Det skulle have været Danmarks grønne erhvervslivs guldæg. Nu har de store drømme om brint ramt en hård virkelighed

To erkendelser har i de senere år ramt både de politikere og det erhvervsliv, som satser stort på at gøre den grønne omstilling til århundredets forretning.

Den første er, at vindmøllestrøm fra Nordsøen formentlig ikke er det guldæg, som har fået flere til i tidens løb at omtale det som ”den nye olie”.

Vi kommer ikke til at bygge et rør, hvis ingen siger, at de vil bruge det.

Lars Aagaard
Klima-, energi- og forsyningsminister, Moderaterne

Den anden erkendelse er, at det næste væksteventyr i stedet handler om at forvandle den strøm til brint, som kan forsyne blandt andet den tyske industri med grøn energi.

Nu er en politisk aftale om etableringen af et stort net af brintrør i Jylland på vej. Alligevel har industrien allerede luftet sin modstand mod den foreløbige aftaletekst. ”Jeg er ret desillusioneret,” som en anonym kilde fra industrien har udtalt til Energiwatch.

Modstanden mod en så længe ventet afklaring viser, at brinten er løbet ind i en ny virkelighed.

På rent principielt plan er et stort flertal af Folketinget enige om, at etableringen af et brintrør fra Jylland til Tyskland er en god idé.

Sidste år blev regeringen i skikkelse af klimaminister Lars Aagaard (M) således enig med SF, Liberal Alliance, Konservative, Enhedslisten, Radikale, Alternativet og Dansk Folkeparti om principperne for brintinfrastrukturen.

I aftalen slog partierne fast, at industrien har et stort potentiale, og at det er en god idé at få de statslige selskaber Energinet og Evida til at stå for ejerskab og drift af brintrørene.