Dansk ros til forenklet dyresundheds-lovgivning

DYREVELFÆRD: Der er brug for en enklere og mere gennemsigtig EU-lovgivning på dyresundhedsområdet. Det mener Kommissionen, som får ros fra både danske politikere, eksperter og landbrugsaktører.
Der er brug for at forenkle lovgivningen på dyresundhedsområdet samt få et skarpere fokus på at forebygge sygdomme, mener Kommissionen.
Der er brug for at forenkle lovgivningen på dyresundhedsområdet samt få et skarpere fokus på at forebygge sygdomme, mener Kommissionen.Foto: Colourbox.com
Per Bang Thomsen
EU's nuværende dyresundheds-lovgivning er alt for kringlet og kompleks, og derfor er der brug for at samle og forenkle de nuværende regler på området, så medlemslandene lettere kan finde hoved og hale i kravene til dyrenes sundhed.

Det mener Europa-Kommissionen, som i maj fremsatte et forslag, der skal munde ud i en fælles lovgivningsramme for dyresundheden i unionen.

Fokus er især rettet mod handlen med land- og vandlevende dyr samt animalske produkter, som er taget til i de seneste årtier.

Og selvom Kommissionen ikke lægger op til gennemgribende ændringer af de nuværende regler, vil der blive sat ekstra fokus på at forebygge alvorlige dyresygdomme, som kan blive en trussel for europæernes sundhed.

Fokus på alvorlige sygdomme
Derfor foreslår Kommissionen at skærpe fokusset på de alvorligt smitsomme dyresygdomme, som nemt kan blive spredt på tværs af landegrænser.

Fakta

Sådan er lovgivningen i dag:

Lovgivningen på dyresundhedsområdet strækker sig over godt 50 såkaldte basisakter, som består af direktiver og forordninger, samt mere end 400 sekundære retsakter, som går helt tilbage til 1964.

Forslaget om at samle lovgivningen under en samlet ramme sker som følge af Kommissionens strategi for EU's dyresundhedspolitik, som blev vedtaget i 2007.

Formålet med strategien er at sikre et højt niveau for menneskers sundhed og fødevaresikkerheden og at forberede dyresundheden ved at forebygge eller reducere forekomsten af dyresygdomme. 

Samtidigt er formålet at sikre fri bevægelighed for varer og dyr samt at fremme en praksis i landbruget, der kan virke forebyggende overfor trusler mod dyresundheden.


Kilde: Grundnotatet

Det skal blandt andet ske ved, at der fra EU's side bliver udarbejdet en prioriteret liste, hvor kun de mest alvorlige smitsomme sygdomme får lov til at figurere. Disse sygdomme skal fortsat være omfattet af den fælles EU-lovgivning, mens de mindre farlige smitsomme sygdomme bliver op til de enkelte medlemsstater eller brancher at tage sig af.

Derudover skal det fremover være klarere, hvem der har ansvaret for dyrenes sundhed, overvågningen af potentielle sygdomme skal forbedres, og både operatører og andre erhvervsdrivende skal fremover vide mere om emnet.

Det er godt, at man nu får kigget lovgivningen igennem og får inddraget den nyeste viden om smitteforanstaltninger og forebyggelse.

Kristian Møller
Direktør for DTU Veterinærinstituttet

Ekspert: Godt med forebyggelses-fokus
Det møder opbakning fra Kristian Møller, direktør for DTU Veterinærinstituttet.

"Det er godt, at man nu får kigget lovgivningen igennem og får inddraget den nyeste viden om smitteforanstaltninger og forebyggelse," siger han.

Krisitan Møller er samtidig glad for, at der nu kommer et større fokus på at forebygge sygdomme og fjerne potentielle smittekilder.

0:000:00