Demokratisk due bliver første kvindelige centralbankchef

WASHINGTON DC - Præsident Barack Obama nominerede onsdag den 67-årige Janet Yellen som ny chef for USA's centralbank. Og det er ikke en ligegyldig udnævnelse.

Beslutningen om hvem, der beklæder stillingen som centralbankchef, er "en af de vigtigste, jeg kommer til at træffe som præsident," lød det fra Obama.

Han roste samtidig den afgående mand på posten, Ben Bernanke, som præsidenten kaldte en "stabiliserende kraft i den amerikanske økonomi." Bernanke tilskrives af iagttagere en stor del af æren for, at USA er på vej ud af den recession, landet sank ned i for fem år siden.

Tungeste økonomichef i verden
Sandt er det, at posten er yderst central. Kommentatorer taler om "verdens mest magtfulde økonomiske stilling", og det er ikke udelukkende, fordi USA fortsat bakser med eftervirkningerne af finanskrisen og pt. står midt i et alvorligt indenrigspolitisk slagsmål om finanslov og gældsloft.

Det skyldes i høj grad også, at centralbanken, The Federal Reserve, spiller en mere aktiv politisk rolle i Amerika end for eksempel Nationalbanken gør i Danmark, hvor det først og fremmest handler om at sikre den pengepolitiske stabilitet og modvirke inflation. I USA tager centralbanken vidtgående hensyn, især til beskæftigelsen, og valget af midler og metoder hertil har dybe konsekvenser for det amerikanske samfund og dermed for verdensøkonomien.

Yellen vil være den første kvinde i spidsen for centralbanken, hvilket gør hende til en sjælden minoritet i gruppen af verdens nationalbankdirektører. Direktøren for Den Internationale Valutafond, IMF, i Washington, Christine Lagarde, er godt nok også en prominent finansiel topchef, men ellers er den finansielle verden kemisk renset for kvinder. Blot 17 ud af verdens 177 centralbankdirektører er kvinder, og alle 17 eurozone-centralbankdirektører er i dag mænd.

Kvinde, men ikke outsider
Men selv om Yellen således tilhører en minoritet, er hun ikke desto mindre så langt fra en nybegynder eller en outsider, som man kan komme. Hun er en vidt respekteret makroøkonom med et blændende CV og har dertil været næstformand for banken siden 2010. Hun er kendt for at begunstige politikker, der fremmer lav arbejdsløshed, og hun har ikke lagt skjul på, at hensynet til jobs for hende står langt over hensynet til en stram kontrol af inflationen.

Det sidste kunne i teorien skabe problemer i Senatet, der skal godkende hende, før hun kan tiltræde, men eftersom republikanerne er i mindretal i Kongressens øvre kammer, og eftersom flere moderate mindretalsmedlemmer ventes at stemme for hendes nominering, vil hendes præferencer formentlig ikke forhindre hendes udnævnelse.

Republikanerne i Kongressen har også noteret sig, at reaktionen fra Wall Street på udnævnelsen var positiv, og aktiemarkederne reagerede tilsvarende optimistisk, da nyheden ramte alverdens børser onsdag.

I en situation, hvor dele af det økonomiske bagland tilmed i forvejen er irriterede over republikanernes opførsel i det politiske tovtrækkeri om finanslov og gældsloft, er det derudover mere end tvivlsomt, om der er appetit blandt de republikanske senatorer på endnu et forsøg på en blokade af en beslutning fra Det Hvide Hus.

Rødder i arbejderklassen
Hvem er Janet Yellen så? Hun er ikke en offentlig kendt person i USA, men efter udnævnelsen har interessen for at lære hende bedre at kende været stor. Yellen blev født og opvoksede i et arbejderkvarter i Brooklyn, New York og var efter sigende interesseret i økonomi allerede som barn. 

Hun fik også arbejdsløshedsproblematikken ind på livet, lang tid før hun blev en succesrig økonom. Hendes far var læge, og hendes mor var folkeskolelærer, der imidlertid var hjemmegående i det meste af Yellens barndom. Før Yellen blev født i 1946 gennemlevede hendes familie den alvorlige økonomiske krise i 1930'erne, som amerikanerne og verden i dag kender under navnet "The Great Depression."

De mange ødelagte menneskeskæbner, der fulgte i kølvandet på depressionen, især dem, der skyldtes uforskyldt arbejdsløshed i fattige arbejderklassefamilier, gjorde et blivende indtryk på teenageren Yellen.

Hun besluttede sig for at søge ind på et af USA's fineste universiteter, Brown University, hvor hun tog sit hovedfag. Hendes motivation, har hun selv fortalt, var "ønsket om at hjælpe andre mennesker."

Hun startede sin lange karriere i the Fed som økonom i 1977, og der mødte hun også sin mand George Akerlof, der selv var og er en stjerneøkonom. Akerlof vandt Nobelprisen i økonomi i 2001, og en af parrets fritidsbeskæftigelser er at skrive økonomiske artikler sammen. Parret har en søn, Robert Akerlof, der er lektor  i - næppe overraskende - økonomi ved University of Warwick. Senere tog Yellen en ph.d. i økonomi fra Yale University, og hun var i en årrække også tilknyttet London School of Economics i Storbritannien.

Smittende latter - god chef
Yellen forsagede for en tid the Fed til fordel for jobbet som underviser i økonomi ved University of California, Berkeley, hvor hun blev professor. I 1994 vendte hun tilbage til Centralbanken som bestyrelsesmedlem. Her opbyggede hun et ry for at være usædvanlig velforberedt. Andre medlemmer bed mærke i, at hun altid havde forberedt noter og baggrundspapirer, også i diskussioner, hvor hendes kolleger talte uden manuskript.

Hendes stil er imidlertid alt andet end formel eller kedelig. Hun har let til latter og er i det hele taget, siger kolleger, altid i et strålende humør. Hun har i årevis været en populær kollega, og hendes korte, hvide hår og hjertelige smil har været en sjælden cocktail i bestyrelsen, hvor hun samtidig ikke tøvede med at modsige den noget mere gammeldags og lettere patriarkalske tidligere Fed-formand Alan Greenspan.

I 1996 havde hun en offentlig kendt diskussion med Greenspan, hvis mål var en inflation på nul. Yellen talte for en vis inflation som godt for beskæftigelsen, men hun skiftede senere mening og opfordrede Greenspan til at optage en række kortfristede lån. Hun vendte kortvarigt tilbage til  Berkeley, før hun overtog styrpinden for the San Francisco Fed i 2004. Her fik hendes ledelsesstil ifølge avisen USA Today karakteristikken "fast men inkluderende. En chef, der forsøger at få alle til at yde deres bedste."

Solid spåkone
Hendes kollegiale ledelsesstil er også blevet rost i forbindelse med udnævnelsen.

"Janet har et talent for at kunne være uenig uden at være ubehagelig," lyder det eksempelvis fra Alan Blinder, der var medlem af the Feds bestyrelse samtidig med Yellen i 1990'erne.

Men Yellen er ikke kun kendt for at være dygtig og behagelig. Hun er også kendt for at være udstyret med nærmest profetiske evner som centralbankpolitiker. Da hun stod i spidsen for San Francisco Fed i 2007, advarede hun som den eneste bankdirektør om det forestående boligkrak:

"Jeg er bekymret over udsigten til et betydeligt fald i huspriserne, som kan opstå i forbindelse med tab af arbejdspladser, hvilket kunne føre til en ond spiral af tvangsauktioner, yderligere svagheder i boligmarkeder og dermed yderligere reduktioner i privatforbruget," lød det fra hende under et møde i the Fed i september 2007.

Ligeledes forudsagde Yellen korrekt i sommeren 2009, at "tempoet i opsvinget vil være frustrerende langsomt."

Den konservative avis Wall Street Journal bedømmer Yellen som "den mest nøjagtige" af samtlige 14 medlemmer af the Feds bestyrelse, når det gælder medlemmernes forudsigelser fra 2009 - 2012.

Demokratisk due
Selv har hun altid været at finde på den demokratiske side af det politiske plankeværk, og hun var formand for præsident Bill Clintons Økonomiske Råd fra 1997-1999, hvor hun var en varm fortaler for økonomisk styring og for, at "markedskræfterne ikke kan stå alene."

Hun støtter også kravet om skrappe kapitalkrav til bankerne og en opmærksom regulering, der skal forhindre de udskejelser i finanssektoren, som var en medvirkende årsag til finanskrisens udbrud. Hendes understregning af arbejdsløshedskurvens vigtighed anbringer hende automatisk i gruppen af "duer" frem for gruppen af "høge," der ifølge opdelingen har inflationsbekæmpelse på førstepladsen. I virkelighedens verden er opdelingen knap så rigid.

Under Yellens ledelse kan man forvente, at the Fed fortsætter sin nuværende linje, der siden finanskrisens udbrud i 2008 har koncentreret sig om at pumpe store beløb ud i økonomien, herunder 3000 milliarder dollar i obligationsopkøb, der har holdt kontantbeholdningen af penge oppe og de lange rentesatser nede. Opkøbene beløber sig pt. til 85 milliarder dollar (468 milliarder kroner) om måneden.

Men heraf følger også, at Yellen med sit nye job samtidig kommer til at stå over for den komplekse opgave, det er at få økonomien til at stå på egne ben igen - uden støttekorset eller rollator.

Når de økonomiske hjul begynder at rulle i et mere rask tempo end nu - når momentum med andre ord melder sig - vil centralbanken skulle handle hurtigt for at forhindre en høj inflation, samtidig med at den ikke med sine handlinger må forhindre opsvinget i at tage fart. Økonomiske iagttagere spår, at Yellen vil påbegynde en afvikling af de stimulerende foranstaltninger gradvist efter sin tiltrædelse.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC.