DF: Vi stemmer ikke kun om Europol

Af Jørn Dohrmann (DF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Når ja-partierne taler om de danske forbehold, får man indtryk af, at det er noget komplet forældet, som fastholder Danmark i en juridisk og politisk spændetrøje.

Det er værd at minde om, at forbeholdene kun er 22 år gamle, og at det kun var på grund af dem, at vælgerne gav tilladelse til, at Danmark tiltrådte unionen.

I 1992 sagde et flertal af danskerne nej på trods af et massivt pres fra alt lige fra de politiske partier over erhvervslivets organisationer til fagbevægelse. En masse skræmmebilleder blev fremmanet. Siden da har forbeholdene været en torn i øjet på de EU-positive partier. De synes, at forbeholdene er pinlige. De skammer sig over for deres kolleger i Bruxelles.

De syntes, at forbeholdene var så pinlige, at de i 2000 forsøgte sig med en afstemning om euroen. Også dengang sagde et solidt flertal af danskerne nej, selv om vi fik at vide, at det ville koste os et tocifret milliardbeløb at stå udenfor. I dag har det snarere sparet os for et tilsvarende beløb, at vi valgte rigtigt.

Euroafstemningen var en sviende lussing til ja-partierne. Så sviende, at der altså skulle gå 15 år, før de prøvede lykken igen. I mellemtiden fik de dog lige gennemført de åbne grænser og Lissabontraktaten samt bankunionen og meget andet, uden at de spurgte befolkningen. Men nu går den ikke længere.

Der er ingen grund til at tro EU-partierne over en dørtærskel, når de lover, at en fælles EU-asylpolitik vil blive genstand for en ny folkeafstemning. 

Ja-partierne taler kun om Europol 
Ja-siden regner med, at den er hjemme denne gang, fordi de meget snedigt har valgt at udnytte befolkningens ønske om et effektivt politisamarbejde som løftestang for at fjerne hele retsforbeholdet. Det er grunden til, at de aldrig taler om andet end Europol. De andre ting er nemlig ubehagelige.

Derfor fortæller de ikke om de øvrige 22 retsakter, som vi også stemmer om. Og de fortæller heller ikke, at et ja 3. december vil overdrage suverænitet til Folketinget, som herefter med et simpelt flertal kan vælge at lade Danmark tilslutte sig en fælles EU-asylpolitik. Jeg tager derfor hatten af, når SF fører valgkamp på sloganet ”Sammen om flygtninge” – for det handler valget nemlig også om.

Dybt problematiske retsakter 
Men de retsakter, som vi siger ja til, er også dybt problematiske – eksempelvis i forhold til en fælles EU-anklagemyndighed og gensidig anerkendelse af domme. Fremover vil udenlandske politimyndigheder fra korrupte lande som Rumænien og Bulgarien kunne gennemføre efterforskninger mod danske borgere i Danmark, uden at de behøver konsultere det danske politi eller de danske domstole – også for ting, som er helt lovlige i Danmark.

Det fører helt naturligt til en svækkelse af danskernes retssikkerhed, at man fremover kan risikere at blive udleveret til Polen for noget så latterligt som tyveri af en dessert – eller til retsforfølgelse for ting, som her i landet er enten lovlige eller blot straffes med en bøde.

Det ser heller ikke godt ud for forbrugerne. De risikerer, at ryge til inkasso, fordi man ikke længere behøver advare med rykkere i tilfælde af, at betaling ikke er gået igennem, når de handler på nettet. En dubiøs virksomhed med sæde i Portugal eller Kroatien kan herefter sende en dansker direkte i fogedretten herhjemme.

Glidebane mod fælles asylpolitik 
Og her taler vi vel at mærke om de ting, der bliver gennemført, hvis vi stemmer ja 3. december. De andre ting lader EU-partierne – foreløbig – ligge. Men der er ingen grund til at tro EU-partierne over en dørtærskel, når de lover, at en fælles EU-asylpolitik vil blive genstand for en ny folkeafstemning – for afstemningen finder sted 3. december.

Jeg kender EU-partierne godt nok til at vide, at hvis de på et tidspunkt skønner, at det vil være ”godt” for Danmark at deltage i en fælles EU-asylpolitik, så vil de sige til danskerne, at det stemte de om, da de sagde ja til at afskaffe retsforbeholdet. Vi er ”allerede med”, vil de sige – og så vil et simpelt flertal i Folketinget overdrage yderligere suverænitet til EU.

Europol-medlemskab er formalitet 
Med hensyn til Europol er der ingen grund til at være nervøs. Den klarer vi uden problemer. For det første, fordi myndighederne i EU har en helt naturlig interesse i at kunne trække på hinandens registre. For det andet, fordi hele forarbejdet til en parallelaftale allerede er blevet gjort. Man må derfor gå ud fra, at der blot bliver tale om en formalitet, som hurtigt kommer på plads.

Så tro ikke på ja-siden, når de fremmaner den ene dommedagsvision efter den anden. Spørg dem i stedet, om det ikke er rigtigt, at vi også stemmer om en fælles udlændingepolitik. Få dem til at bekræfte, at afstemningen handler om HELE retsforbeholdet, og at den suverænitet, som vi ikke med det samme overdrager til EU, den overdrager vi i stedet til ja-partierne i Folketinget.

På den baggrund bør det ikke være svært at tage stilling – og vælge rigtigt.