Det europæiske elnet skal tale langt bedre sammen på tværs af landegrænser, fastslår tidligere regeringsleder i ny rapport

Flere penge og bedre forbindelser mellem landene. Det er noget af det, der skal til for, at energimarkedet i EU kan bidrage til mere grøn strøm, billigere priser og en bedre konkurrenceevne, lyder det i ny rapport.

Italieneren Enrico Letta har leveret en moppedreng af en rapport om fremtiden for EU's indre marked. Et af hans fokuspunkter er at få energimarkedet fuldt ud integreret i det indre marked.
Italieneren Enrico Letta har leveret en moppedreng af en rapport om fremtiden for EU's indre marked. Et af hans fokuspunkter er at få energimarkedet fuldt ud integreret i det indre marked.Foto: European Union
Peter Ingemann Nielsen

Det kan godt være, at det bliver hamrende dyrt at forbedre det europæiske elnet. Men det er dyrere at lade være.

Sådan lyder budskabet i en ny rapport, der giver indspark til, hvilken retning EU's indre marked skal bevæge sig i.

Rapporten er udarbejdet af den tidligere italienske premierminister Enrico Letta. Et af hans indspark er, at EU's energimarked skal integreres i langt højere grad, end tilfældet er i dag. Elektricitet skal kunne flyde frit over landegrænser på samme måde som andre varer, lyder det.

Kristian Jensen, administrerende direktør i Green Power Denmark, er helt enig i, at de grænseoverskridende energiforbindelser skal styrkes.

"I weekenden så vi for eksempel, at der var negative priser i Danmark, mens der andre steder i Europa var høje priser. Hvis vi havde haft et mere udbygget europæisk elnet, ville vi kunne flytte strømmen rundt i stedet for at nedlukke produktion i Danmark."

"Det ville gøre priserne billigere, og vi ville få et meget mere stabilt energimarked," siger Kristian Jensen.

Fra klimatænketanken Concito lyder det også, at et bedre integreret europæisk elnet er "en afgørende forudsætning for at nå et højere niveau af vedvarende energi".

"I takt med at EU skal være mindre afhængig af Rusland og andre, skal EU-landene turde at være mere afhængige af hinanden," siger programchef for EU i Concito, Nicolai Bech Kofoed, som fortsætter:

"EU skal turde at have et helt integreret marked, hvor de nationale grænser ikke sætter en stopper for, hvor elektriciteten kan flyde hen. Det vil være afgørende for forsyningssikkerheden. Og det vil være meget omkostningseffektivt."

Altinget logoEnergi og Forsyning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget energi og forsyning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00