Italiensk handelskammer: Der er flere grunde til, at Danmark kan score stort på at se mod Italien

I år er der blevet hamret og banket på mine forældres hus, når jeg er kommet på besøg i min hjemby Lecco nær Como-søen. Min far har nemlig installeret solceller på taget for at drage fordel af områdets mange solskinstimer, men et afgørende incitament har været, at han ikke selv betaler.
Regningen for energioptimeringen sender han nemlig til staten, der med den såkaldte Superbonus dækker op til 110 procent af omkostningerne for dem, der renoverer deres boligmasse og gør deres energiforbrug grønnere.
Superbonusordningen er et af de tiltag, som Italien har sat i værk med sin Recovery and Resilience Plan, der er i færd med at genstarte landet efter corona.
Beløbet, som Italien blandt andet får i form af EU-lån frem til 2026, er historisk højt – over 200 milliarder euro. Pengene målrettes et gigantisk løft af det italienske samfund med fokus på digitalisering, grøn omstilling, sundhed og infrastruktur.
Med et USA, der kæmper med inflation og historisk høje renter, et Kina, der udfordrer politisk, samt den øgede uro i Østeuropa, kan Italien være et alternativ
Chiara Dell’Oro Nielsen
Generalsekretær, Danitacom
Ude godt, hjemme bedst?
Det burde skabe en selvfølgelig synergi med den danske eksport, der netop er kendte for at føre an indenfor disse industrier, og det er mit håb at produkterne og den knowhow, som nu er installeret på mine forældres tag, kommer fra danske virksomheder – det er desværre langtfra sikkert.
Danskerne elsker ellers Italien: Landet topper hvert år listen over vores favoritdestinationer til ferien, og efter 15 år her i Danmark med dansk mand og svigerfamilie kender jeg ikke én dansker, der ikke er besat af et eller andet ved Italien: maden! Bilerne! Vinen! Kaffen! Musikken!
Når talen imidlertid falder på Italien i en handelssammenhæng, bliver danskerne mere tøvende.
Det skyldes uden tvivl de nyheder, vi får om Italien i de danske medier: Landet har haft svært ved at vækste efter finanskrisen, skiftende regeringer gør reformarbejdet vanskeligt, og bureaukratiet er tungt og anderledes skruet sammen.
Og så er der vanens magt: De nære markeder i Skandinavien og Tyskland kender vi, og skal der skrues på volumenknappen, er det trygt at se mod USA og Kina ligesom alle andre. Måske gør det ærkedanske ordsprog "bliv ved sin læst" sig stadig gældende?
Rig mulighed
Der kan dog være fornuft og god økonomi i at satse på Italien, og Danmark er allerede i gang: Støvlelandet er vores ti største eksportmarked, men blot lige over to procent af vores varer sendes derned, på trods af at italienerne skriger på innovative produkter, der ligger lige til det danske højreben.
De ser med beundring mod vores teknologi og kan heller ikke få nok af vores økologiske delikatesser, gourmetkød, specialøl, design og arkitektur.
Når talen imidlertid falder på Italien i en handelssammenhæng, bliver danskerne mere tøvende
Chiara Dell’Oro Nielsen
Generalsekretær, Danitacom
Globale forskydninger forstærker dette momentum: Med et USA, der kæmper med inflation og historisk høje renter, et Kina, der udfordrer politisk, samt den øgede uro i Østeuropa, kan Italien være et alternativ, også hvad angår produktion.
Det er ikke uden grund, at Støvlelandet er Europas andet største produktionsland: Internationalt har en del fanget fidusen og henlagt fremstillingen af især tøj og tekstiler, medicin og elektronik til Italiens industridistrikter.
Det øger kvaliteten og forsyningssikkerheden, og selvom prisen er højere end i Østen, er Italiens manufakturbranche diversificeret og kvalificeret – og tilbyder noget for enhver pengepung.
Meget mere made in Denmark
Italien ved godt, at virksomheder ofte snubler i landets bureaukrati, og har ad flere omgange prøvet at reformere forholdene.
Senest vedtog Deputeretkammeret 4. august et lovforslag, der bemyndiger regeringen til en ny skattereform, som på sigt introducerer flad skat uden at opgive progressiviteten og lemper regler og udgifter for erhvervslivet.
Jeg siger ikke, at det kun bliver let – Italien er på godt og ondt ikke Skandinavien, men landet er stadig verdens 10. største økonomi, og det ville klæde de danske virksomheder at være lidt modigere og satse på et marked, som mangt en dansker kender, og som tørster efter meget mere Made in Denmark.
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Støjbergs nye ordfører langer ud efter landbruget: "Selv om dyr skal på tallerkenen, skal de have et godt liv"
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Rosenkilde fortryder ikke millionaftale om spildte stemmer: "Det er fair nok"
































