Det skal EU-lederne på topmødet

Disse otte emner er på menuen, når EU’s stats- og regeringschefer mødes torsdag og fredag.

Torsdag:

• FN: Lederne lægger ud med en frokost med FN’s generalsekretær Antonio Guterres, der lige er blevet genudnævnt på posten. På dagsordenen er helt bogstaveligt verdens tilstand. Herunder klimaforandringer, udviklingsbistand, håndteringen af covid med mere.
• LGBTQ+: Muligvis vil mødet derefter tage en drejning, som ikke var med i den oprindelige plan. Under den snak med Europa-Parlamentets formand, som altid indleder topmøderne, forventes det hede spørgsmål om LGBTQ+-rettigheder at blive bragt op. Det sker i kølvandet på, at et stort flertal af landene har valgt at skrive under på en fordømmelse af en ny lov i Ungarn, som forbyder undervisningsmaterialer, film og tv-programmer, reklamer med mere målrettede børn under 18, der omtaler homoseksualitet, transseksualitet eller andre seksuelle minoriteter.
• Migrationsstrømme: Efter at Europa så småt er ved at lukke op igen efter covid, er der også ved at komme gang i tilstrømningen af flygtninge og migranter til Europa. Her skal EU-lederne se på de forskellige ruter ind i Unionen og på samarbejdet med de nabo- og transitlande, som de kommer igennem på vejen. Nogle lande, herunder Italien, vil også gerne tale om, hvordan man eventuelt kan fordele ansvaret for de flygtninge, som ankommer. Der er dog ikke stor appetit i kredsen på at stikke hånden i det hvepsebo.
• Covid-19: EU-lederne skal gøre status på bekæmpelsen af coronavirussen. Det er blandt andet udviklingen i vaccineudrulningen, vaccinedonationer til udlandet og tilbageværende grænserestriktioner, som er på plakaten. De skal også drage de første konklusioner om, hvad pandemien har lært os.
• Tyrkiet: Forholdet til Tyrkiet kommer under lup, herunder planen om at forny den flygtningeaftale, hvor Tyrkiet siden 2016 mod en klækkelig betaling har ageret EU's grænsevagt og selv har huset op mod fire millioner syriske flygtninge. Samtidig er der stor bekymring i EU-kredsen for den demokratiske udvikling i landet.
• Rusland: Frankrig og Tyskland plantede onsdag en lille bombe i forberedelserne af ledernes diskussionerne om forholdet til Rusland, da de to sammen lagde forslag på bordet om at skrue betydeligt op for dialogvilligheden med Unionens største nabo, inklusive med topmøder mellem Putin og de 27, på trods af de mange kurrer, der er på tråden lige nu. Det sker bare en uge efter, at EU’s udenrigschef, Josep Borrell, i en rapport har pointeret alle de problemer, der er i forholdet, og anbefalet en betydelig mere restriktiv linje.

Fredag:

• Genopretning: Topmødets andendag står i økonomiens tegn. EU-lederne skal runde arbejdet med at udmønte den 5.600 milliarder kroner store genopretningsfond, som landene blev enige om sidste sommer. Her skal de gøre status over, hvor langt landene er med at få godkendt planerne for, hvordan de skal bruge deres respektive andele af pengene.
  Desuden vil lederne forsigtigt tage hul på den lurende diskussion om, hvad for en økonomisk politik Unionen skal føre i fremtiden. Siden coronakrisen fik EU-Kommissionen til at løsne den økonomiske spændetrøje, der normalt forpligter landene til at holde styr på budgetunderskud og gældsmængder, har spørgsmålet været, om tiden er løbet fra den stramme sparekurs, og hvad der kommer i stedet. Svaret skal ikke findes på dette topmødet. Men lederne forventes at tage hul på diskussionen.
• Eurotopmøde: Mødet overgår formelt til det, der i jargonen kaldes eurotopmøde i inklusivt format, men deltagerne er de samme, for alle 27 er inviteret med. På dagsordenen er blandt andet det haltende forsøg på at færdiggøre den såkaldte bankunion, som Danmark endnu ikke har taget stilling til, om man skal være med i. De skal også have en mere overordnet snak om, hvordan Unionen skal komme helskindet gennem de økonomiske bivirkninger af pandemien. I mødet deltager, foruden eurogruppechef Paschal Donohoe, også Den Europæiske Centralbanks direktør, Christine Lagarde.