i sin tid som partileder blandt andet har erklæret EU-forbeholdene som grundlaget for dansk europapolitik og lagt en hårdere linje på blandt andet vandrende arbejdskraft.

”Jeg håber, at hun vil tage opgaven på sig og lade den fylde, i en erkendelse af at der i dag ikke er nogen modsætning mellem at have et stærkt Danmark og et stærkt Europa,” siger Lidegaard.

De rigtige balancer
Socialdemokratiets EU-ordfører, Peter Hummelgaard, gjorde i sidste uge over for Altinget klart, at S i virkeligheden bare er kommet tættere på ”den socialdemokratiske kerne i EU-politikken” efter årene med Thorning.

”Her har Mette Frederiksen været udslagsgivende. Efter hun tiltrådte som formand, har vi fået nogle friske øjne på politikken, og vi har modereret den, så vi nu står på de helt rigtige balancer,” udtalte han.

I det socialdemokratiske bagland lyder beskeden, at der har været en nytænkning af det internationale engagement, som ikke baserer sig så meget på en udfarende formand, men derimod på, hvor samarbejde kan gøre en forskel.

”Der er en ledelse i dag, der har større fokus på, hvordan man bruger det internationale arbejde strategisk. Det var der ikke i den gamle ledelse,” lyder det om Frederiksens linje.

”I stedet for at deltage i ting bare for at deltage, så vælger hun for eksempel at koncentrere sig om flygtninge og migration. Hun forsøger at skabe noget forandring. Så det bliver mere et spørgsmål om, hvad skal være vores DNA, og hvad skal prioriteres, og så prøve at gøre det, hvor det giver mening.”

Et strammerland
Der er dog også en anerkendelse af, at særligt budskabet om en strammere flygtningepolitik ikke har været det nemmeste at være rejsende i blandt andre landes socialdemokratier, selv om det har ændret sig over tid.

”I takt med at flere og flere socialdemokratiske partier kollapsede, var der lidt større interesse, når man sagde, der var behov for at se mere kritisk på indvandring, og at man måske ikke skulle være så hurtige til at kalde folk racister. Hvor der i starten var mange i den europæiske familie, der var forfærdede over, at vi støttede smykkeloven med mere. Det vil også altid være kontroversielt. Men der er kommet mere forståelse, så det er blevet lidt mere meningsfuldt at tage del i diskussionen,” siger en iagttager.

Mette Frederiksens partifælle og politiske mentor Mogens Lykketoft mener heller ikke, at det er et problem for hende, at hendes parti bliver set som strammere på den internationale scene.

”Jeg tror, at der er mange, der vil studere meget nøje, hvad der var grunden til, at centrumvenstre faktisk kunne få et massivt flertal ved det danske valg,” siger han og peger på, at det kun er sket, fordi Mette Frederiksen har kunnet trække nogle stemmer over midten blandt andet fra Dansk Folkeparti.

Kommer af sig selv
Han er heller ikke i tvivl om, at hun nok hurtigt skal træde ind i statsmandsrollen, hvis hun får nøglerne til Statsministeriet.

”Det kommer helt af sig selv, når man først træder ind i det embede. Så bliver det noget, som kommer til at fylde meget mere, end man har været vant til som oppositionsleder,” siger Lykketoft.

Ifølge den tidligere udenrigsminister er særligt EU-samarbejdet noget, som automatisk kommer til at tage megen tid og opmærksomhed for en statsminister, blandt andet fordi det er der, socialdemokratiske mærkesager som klimadagsordenen, bekæmpelsen af skattely og kampen mod social dumping skal løftes, samtidig med at det er det forum, der kan forstærke den danske rolle på den internationale scene.

”Det europæiske er jo omdrejningspunktet for dansk udenrigs- og handelspolitik. Og det er det jo i endnu højere grad med den usikkerhed, der er omkring Amerika i øjeblikket med Trump. Og til trods for briternes udtræden, så bliver Europa af alle disse grunde endnu mere vigtigt, end det har været før. Og det kommer hun til at bruge rigtig meget opmærksomhed på,” siger Mogens Lykketoft.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Lidegaard

MF (R), politisk leder, Radikale
cand.comm. (Roskilde Uni. 1993)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Mogens Lykketoft

Formand, Energinet Danmark, fhv. formand for Folketinget, fhv. MF (S), fhv. udenrigs- og finans- og skatteminister, fhv. partiformand, fhv. formand, FN's generalforsamling
cand.polit. (Københavns Uni. 1971)

0:000:00