Drop håbet for den store nytårsomvæltning i 2023

Det er blevet den tid på året, hvor vi kaster os ud i en helt særlig disciplin: Nytårstalen. Typisk kigger nytårstalen lidt tilbage for så at pege fremad. Den hæfter sig ved de udfordringer, der har været, men den knytter sig også til håbet, som det nye år bringer med sig. I hvert fald de nytårstaler, jeg har set.

I år gør vi noget andet.

I år dropper vi håbet. Vi husker historien, men vi dvæler ikke ved den. Vi kigger fremad, men vi gør også mere end at kigge. Vi handler.

Den første handling, jeg vil have dig til at foretage, er at gøre op med et fænomen, der præger vores samfund i voldsom grad: Massen.

Massen kan blandt andet opleves i en lille bjerglandsby i USA. Her går byens befolkning altid til ekstremer, når en ny trend eller politisk diskussion melder sig. Om det er retten til fri abort, modstanden mod gluten eller kampen om byens flag, så går massen all in og handler overilet og sort-hvidt på enhver impuls.

Men hvor meget ændrede du dit liv i november? Ikke specielt meget, går jeg ud fra. Så hvorfor skulle januar være anderledes?

Jesper Dalgaard Pøhler

Det gør de, fordi de kun eksisterer i kulttegnefilmen South Park, der har kørt siden 1997, hvor jeg var knapt ti år gammel. Jeg begyndte først at se den, da jeg var teenager, men jeg har holdt trofast ved lige siden, og jeg vil påstå, at det er én af de bedste tv-serier, der nogensinde er lavet.

For South Park udstiller hykleriet i os alle, hvad end man er klimatosse eller bare almindelig tosse. Ingen går fri, og hvert afsnit slutter med den morale, at svaret nok findes et sted imellem yderpolerne. Der, hvor der er plads til nuancer, mådehold og både-og.

Selv om det er en tegnefilm, og selv om de altid overdriver, har de alligevel fat i den lange ende. For massen er en farlig størrelse, når først nuancerne bliver glemt. Når det bliver enten-eller i stedet for både-og.

Massen har kæmpestor indflydelse på vores samfund. Massen definerer, om vi går til højre eller venstre. Massen dikterer, hvem der bestemmer, hvem der er inde, og hvem der er ude. Massen ved, hvad der er cool, og hvem der skiller sig ud.

Alt for ofte lægger vi ansvaret for verdens ve og vel over til politikerne og magthaverne, mens vi begraver os selv i helt urealistiske forventninger til, hvor mange turnarounds vi kan lave i vores eget lille liv: leve efter en ny diæt, tabe ti kilo, ringe til vores bedsteforældre lidt oftere, være mere ambitiøse på jobbet, blive mere spontane, lære et nyt sprog og begynde til dans – og helst gerne i januar.

Men hvor meget ændrede du dit liv i november? Ikke specielt meget, går jeg ud fra. Så hvorfor skulle januar være anderledes?

Til gengæld var du med til at ændre både dit og mit liv, da du satte dit kryds (eller undlod at gøre det) 1. november. Det betyder, at vi nu kan se frem til fire år med socialisme og liberalisme forenet i et praktisk arbejdsfællesskab. Måske for det bedre, måske for det værre. Det vil tiden vise.

Massen kan skabe borgerrettigheder, arabisk forår, metoo og klimademonstrationer. Men massen kan også give uendelige mængder spalteplads til aflysningen af Alletiders Julemand og Helle Thorning-Schmidts kjole. Massen kan holde kvinder og mænd fast i forældede kønsroller – og spise herre meget kød.

I år skal være året, hvor vi hjælper massen på rette vej ved at anerkende vores plads i den. Det er alt for nemt at læne sig tilbage og sige, at man gjorde, som man gjorde, fordi det var det, massen gjorde. For du kunne jo godt have valgt at gøre noget andet. Ikke?

At gøre noget andet end massen er svært. Det er også svært at gøre som massen, men gøre det af andre grunde, end fordi massen gjorde det. Det kræver viljestyrke, selvindsigt, selvdisciplin og offervilje.

Noget, mange af os har 2. januar, men har mistet igen i slutningen af ugen.

Jeg er meget inspireret af den tyske filosof Martin Heidegger, der skrev noget klogt om massen – for så selv at følge med en meget farlig masse op til Anden Verdenskrig. Men han skrev om Das Man, som handler om, hvordan vi er til i dagligdagen. Vi handler ind, som ”man” gør det. Vi ser de film, ”man” ser. Vi gør de ting, som ”man” gør.

Jeg har selv været for fin til X Factor, Vild Med Dans og danske dramaer. Men så bliver det jo bare, fordi det er det, ”man” gør. Så er gruppen, jeg søger, ikke hr. og fru frikadellefars, men i stedet woke københavnere. Og det er ikke meget bedre, så længe jeg gør det, fordi det er det, der forventes.

Næh, hvis jeg skal droppe X Factor, skal det være, fordi jeg ikke ønsker at se det. Jeg skal tage en selvstændig beslutning på egne vegne. Jeg skal vælge for mig selv – under hensyn til fællesskabet. Det valg kan så harmonere med massens eller være det modsatte. Det må jeg forholde mig til senere.

Den proces er altså ret krævende! Dels kræver det mental energi, overskud og tid at tænke aktivt og reflekteret. Det er der ikke meget af, når ungerne er kørt i institution, arbejdet har krævet sit, og vaskemaskinen er brudt sammen. Og så er det, at vi slår automatpiloten til.

Lad os ændre verden én dag ad gangen i stedet for at vente på den store, forkromede løsning

Jesper Dalgaard Pøhler

Dels er der en række bias, der udfordrer vores evne til at tænke selvstændigt og træffe valg på egne vegne: Kønsbias trækker os i retning af at gøre det, som ”man” gør, når ”man” er mand eller kvinde. Bekræftelsesbias gør det sværere for os at forholde os kritisk til folk, der siger noget, vi i forvejen er enige i – og det modsatte.

Gruppebias gør det svært for os at gå imod gruppen – massen. Det er ikke sjovt at være den, der siger nej til en idé, som alle er oppe at ringe over. Det er ikke sjovt at være den, der rejser kritik af en retning, som alle hylder. Og det er heller ikke sjovt at spise vegansk, køre elbil og købe genbrugstøj, fordi man gang på gang skal forsvare, hvorfor man stikker ud fra mængden.

Derfor skal vi forme massen ad små omgange. I stedet for at blive veganer i morgen, skal du spise mindre kød og mere grønt til aftensmaden i aften. Og så gøre det igen i morgen. I stedet for at droppe flyet for good skal du vælge én rejse, du tager på i år. Og så holde dig til den.

I stedet for at blive et bedre menneske med alt, hvad det indebærer, skal du lade telefonen blive i lommen og smile til folk på din vej, næste gang du skal fra A til B. I stedet for at sælge din lejlighed og flytte på landet, skal du tage ud i naturen lidt oftere – gerne allerede i weekenden.

Eksperimentér med en bæredygtig livsstil i små, afgrænsede forsøg.

Prøv at sætte den næste edderkop udenfor i stedet for at klaske den. Prøv at bestille en durum med falafel i stedet for kebab. Prøv at købe dit næste stykke tøj i en genbrugsforretning. Prøv at investere nogle kroner i bæredygtige aktier.

Prøv at fjerne kønnede ord og informationskrav fra dit næste rekrutteringsopslag. Prøv at bestille en el-taxa næste gang. Prøv vegetarmenuen i kantinen. Prøv at bede om en dagsorden til næste møde på forhånd.

Det store hele starter i det små. Lad os ændre verden én dag ad gangen i stedet for at vente på den store, forkromede løsning. Lad os erkende, at vi også er en del af massen og derfor har et medansvar for dens handlinger. Lad os tage ansvar for vores egne handlinger, men bevare tålmodigheden og rummeligheden over for os selv, når vi fejler gang på gang.

Lad os glædes over alle de gode handlinger, der varer ved, fordi vi kun ændrer lidt ad gangen. Når først snebolden ruller, kan vi skabe store forandringer sammen.

Derfor håber jeg, at du vil gøre en aktiv indsats for at finde dit eget, individuelle ståsted i massen – og hjælpe massen helskindet igennem 2023. Lad massen blive regnbuefarvet, CO₂-neutral og fyldt med næstekærlighed. Og lad den forme sig lige så stille og roligt med al den opbakning – og handling! – den har brug for.

Godt nytår.