Debat

Psykiatrisk Selskab: Psykiatriplanen skal være dyr, for vi har ikke råd til andet

OECD vurderer, at psykisk sygdom og dårlig mental sundhed årligt koster vores samfund 110 milliarder. Derfor bør en psykiatriplan til 4,5 milliarder være en nem beslutning, skriver Merete Nordentoft.

Der bør simpelthen ikke være noget hverken over eller ved siden af psykiatriplanen på den sundhedspolitiske prioriteringsliste, skriver Merete Nordentoft. Arkivfoto.
Der bør simpelthen ikke være noget hverken over eller ved siden af psykiatriplanen på den sundhedspolitiske prioriteringsliste, skriver Merete Nordentoft. Arkivfoto.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Merete Nordentoft
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Da regeringen i 2019 i sit forståelsespapir med støttepartierne gav løfte om en langsigtet psykiatriplan, vakte det glæde og ikke mindst håb om, at vi endelig kunne gøre op med årtiers nedadgående kurver.

Med planen kunne vi forhåbentlig endelig sikre, at patienter med alvorlig psykisk sygdom rent faktisk fik den optimale behandling og indlæggelse i hele den periode, de har behov for det.

At færre blev genindlagt hurtigt efter udskrivelse. At de ansatte i psykiatrien fik gode betingelser for at udføre deres livsvigtige arbejde.

At vi med en solid forebyggelsesindsats kunne sikre, at flere borgere med mentale helbredsproblemer hjælpes tidligere, så de enten helt undgår at udvikle psykisk sygdom eller får bedre og længere liv med psykisk sygdom.

Situationen forværres dagligt

Det er tre år siden, det løfte blev givet, og intet er sket. For hver dag, vi stadig venter, forværres situationen.

Temadebat

Hvordan skal en ny regering prioritere på sundhedsområdet?

Danskerne har høje forventninger til sundhedsvæsenet, men de møder en virkelighed, hvor sundhedsvæsenet er presset helt i bund. Sundhedsvæsenet står nemlig i den alvorligste krise i 30 år, mener Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm. Altinget Sundhed sætter i en ny debatserie fokus på prioriteringer i sundhedsvæsenet, og spørger:

  • Hvilke områder er vigtigst at prioritere i sundhedsvæsenet for en kommende regering?
  • Hvilke mål og områder har den nuværende regering svigtet i sin regeringsperiode?
  • Og hvis der er sundhedsområder eller patientgrupper, som vi bør afsætte flere penge til, hvor skal pengene så skæres fra? 

Debatpanelet kan findes her.

Om temadebatter:
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Alle henvendelser rettes til debatansvarlig Mathilde Brieghel på [email protected].

Antallet af danskere i kontakt med den regionale psykiatri er steget i omegnen af 30 procent siden 2011, og det vel at mærke samtidig med at antallet af ansatte i psykiatrien slet, slet ikke er fulgt med.

Dagligt læser vi om personale, der flygter fra den regionale psykiatri på grund af helt uacceptable arbejdsvilkår. De vil ikke længere være en del af et system, hvor de må gå på kompromis med deres faglighed og udskrive patienter, der ikke er færdigbehandlet, eller afvise patienter der åbenlyst har behov for hjælp.

Hver fjerde patient, der udskrives fra psykiatrisk hospital, genindlægges inden for en måned. Det er en tydelig indikator for, at opfølgningen efter udskrivelse er for svag, eller at de er udskrevet for tidligt.

Og 25 procent af de patienter, som en praktiserende læge henviser til udredning og behandling i psykiatrien, bliver afvist.

Vi havde sat vores lid til regeringen

Problemerne er ikke opstået i den siddende regerings tid. Det har haltet i årtier. Allerede i 2009 viste en opgørelse fra Danske Regioner, at den økonomiske investering i psykiatrien haltede 40 procent efter investeringerne i somatikken.

Men vi havde sat vores lid til, at den siddende regering ville tage hul på at løse det. Der bør simpelthen ikke være noget hverken over eller ved siden af psykiatriplanen på den sundhedspolitiske prioriteringsliste.

Der skal afsættes 4,5 milliarder kroner ekstra om året, hvis alle med behov for hjælp får den til rette tid og i høj kvalitet.

Merete Nordentoft
Forperson, Dansk Psykiatrisk Selskab

Vi kan godt vende skuden, og vi ved også hvordan. Der ligger en køreklar tiårsplan for det i det udspil, som Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen med bidrag og input fra samtlige relevante aktører på området har skrevet.

Den skal vedtages, og den skal finansieres. Ikke med småbeløb til indsatser hist og pist. Planen hænger sammen, og det ene punkt er en forudsætning for det andet, lige fra forebyggelse af mentale helbredsproblemer til behandling af alvorlig psykisk sygdom.

Der skal afsættes 4,5 milliarder kroner ekstra om året til drift, plus anlægsomkostninger, hvis vi skal nå dertil, hvor alle med behov for hjælp får den til rette tid og i høj kvalitet.

4,5 milliarder kroner om året er rigtig mange penge. Men det er faktisk forsvindende lidt, set i sammenhæng med hvad de samfundsmæssige omkostninger af psykisk sygdom og dårlig mental sundhed beløber sig til. Omkring 110 milliarder kroner om året vurderer OECD i form af i tabt produktion, sygedage, førtidspension og tidlig død. 

Vi risikerer, at den offentlige psykiatri udhules

En nylig undersøgelse foretaget af Overlægeforeningen viser, at hver femte psykiater har forladt den offentlige psykiatri til fordel for vikaransættelser eller ansættelse på private hospitaler. Lige så mange overvejer at gøre det.

Fortsætter den udvikling, risikerer vi, at den offentlige psykiatri udhules, mens de der har råd til det eller har en privat sundhedsforsikring kan få psykiatrisk behandling.

Vi kan simpelthen ikke leve med, at patienter tilbringer år og dag i venteposition eller som kastebold i systemet, inden de bliver tilbudt den rette behandling.

Merete Nordentoft
Forperson, Dansk Psykiatrisk Selskab

Der skal sættes massivt ind på rekruttering til området og fastholdelse af medarbejdere. Arbejdspladsen skal være en inspirerende og lærende organisation med et godt arbejdsmiljø, og uddannelsen af nye speciallæger i psykiatri skal styrkes.

Heldigvis er der et godt tværfagligt samarbejde mellem læger, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere, ergo- og fysioterapeuter, og det kan bidrage til at løse personalemanglen.

Vi kan simpelthen ikke leve med, at patienter tilbringer år og dag i venteposition eller som kastebold i systemet, inden de bliver tilbudt den rette behandling.

I ventetiden har de kun fået det værre, og deres pårørende, som typisk er deres eneste faste holdepunkt, er ofte både blevet skilt og har mistet deres job og økonomiske fundament som følge af belastningen. Det er ikke værdigt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Merete Nordentoft

Forperson, Dansk Psykiatrisk Selskab, klinisk professor, Region Hovedstadens Psykiatri, medlem, Det Etiske Råd
cand.med. (Københavns Uni. 1982), ph.d. (Københavns Uni. 1994), dr.med. (Københavns Uni. 2007)

0:000:00