Debat

Debat: Med Gurli Martinussen fik Trygfonden ambition og ydmyghed

DEBAT: Hvor Gurli Martinussen går hen efter 16 år som direktør i Trygfonden vides ikke, men jeg er sikker på, at hvad end hun vælger at beskæftige sig med, så bliver det med ambition, respekt og ydmyghed, skriver Markus Bjørn Kraft.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Benedicte Gjerding Dahlberg
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Markus Bjørn Kraft
Partner, Kraft & Partners

Direktør Gurli Martinussen stopper i dag i Trygfonden efter 16 år som direktør. Hendes år som direktør i Trygfonden har været præget af ambition, respekt og ydmyghed.

Fra den dag, Gurli Martinussen trådte ind i Trygfonden i 2003, har hendes og fondens arbejde været præget af ambition.

Tryg i Danmark skiftede navn til Trygfonden og en ny, ambitiøs strategi blevet vedtaget med en holdbar mission om at bidrage til, at alle i Danmark kan tage ansvar for egen og andres tryghed.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Aktiv udvikler af det danske samfund
I de 16 år, Gurli Martinussen har været direktør i Trygfonden, er uddelingsniveauet steget fra et tocifret millionbeløb til cirka 600 millioner i 2019. Det væsentligste har dog været den ambition, som Trygfonden har gået til opgaven på med at dele pengene ud.

Trygfonden er gået fra at dele en række mere eller mindre tilfældige donationer ud til at blive en aktiv udvikler af det danske samfund.

Hovedfokus for Gurli Martinussen og Trygfonden har altid været de mennesker, som Trygfondens penge i sidste ende skal give en hjælpende hånd til at opnå en større tryghed og livskvalilet.

Markus Bjørn Kraft
Partner, Kraft & Partners

Trygfonden har sat sit præg på det danske samfund på en række fokusområder inden for sikkerhed, sundhed og trivsel. Danskernes tryghed er blevet styrket gennem indsatser omkring hjertestop, indførelse af akutlægehelikopter, kystlivredning, trafiksikkerhed for børn og unge, besøgshunde for ældre og meget mere.

Respekt har præget Gurli Marinussens relationer til de folkevalgte, medarbejderne, samarbejdspartnerne og ikke mindst de mennesker, der har fået gavn og glæde af de mange penge, som Trygfonden har uddelt igennem de 16 år.

Relationen til repræsentantskabet har været præget af den forståelse og respekt for demokrati og politik, som Gurli Martinussen kom med fra sin uddannelse i statskundskab og årene i de forskellige ministerier.

Medarbejderne i Trygfonden har fået et stort frirum og en klar retning, så de kunne anvende og udvikle deres kompetencer optimalt.

Samarbejdspartnernes formål og deres styrker har altid præget relationen mellem Trygfonden og deres samarbejdspartnere. I tilfælde af udfordringer har Trygfonden støttet op.

Ydmyghed 
Men hovedfokus for Gurli Martinussen og Trygfonden har altid været de mennesker, som Trygfondens penge i sidste ende skal give en hjælpende hånd til at opnå en større tryghed og livskvalilet.

De 16 år med Gurli Martinussen som direktør har også været præget af en stor grad af ydmyghed. Hun har givet plads til samarbejdspartnerne og medarbejderne i medierne, sikret en effektiv og kvalitetssikret anvendelse af de penge, der kommer fra Tryghedsgruppen og ikke mindst lyttet til de folkevalgte og de mennesker, som har brug for hjælp.

Hvor Gurli Martinussen går hen efter i dag vides ikke, men jeg er sikker på, at hvad end hun vælger at beskæftige sig med, så bliver det med ambition, respekt og ydmyghed.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Gurli Martinussen

Bestyrelsesforkvinde, Ebbefos Fonden, foreningen Diversity Works/Send Flere Krydderier og Rådet for Sociale Investeringer i Aarhus Kommune. Bestyrelsesmedlem SDU, Gigtforeningen, Fonden Just Human og Vikingeskibsmuseet i Roskilde
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. i 1987)

0:000:00