Den rådne banan er flyttet til Vestsjælland

Udkantsdanmark var tidligere synonymt med fattige og tyndt befolkede kommuner langs den jyske vestkyst. Men i løbet af de sidste otte år er der sket markante strukturelle forskydninger i det kommunale landskab, og en række vestsjællandske kommuner er i dag præget af de samme udkantsproblemer, der førhen var ophav til Vestjyllands såkaldte rådne banan.

“Når man taler om udkant og udkantsproblemer, så peger man som regel på Nord- og Vestjylland, Sønderjylland og Lolland. Men sådan ser virkeligheden ikke ud længere,” siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomi ved Aalborg Universitet.

Virkeligheden befinder sig til gengæld i Vestsjælland, hvor en banan-lignende profil af kommuner med ondt i likviditeten toner frem på landkortet – fra Halsnæs, Frederikssund og Odsherred over Holbæk og Slagelse til Lolland.

Alle seks kommuner ligger på top-20 over kommuner med laveste likviditet per borger, og selvom nøgletallet ikke nødvendigvis er afgørende for, om det står skidt til med økonomien, så er det ifølge Per Nikolaj Bukh formentlig tilfældet her.

“Den gængse opfattelse har været, at den rådne banan ligger i Jylland. De jyske kommuner er stadig præget af affolkning og lav likviditet, men de kører deres økonomi med sikker hånd. Så selvom Lemvig og Mariager Fjord har lav likviditet, så er der sådan set ingen økonomiske problemer dér,” siger han.

De nye københavnere
Det er især Københavns udvikling, fra slidt og socialt belastet metropol til grøn storbyoase, hvor kun de mere velstillede har råd til at bo, der har været med til at skabe et nyt udkantsdanmark i Vestsjælland. Storbyen tiltrækker de velstillede, der kan betale de høje boligpriser, mens grupper med lavere indkomster må blive hjemme i Holbæk og Halsnæs.

“På Sjælland har man ikke været vant til at sætte tæring efter næring ligesom vestjyderne. Holbæk har jo for nylig bygget en multiarena. De har afholdt store udgifter og er fortsat med at bruge penge på nogle ting, som man ikke ville have gjort i Vestjylland."

Per Nikolaj Bukh
Professor i Økonomi

“For under 10 år siden havde København flere socialt udsatte end gennemsnitskommunerne. I dag er udgiftsbehovet per borger meget mindre, og københavnere er faktisk mindre udgiftskrævende på både ældre- og ungeområdet end gennemsnitsdanskeren. Ja, faktisk er københavnerne nogle helt andre i dag, end de var for ti år siden,” siger Per Nikolaj Bukh.

Den fattigste kommune
Med en likviditet på kun 605 kroner per borger i 2017, har Holbæk i dag den tvivlsomme ære af at være landets fattigste kommune. At kommunen netop er blevet bevilget 113 statslige arbejdspladser i anden runde af regeringens store udflytningsplan, kommer næppe til at skabe bedre balance i Holbæk, mener Per Nikolaj Bukh:

“På Sjælland har man ikke været vant til at sætte tæring efter næring ligesom vestjyderne. Holbæk har jo for nylig bygget en multiarena. De har afholdt store udgifter og er fortsat med at bruge penge på nogle ting, som man ikke ville have gjort i Vestjylland. Det har man gjort, fordi man har tænkt, at ‘Holbæk, det er jo ikke udkant. Her skal der være en vis levestandard’. Det har bare vist sig, at der ikke har været råd til det,” siger han.

Uligheden er blevet ustyrlig
Nogle kommuner har ifølge Per Nikolaj Bukh mulighed for selv at komme på højkant igen, eventuelt med en håndsrækning i form af særpuljer eller statslige arbejdspladser, mens andre er ofre for strukturelle ændringer, de næppe vil kunne øve den store indflydelse på. I Holbæks tilfælde skyldes problemerne dog især et overforbrug og dårlig økonomistyring og her vil effekten af nye arbejdspladser være relativt lille.

Men skal udviklingen i Vestsjælland vendes, er det dog en gennemtænkt udligningsreform og en erkendelse af, at den rådne banan ikke længere befinder sig i Jylland, der skal til.

“De ændringer, vi ser i øjeblikket, de er så markante, at selvom udligningen er et politisk valg, så er det, man har valgt politisk, ikke det, man implementerer. Uligheden er blevet ubevidst og ustyrlig. Og der er brug for, at man hanker op i det og finder ud af, hvordan Danmark skal se ud fremadrettet,” siger Per Nikolaj Bukh.