Dødsfald: DTU-rumforsker Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen (73)

Seniorforsker emeritus på DTU Space Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen er pludselig gået bort efter en lang forskningkarriere, der helt frem til sin død var dedikeret til opdagelser og opklaring af rummets gåder.

Ghita Nidam Møller

Mørk energi, supernovaer og eksploderende stjerner. Rummets mysterier har gennem en livstid fyldt dage og nætter med granskning af galakser og stjernehimlen for Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen.

Det har ført til en række opdagelser, som nu brat har fået ende med en uventet og pludselig bortgang i en alder af 73 år. Det skriver Morten Garly Andersen, kommunikationsansvarlig i DTU Space, i Politiken.

Selv til det sidste var Hans Ulrik Nørgaard-Nielsens opdagelser i spil. Han gik bort i september kort før opsendelsen af den såkaldte James Webb Space Telescope. Det betød enden på 20 års arbejde på projektet som seniorforsker emeritus på DTU Space.  

Hans karriere startede på Dansk Rumforskningsinstitut i 1987, som senere blev en del af DTU Space. Siden da har hans studier og forskning ført til en international anerkendelse, en rolle i en nobelprisvindende opdagelse og en verdensrekord som den, der havde set den hidtil fjerneste enkeltstjerne, en såkaldt SNIa.

Hans Ulrik Nørgaard-Nielsens øje for universets galakser og stjerneskares mysterier førte generelt til en række opdagelser og adgang til rumdata gennem samarbejdsprojekter, der siden har er blevet afgørende for forskning herhjemme.

Hans forskningssamarbejde med hans kollegaer om Hubble-konstanten førte blandt andet til udarbejdelsen af et pionerprogram til jagt på supernovaer, eksploderende stjerner, der kunne observeres over store afstande. Deres metode blev amerikanske forskeres afsæt til at forstå universets udvidelseshastighed som effekten af den såkaldte mørke energi. Opdagelsen førte til, at de amerikanske forskergrupper modtog Nobelprisen i 2011.

Forskergruppeerne og nobelkomitéen anerkendte Hans Ulrik Nørgaard-Nielsens og hans kollegers pionerarbejde indenfor feltet, hvilket førte til flere interanationale samarbejder og missioner, herunder den såkaldte Planck-mission.

Det har givet Danmark mulighed for at få data fra Planck, sikret en plads i den videnskabelige komité bag MIRI og banet vejen for en række samarbejder via DTU på tværs i Europa.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










0:000:00