Kommentar af 
David Trads

David Trads: Putins nyttige idiot

KOMMENTAR: Efter Sovjetunionens fald og eksponeringen af kommunismen har Moskva fået sig nogle nye danske apologeter - denne gang kommer de dog fra højrefløjen, skriver David Trads.

<b>APOLOGET:</b> DF's udenrigsordfører,&nbsp;Søren Espersen, burde tage en "kammeratlig samtale" med Marie Krarup om hendes veneration&nbsp;for Ruslands ageren i&nbsp;internationale politik.
APOLOGET: DF's udenrigsordfører, Søren Espersen, burde tage en "kammeratlig samtale" med Marie Krarup om hendes veneration for Ruslands ageren i internationale politik.Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix Ritzau
David Trads

Journalist, forfatter, kommentator, foredragsholder

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For dem, der måtte have glemt det, er det værd at minde om, at der i den grad i Danmark fandtes nyttige idioter under Den kolde krig, som forsvarede Sovjetunionen på de mest bizarre måder:

En af de værste var Jørgen Jensen, formand for Danmarks Kommunistiske Parti, som i 1983 var i Moskva som officiel gæst for at fejre Sovjetunionens 60 års jubilæum. I sin tale i Fagforeningshuset remsede han alt det gode op, som han mente kommunismen stod for:

"En skarp kontrast hertil frembyder situationen i vort lille kapitalistiske land. I Danmark, hvor vi kun er cirka fem millioner indbyggere, er vi i dag ramt af den kapitalistiske krise. Fabrikker lukker. Hele landsdele står uden arbejde. Tusindvis af unge går direkte fra skolen ud i arbejdsløsheden. Det er udbytningen, spekulationen, planløsheden og monopolernes indbyrdes kamp, der har skabt krisen, og den er forstærket gennem vort medlemskab af EF og Nato, som begrænser vor handlefrihed og binder os til den internationale monopolkapital".

Ja, tænk, at han lukkede så meget vrøvl ud – men det gjorde masser af den yderste venstrefløjs apologeter op igennem 1980'erne, hvor de altid med samme lidenskab kritiserede alt ved det "rædsomme" Amerika og forsvarede alt ved det "vidunderlige" Sovjetunionen.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Du kan kommentere indlægget i bunden – vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.
Debatindlæg kan sendes til: [email protected]
Søren J. Damm, debatredaktør.

Den fremmeste er Marie Krarup, forsvarsordfører for Dansk Folkeparti, der i sit forsvar for Vladimir Putin og Rusland lyder lige så dum, som Jørgen Jensen i 1980’erne.

David Trads

I dag er den yderste danske venstrefløj for længst kommet videre. Ingen kunne vel forestille sig Pernille Skipper, politisk leder af Enhedslisten, tage et styre som det sovjetiske i forsvar? Jeg kan i hvert fald ikke. Men nu er der andre, der ivrigt er Moskvas nyttige idiot:

Den fremmeste er Marie Krarup, forsvarsordfører for Dansk Folkeparti, der i sit forsvar for Vladimir Putin og Rusland lyder lige så dum, som Jørgen Jensen i 1980'erne:

Lad os håbe, at Espersen hiver Krarup og Berth ind på sit kontor til det, man i gamle dage blandt kommunister kaldte en "kammeratlig samtale", så Dansk Folkeparti ikke udvikler sig til Putins bedste venner.

David Trads

Rusland er ikke ond, siger hun. Rusland har ikke en ekspansionistisk ideologi, hævder hun. Rusland bør ikke kritiseres for invasionen af Krim, fastholder hun. Vesten, derimod, insisterer hun på, opfører sig pinligt, når vi har svunget os helt op i de moralske tårne. Vi burde, fastslår hun, se Rusland som en allieret frem for en fjende.

Det er som at lytte til kommunisten Jørgen Jensen, og hvad de nu alle sammen hed i 1980'erne – og hør engang, hvordan hun på sin egen Facebookprofil promoverer sin nye bog om Putins Rusland:

"Jeg har skrevet den for at give et mere nuanceret billede af, hvad Rusland egentlig er. Dansk presse og international presse er meget præget af en neosovjetisk og antirussisk vinkling […] med en risiko for at der opstår et overdrevet fjendebillede af Rusland i Vesten.”

Tak skæbne for noget sludder! Bare en lille smule "fakta om Rusland" fra virkeligheden:

Putin invaderede i 2014 Krim og Østukraine. Det var den første krænkelse af Europas grænser siden Anden Verdenskrig. Putins efterretningstjenester har veldokumenteret blandet sig i valg i Vesten, mest åbenlyst det amerikanske. Putin sender skruppelløst dødspatruljer ind i England for at forsøge at likvidere en eksspion med en ulovlig nervegas. Putin styrer sit eget land med en jernnæve, som holder alle tilløb til reel opposition nede, så frie valg er en farce.

Og hvis man ikke tager mine ord for gode varer, så kan man jo lytte til forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), der hyrer ekstra efterretningsagenter for at holde øje med russisk indblanding i danske valg; som sender danske soldater til Baltikum for at forsvare balternes uafhængighed; som bruger russisk aggression som argument for øgede forsvarsudgifter; og som efter "genvalget" af Putin slet og ret kalder ham for en "diktator".

Det er svært at forstå, hvad meningen er med Marie Krarups forsvar for Putins Rusland, men hun er ikke ene om at forsvare forbryderregimet – for i en bemærkelsesværdig artikel i Politiken udtalte tre andre af Dansk Folkepartis udenrigspolitikere sig i samme retning:

Kenneth Kristensen Berth, som er EU-ordfører, mente ligefrem, at "vi bør anerkende Ruslands størrelse og interesser". Hvad pokker betyder det? At Putins erklærede ønske om at have en særlig og eksklusiv magt over Sovjetunionens gamle "interessesfære" skal honoreres? At vi skal vende det blinde øje til, når Putin krænker Ukraines grænser?

Heldigvis er det – i hvert fald endnu ikke – hverken forsvarsordfører Krarup eller EU-ordfører Berth, som dikterer Dansk Folkepartis overordnede udenrigspolitik. Det gør Søren Espersen, udenrigsordfører og partiets magtfulde næstformand. Han holder hovedet koldt – og kalder uden at tøve Rusland for "aggressivt", og han fordømmer skarpt Putins handlinger:

”Jeg lægger linjen for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det må egentlig være svar nok på det spørgsmål. Man skal bare lytte til Søren Espersen, så bliver man meget klogere,” fastslår Espersen selv, når han bliver spurgt om, hvem der bestemmer sit parties linje.

Lad os håbe, at Espersen hiver Krarup og Berth ind på sit kontor til det, man i gamle dage blandt kommunister kaldte en "kammeratlig samtale", så Dansk Folkeparti ikke udvikler sig til Putins bedste venner. Det er på tide, at de bliver sat på plads.

 

----------

David Trads er skribent, Altinget m.fl., studievært, Radio24Syv, fhv. udviklingsdirektør, Metro International. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

David Trads

Journalist, forfatter og kommentarskribent
journalist (DJH 1994)

0:000:00