Det er hul i hovedet, at Danmark og EU fortsat pumper milliarder af statskroner i fossil energi

I nogle lande, som i Tyskland, ser man, hvordan tilbageskuende konservative politikere nu klamrer sig til bilernes forbrændingsmotorer i stedet for at omfavne elbilrevolutionen, der samlet set vil give lavere omkostninger.

For den enkelte bilist ligger den økonomiske fordel ved elbiler ofte efter 20.000 til 25.000 kilometer, og for samfundet er gevinsten en lavere sundhedsregning, når den fossile luftforurening nedbringes. 

Den liberale ideologi om teknologineutralitet skaber dog en del støj, for de økonomiske modeller tager stadig ikke ordentlig højde for alle de negative klima- og miljøsideeffekter ved afbrænding af fossil energi.

De autoritære oliestater kan juble, så længe den fossile industri får lov til at snylte på det offentlige i stedet for at stå på egne ben.

Bjarke Møller
Direktør, Rådet for Grøn Omstilling

De prises ikke ordentlig ind i markedet.

I stedet for strukturel omstilling og et fundamentalt teknologiskifte væk fra de klimaskadelige fossile brændsler, er vi ofte endt med en sidelæns glidetur i fossilerne.

De globale emissioner fra fossile brændsler er stigende.

Det er dybt bekymrende, at vi årti efter årti har set, at den globale produktion af fossil energi er steget og steget. Så længe sol- og vindenergi var dyrere på livslange omkostninger, kunne det måske forklares. Men i dag er sol- og vindenergi - efter massive prisfald i takt med skaleringen - billigere end alle former for fossil energi.

Vi står på kanten af et historisk vendepunkt, hvor direkte grøn elektrificering i transporten såvel som i industrien snart kan udkonkurrere teknologier og motorer drevet af fossile brændsler.

Store industrielle varmepumper og elektrificering af selv højtemperaturindustrier er klar til at gøre det store indryk.

Det vil være bedre for samfundet at skalere disse grønne løsninger hurtigt op. Det vil være omkostningseffektivt. 

Men den helt store forhindring er ikke kun fortidens bias og indlejrede vaner. Det er frem for alt unfair konkurrence.

Globalt får de fossile brændsler direkte og indirekte statsstøtte for over 7.000 milliarder dollar. Til en sammenligning henter verdens stater stadig kun 95 milliarder dollar ind fra CO2-afgifter og kvotehandel, viser Verdensbankens tal.

En høj og ensartet klimaafgift for alle erhverv bør være en no-brainer.

Bjarke Møller
Direktør, Rådet for Grøn Omstilling

Så hvem vinder grimhedskonkurrencen?

Oveni er der delt for mange gratis kvoter ud, som fossile og energikrævende virksomheder nyder godt af.

I EU steg den direkte og indirekte statsstøtte til de fossile brændsler efter Putins invasion i Ukraine og den efterfølgende energisikkerhedskrise. EU-landene gav 123 milliarder euro i statsstøtte til fossilerne i 2022.

I 2023 estimeres det, at støtten lå oppe på 110 milliarder euro. 

Oveni skal lægges, at man havde givet gratis kvotetilladelser væk for en værdi af 47 milliarder euro. Begge dele gør det sværere for vedvarende energikilder at konkurrere.

Det absurde er, at EU-landene faktisk giver 30 procent mindre i støtte til opstilling af vedvarende energi end til fossile brændsler, selv om de sidstnævnte skader klimaet og øger luftforureningen, som også koster mange menneskeliv og øger sundhedsomkostningerne.

Det er hul i hovedet. Men det er virkeligheden lige nu.  

I sin årlige statusrapport, der blev offentliggjort i januar, anbefalede det europæiske klimaråd, at alle medlemsstater helt og hurtigt udfaser alle fossile subsidier. 

For som klimarådet fastslår, så "underminerer de fossile subsidier klimaomstillingen", fordi de leder private investeringer væk fra nye klimatiltag og grønne teknologier. Subsidierne skaber et lock-in til fossil infrastruktur, og de suger offentlige midler ud, der ellers kunne være brugt til klimainvesteringer.

Eller sagt mere direkte: De autoritære oliestater kan juble, så længe den fossile industri får lov til at snylte på det offentlige i stedet for at stå på egne ben. Hvis de skulle konkurrere på lige vilkår med sol og vind samt i stigende grad med varmepumper og batterier, ville de få det rigtig svært.

EU's medlemslande skal senest til sommer indlevere en national energi- og klimaplan til EU. Her bør de fastsætte en slutdato for al direkte og indirekte fossil støtte.

Slutdatoen bør hellere være i morgen end i 2030 eller senere, for de globale klimaforandringer accelererer på dramatisk vis.

Helt overordnet trænger den danske energipolitik og de mange små og store støtteordninger til et grundigt eftersyn.

Bjarke Møller
Direktør, Rådet for Grøn Omstilling

I det seneste år er temperaturen steget med 1,56 grader celsius på globalt plan, hvilket bør får alarmklokkerne til at ringe i alle regeringskontorer.

En høj og ensartet klimaafgift for alle erhverv bør være en no-brainer, for det er en omkostningseffektiv måde at fremskynde omstillingen.

Men en CO2e-afgift er ikke nok. 

Vi har også brug for et teknologiskifte væk fra forbrændingsmotorerne og over til elektrisk transport, industri og opvarmning, som er drevet af grøn el fra vedvarende energi.

Samtidig bør der investeres mere i energieffektivisering, varmepumper, geotermi og varmelagring, der alle kan være med til at frigøre os fra de fossile brændsler. Staten kan eksemelvs give mere i tilskud til folk, der udskifter deres olie- og gasfyr med varmepumper eller fjernvarme. Men ofte er de alt for små støttepuljer løbet tør, før folk får set sig om.

En billigere vej vil være at vedtage en lov, der sætter en slutdato for salget af klimaskadelige teknologier, som blandt andet olie- og gasfyr, samtidig med at man giver ekstra støtte eller billige lån til lavindkomstgrupper, der vil skifte til varmepumper.

Helt overordnet trænger den danske energipolitik og de mange små og store støtteordninger til et grundigt eftersyn.

Den helt overdrevne statsstøtte til biogasanlæg og biomasseafbrænding, såvel som CO2-fangst, bør skaleres kraftigt ned, og så kan der frigives midler til rene, grønne teknologier og løsninger, der giver en hurtigere og sikrere klimaeffekt.

Det er tankevækkende læsning at læse en større rapport om støtteordningerne, som Enerdata og Trinomics har lavet for Europa-Kommissionen.

Den afslører blandt andet, at Danmark er et af de lande, der giver relativt mindst i støtte til vedvarende energi og ligger under EU-gennemsnittet på 0,3 procent af BNP.

Til sammenligning bruger Tyskland og Italien tre gange så meget.

Hvor længe vil vi fortsætte med at kaste milliarder efter noget, der skader klimaet?

Bjarke Møller
Direktør, Rådet for Grøn Omstilling

Knap otte ud af ti kroner af VE-støtten i Danmark går til biomasse, hvilket er ret skidt, da den danske afbrænding af fast træbiomasse på nuværende tidspunkt udleder mellem 15 til 16 milloner tons CO2 om året.

Disse støttemidler havde været bedre anvendt til eksempelvis energieffektiviseringer.

Hvor længe vil vi fortsætte med at kaste milliarder efter noget, der skader klimaet, frem for at støtte noget, der faktisk virker på den korte bane og kan sikre økonomiske besparelser for både virksomheder og husholdninger?

Samtidig kunne vi passende fjerne de omkring 3,6 milliarder kroner, som den danske stat stadig giver i fossile subsidier og flytte dem over til rene grønne teknologier.

I samme ombæring må man gerne hæve dieselafgiften til det tyske niveau i stedet for stadig at stimulere til fossil grænsehandel til skade for klimaet.