Det sker i denne uge: Riisager skal i samråd om vold i folkeskolen

OVERBLIK: Undervisningsministeren skal gøre rede for, om der er sammenhæng mellem vold i skolerne og fejlslagen inklusion. Derudover skal der behandles lovforslag om FGU og erhvervsuddannelsesaftalen.

Merete Riisager skal i et samråd gøre rede for en mulig sammenhæng mellem vold og fejlslagen inklusion i folkeskolerne.
Merete Riisager skal i et samråd gøre rede for en mulig sammenhæng mellem vold og fejlslagen inklusion i folkeskolerne.Foto: Katja Holm/Altinget
Niels Frederik Rickers

Velkommen til endnu en uge i dansk uddannelsespolitik.

På Christiansborg kommer der hovedsageligt til at være aktivitet tirsdag. Her er undervisningsminister Merete Riisager blandt andet blevet kaldt i samråd for at gøre rede for, hvorvidt der er en sammenhæng mellem fejlslagen inklusion og vold i folkeskolen.

Det er Undervisningsudvalget, som har indkaldt til samrådet på baggrund af de historier, Berlingske i februar bragte. Her viste vidnesbyrd fra ni forældre et billede af folkeskoleelever, der udsættes for grov vold, såsom slag, spark og kvælertag, og som følge deraf ender på skadestuen.

Flere af forældrene til børnene har peget på fejlslået inklusion som roden til konflikter og trusler, hvilket er den problemstilling, som undervisningsministeren er blevet bedt om at forholde sig til.

{{toplink}}
Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her

Trivsel i FGU
Tirsdag er der samtidig uddannelsespolitik på skemaet i folketingssalen.

Der kommer i høj grad til at stå FGU på dagsordenen. I første omgang er der tale om 3. behandling af et lovforslag (L 163) fra Merete Riisager. Forslaget indebærer, at alle kommuner vil have mulighed for at udpege medlemmer til de første ordinære institutionsbestyrelser.

Senere er der igen FGU på programmet. Her gælder det 1. behandling af et lovforslag (L 200) om at indføre obligatoriske trivselsmålinger på FGU-institutionerne – i lighed med de trivselsmålinger, man kender fra folkeskolen og ungdomsuddannelserne.

Formålet med testene er at følge udviklingen i elevernes trivsel − med den hensigt at styrke den.

0:000:00