Danskerne: Samfundstjeneste er en god ide

Der er bred folkelig opbakning til samfundstjeneste som et alternativ til fængselsstraf.

To ud af tre danskere støtter således den alternative strafform i mildere straffesager. Det fremgår af en meningsmåling, Norstat har foretaget for Altinget.

68 procent af de adspurgte mener, at samfundstjeneste er et godt alternativ til kortere fængselsstraffe i sager om eksempelvis tyveri, vold og spritkørsel. 23 procent er imod, mens 9 procent er i tvivl.

Folketinget er for tiden ved at behandle et lovforslag fra regeringen om at udvide brugen af samfundstjeneste, og Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, ser målingen som en folkelig støtteerklæring til regeringens politik.

Mange af dem, der har svaret på meningsmålingen, er nok ikke klar over, hvor billigt man slipper.

Karsten Lauritzen (V)
Retsordfører

"Det her sætter to streger under, at befolkningen ser samfundstjeneste som en god ide. I Danmark straffer vi ikke bare for at straffe. Straffen skal også have en mening og sikre, at man kommer ud igen på den anden side og er lovlydig,” siger hun til Altinget.

V: De slipper for let
Venstre var i første omgang forsigtigt positivt stemt over for regeringens forslag, men er endt med at være imod, fordi partiet mener, at kriminelle, der idømmes samfundstjeneste, slipper for let.

"Samfundstjeneste kan i mange tilfælde være en god ide. Men den vekselkurs, der anvendes, når fængselsstraf omregnes til samfundstjeneste, er simpelthen for god ved de dømte,” siger Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen.

Venstre har derfor fremsat et ændringsforslag om at hæve minimumsstraffen for samfundstjeneste fra 30 til 40 timer og maksimumstraffen fra 300 til 400 timer, hvilket er blevet afvist af regeringsblokken.

“Mange af dem, der har svaret på meningsmålingen, er nok ikke klar over, hvor billigt man slipper,” siger Karsten Lauritzen.

Aktør-jubel
Flere aktører hilser meningsmålingen velkommen.

"Vi er rigtig glade for, at der er så stor opbakning i befolkning til at gå videre ud ad denne her vej med alternative sanktionsformer," siger Anna Karina Nickelsen, sekretariatschef i Det Kriminalpræventive Råd.

Bjørn Elmquist, forsvarsadvokat og formand for Retspolitisk Forening, siger:

"Jeg er glædeligt overrasket. Ud fra mine erfaringer og den statistik, jeg kender til, kan jeg se, at kriminelle, der idømmes samfundstjeneste eller en betinget fængselsstraf, har langt mindre risiko for at falde tilbage i kriminalitet, end kriminelle, der idømmes en ubetinget fængselsdom."

Han henviser blandt andet til den rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor, som ellers har fået en del kritik.

Både Bjørn Elmquist og Anna Karina Nickelsen fra Det Kriminalpræventive Råd har dog tillid til kontorets arbejde. Anna Karina Nickelsen siger:

“Vi har ikke nogen grund til at betvivle validiteten af undersøgelsen fra Justitsministeriets Forskningskontor. Grundlæggende ser vi det dog som en forskningsmæssig diskussion, som vi ikke vil blande os i. Vi følger dog med.”

Der bør være vide rammer
Fra Det Kriminalpræventive Råd har man faktisk så stor tillid til samfundstjeneste som sanktionsform, at rådet gerne ser mulighederne for at anvende sanktionsformen udvidet betragteligt.

“I princippet kunne man sætte denne her sanktionsform fri på samme måde som vores øvrige sanktionsformer, betinget og ubetinget fængsel. For det afhænger af den konkrete sag, hvad der er den mest egnede sanktion,” siger sekretariatschef Anna Karina Nickelsen.

Mener I, at samfundstjeneste kan være en fornuftig sanktion i grove sager om eksempelvis voldtægt, mord og meget grov økonomisk kriminalitet?

“Det kan hurtigt komme til at se lidt skægt ud, hvis vi siger, at vi går ind for samfundstjeneste i alle mulige grove sager. Det kommer an på den helt konkrete situation. For selv i sager om eksempelvis voldtægt kan der være forhold, der gør, at samfundstjeneste i det helt konkrete tilfælde kan være en fornuftig sanktion. Dermed ikke sagt, at samfundstjeneste bør være den almindelige sanktion i den type grove forbrydelser.”

Det synspunkt bakker Bjørn Elmquist op om.

"Det er meget svært at sætte en grænse, for det afhænger meget af retsfølelsen. Men ud fra erfaring må jeg sige, at det nok vil være krænkende for en meget stor del af befolkningen, hvis man bruger det ved sådan noget som manddrab, forsøg på manddrab, mordrøverier og overtrædelser af straffelovens paragraf 245 (om vold af særlig grov karakter, red.), så vil det nok være krænkende for retsfølelsen for en ganske stor del af befolkningen. Men man skal aldrig sige aldrig. Reglerne bør ikke være alt for kategoriske,” siger forsvarsadvokaten, der tidligere har siddet i Folketinget for først Venstre og siden Radikale.

Svært at trække en grænse
Heller ikke Venstres Karsten Lauritzen er meget for at sætte en kategorisk grænse.

“Når man er oppe i den meget grove personfarlige kriminalitet, så skal der været meget snævre rammer. Men ting, der ikke er personfarlig kriminalitet, der kan samfundstjeneste være et godt alternativ.”

Hvad med grov økonomisk kriminalitet?

“Vi sætter en tyk streg i forhold til personfarlig kriminalitet, men så må vi være villige til i forhold til de andre ting at se på, hvor giver samfundstjenesten mening både i forhold til hensynet til offeret og den resocialiserende effekt.”

Du siger, at I trækker en tyk streg, men I støtter vel sådan set, at man i visse tilfælde bruger samfundstjeneste i voldssager?

“Ja, det gør vi i visse tilfælde. Men ellers trækker vi en tyk streg. Og så trækker vi sådan set streg i forbindelse med dette lovforslag og siger, ‘så langt vil vi ikke gå’.”

Socialdemokraterne mener, at man må tage hensyn til ofrenes retsfølelse, når man skal vurdere, hvilke typer forbrydelser der kan straffes med samfundstjeneste.

“Det er svært at komme med en rettesnor, for det beror jo altid på en meget konkret vurdering. Men det er klart, at er der tale om meget grove voldsforbrydelser, hvor ofrenes retsfølelse kan blive sat over styr af en samfundstjeneste, så giver det mindre mening,” siger partiets retsordfører, Trine Bramsen.

Regeringens lovforslag om at udvide mulighederne for at anvende samfundstjeneste som straf er på dagsordenen i Folketinget torsdag og ventes at træde i kraft 1. maj.