Dansk sparekurs lider nederlag i EU

I stedet blev medlemslandenes finansministre enige om et kompromis, der tilfører ekstra 54 milliarder kroner til EU's 2013-budget. Det er 30 milliarder mere, end hvad Danmark ville stemme ja til.

Det er nemlig ikke rimeligt, at EU må løsne på livremmen, når unionen samtidig kræver smalhals i medlemsstaterne, mener finansminister Bjarne Corydon (S). Derfor stemte Danmark nej til et større budget.

"Der må herske den samme logik for EU's budget, som der gælder for nationale budgetter. Regeringen kan derfor ikke støtte en ekstraregning til medlemsstaterne på 54 milliarder kroner i en situation, hvor medlemsstaterne skal konsolidere de nationale budgetter og gør sig store anstrengelser for, at overholde EU's krav om underskud på de offentlige finanser;" skriver Bjarne Corydon i en kommentar til Altinget.dk.

Konkret betyder aftalen, at det danske bidrag til EU i år stiger med cirka en milliard kroner, oplyser Finansministeriet.

Vigtigt for tilliden
Den ekstra penge-indsprøjtning har været et krav fra Europa-Parlamentet for at indgå i forhandlinger om det langsigtede budget for perioden 2014 til 2020.

Venstres Anne E. Jensen, der er medlem af Europa-Parlamentets budgetudvalg, er tilfreds med kompromiset. Hun peger på, at medlemslandene sidste år i en erklæring lovede, at de nok skulle levere flere penge, hvis det blev nødvendigt.

Regeringen kan ikke støtte en ekstraregning til medlemsstaterne på 54 milliarder kroner i en situation, hvor medlemsstaterne gør sig store anstrengelser for, at overholde EU's krav om underskud på de offentlige finanser.

Bjarne Corydon (S)
Finansminister

"For os handler det om, hvorvidt sådan en erklæring overhovedet er det papir værd, det er skrevet på. Om vi overhovedet kan have tillid til Ministerrådet," siger hun.

Netop manglen på tillid til medlemsstaterne var ifølge Anne E. Jensen grunden til, at Europa-Parlamentet krævede, at Ministerrådet leverede flere penge, inden der skulle tales om det langsigtede budget.

"Vi har set alt for mange eksempler på, at vi har lavet aftaler som Ministerrådet alligevel render fra," siger hun.

Anden etape til efteråret
Tidligere på foråret fremlagde EU-Kommissionens et ændringsforslag til budgettet, der efterlyste ekstra 83 milliarder kroner for at kassen ville stemme.

I en fælles udtalelse erkender Ministerrådet, at de 54 milliarder, der nu er bevilget, kan vise sig at være for lidt. Derfor opfordrer medlemsstaterne til, at EU-Kommissionen er ekstra nøjsomme med pengene resten af året.

"Rådet anmoder Kommissionen om aktivt at administere EU-budgettet for resten af 2013 forsigtigt og til fortsat at forsøge at finansiere yderligere behov gennem omplacering af midler," skriver medlemslandene i en fælles udtalelse.

Derudover forpligter Ministerrådet sig til, at kigge på EU-budgettet igen til oktober, for at sikre, at EU kan 'honorere alle sine økonomiske forpligtigelser'.

Anne E. Jensen lægger heller ikke skjul på, at de nye midler sandsynligvis ikke rækker.

"Vi ved jo godt, det her ikke er nok. Man har skubbet en bølge af ubetalte regninger foran sig, og derfor sidder man med problemerne i dag," siger Anne E. Jensen.

Hun peger på, at EU er i slutningen af en budgetperiode og at det derfor er naturligt, at der skal bruges flere penge. Igangsatte projekter fra de sidste syv år er simpelthen ved at være færdige og nu skal regningen betales, lyder hendes argument.

Tyskland i lederrolle
På Danmarks side i budgetstriden står blandt andet Storbritannien, Sverige og Finland, der også stemte nej til ændringsbudgettet.

Ifølge Peter Nedergaard, professor ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, er budgetkampen i Ministerrådet den klassiske konflikt mellem lande, der leverer et netto-bidrag til EU, og de lande, der får mere tilbage end de selv giver til den fælles husholdning.

Dem der giver mest, ønsker et stramt budget, mens de lande, der modtager mest gerne ser budgetterne blive større, forklarer han.

Indtil for nylig var Tyskland også på strammer-holdet, når det gjaldt budgettet, men til sidst gav den tyske finansminister Wolfgang Schäuble gav sig og nikkede ja til at sende en ny pose penge til EU.

Dermed var det ikke muligt for Danmark og dets forbundsfæller at blokere forslaget.

Netop Tysklands rolle i forhandlingerne er, hvad Peter Nedergaard hæfter sig mest ved.

"Tyskland spiller to roller. På den ene side er de netto-bidragsydere, så de burde have en interesse i at være hardliner og gå efter et stramt budget. Men på den anden side spiller landet også en slags lederskabsrolle i EU, hvor det er Tyskland, der skal få tingene til at fungere," siger han.

Han vurderer udfaldet af budgetforhandlingerne som et udtryk for, at Tyskland i stigende grad tager netop rollen som EU's leder til sig.

Ingen formel vedtagelse
Selvom medlemsstaterne har nået en aftale om ekstra midler til EU, vedtages ændringsbudgettet først senere. Ministerrådet vil først formelt stemme om forslaget, når der sker fremskridt med forhandlingerne om det langsigtede budget.

"Aftalen som er nået i dag, er en politisk aftale, og den formelle afstemning om Ministerrådets position til ændringsforslagene til 2013-budgettet vil finde sted på et senere tidspunkt, parallelt med afslutningen på forhandlingerne om det langsigtede budget," skriver medlemsstaterne i en udtalelse.

Mandag mødtes Europa-Parlamentet, Ministerrådet og Kommissionen for første gang for officielt at diskutere det langsigtede budget. Efterfølgende udtrykte det irske formandskab håb om, at en endelig aftale om det langsigtede budget kan nås inden sommerferien.

Den næste forhandlingsrunde om det langsigtede budget for 2014 til 2020 finder sted 28. maj.