Unge socialdemokrater: Tør regeringen gøre det upopulære, selv om den risikerer forstadfruernes vrede?

Det er en skændsel, at en af de vigtigste uddannelsespolitiske aftaler i årtier skulle ofres til fordel for pensionsaftaler og mink-relaterede hovedpiner. Det er tid til, at regeringen gør det, der er rigtigt, også selvom man risikerer forstadfruernes vrede, skriver Kristoffer Elverkilde og Bjørn Otto Juhl Hansen.

Sammenhængskraften i Danmark er på tilbagetog, og vi bliver nødt til at sætte ind på elevfordelingen. Ellers vil direktørens datter og pedellens søn aldrig omgås med hinanden, skriver Kristoffer Elverkilde og Bjørn Otto Juhl Hansen. — Sammenhængskraften i Danmark er på tilbagetog, og vi bliver nødt til at sætte ind på elevfordelingen. Ellers vil direktørens datter og pedellens søn aldrig omgås med hinanden, skriver Kristoffer Elverkilde og Bjørn Otto Juhl Hansen.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kristoffer Elverkilde og Bjørn Otto Juhl Hansen

Hhv. bestyrelsesmedlem og formand, DSU Lyngby-Gentofte

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er en slet skjult hemmelighed, at Socialdemokratiet var let købt, da Venstre krævede en tilbagerulning af elevfordelingsaftalen som krav for deres deltagelse i SVM-regeringen.

Det er en skændsel, at en af de vigtigste uddannelsespolitiske aftaler i årtier skulle ofres til fordel for pensionsaftaler og mink-relaterede hovedpiner.

Aftalen skulle have sikret en mere lige fordeling af gymnasieelever på baggrund af deres forældres indkomst. Vi må erkende, at det magtpolitisk gav god mening at droppe den.

Vores forældre i de rige forstæder havde mobiliseret, som man sjældent har set det før. Vi, der bor i den pæne ende af storbyerne, skulle under ingen omstændigheder blandes med den øvrige befolkning.

Man igangsatte en kampagne af halve sandheder, overdrivelse og direkte løgne om den nye fordelingsaftale. Det lykkedes en lille gruppe forældre fra Nordkøbenhavn at skaffe over 50.000 underskrifter til deres borgerforslag for at sikre det “frie gymnasievalg”.

Læs også

Aktører vil have politikere til at tage ansvar for "kafkask" elevfordeling

Et broget billede

Problemet er, at der aldrig har været frit gymnasievalg. Fordelingen af elever er bestemt ud fra, hvor langt væk du bor fra et gymnasium, hvilket lænker unge fast til det område, de er vokset op i.

Den nuværende fordeling betyder, at næsten alle elever med særlige behov bliver samlet på de samme skoler.
Kristoffer Elverkilde og Bjørn Otto Juhl Hansen
Bestyrelsesmedlem og formand, DSU Lyngby-Gentofte

Hvis du bor i Ishøj, har du ingen chance for at komme ind på prestigefyldte gymnasier såsom Rysensteen eller Øregård.

Hvis du bor i Viby, kan du vinke muligheden for at gå på Aarhus Statsgymnasium farvel.

Hvis du derimod bor det rigtige sted på strandvejen, står du forrest i køen til alt, hvad Nordkøbenhavn kan byde på af netværk og studierejser til Milano.

Hvis du spørger enhver niendeklasses elev, er det et anerkendt faktum, at kvaliteten svinger markant fra gymnasium til gymnasium.

Hvis du ender på et gymnasium i et område med lavere gennemsnitsindkomst, ved alle, at du kan se frem til et svagere fagligt miljø, dårligere sociale rammer og overbelastede lærere.

At kunne se hinanden i øjnene

Det er derfor, vi alle kender nogen, der har skiftet adresse på papiret, for at undgå det stavnsbånd, den nuværende fordeling har skabt.

Når man fra en privilegeret position i Gentofte strider mod elevfordelingen, er det fordi, man anerkender problemet, men nægter at gribe det ved roden. Man ser sig i stedet tilfreds med at beskytte sit eget barn på bekostning af hele samfundet.

Enhver socialdemokrat bør frygte og modarbejde et samfund, hvor vi ikke kan se hinanden i øjnene.
Kristoffer Elverkilde og Bjørn Otto Juhl Hansen
Bestyrelsesmedlem og formand, DSU Lyngby-Gentofte

Den nuværende fordeling betyder, at næsten alle elever med særlige behov bliver samlet på de samme skoler.

Hvordan skal en lærer understøtte en elev, der falder bagud, når halvdelen af klassen ikke har fået de nødvendige skrive- og regnefærdigheder fra folkeskolen?

Hvordan skal studievejlederen gribe meningsfuldt ind over for fravær, når problematikken er markant større end på gymnasier med fagligt stærke elever?

Men elevfordeling er ikke kun for fattigere elevers skyld. Enhver socialdemokrat bør frygte og modarbejde et samfund, hvor vi ikke kan se hinanden i øjnene.

Forstadsfruernes vrede

Sammenhængskraften i Danmark er på tilbagetog, og vi bliver nødt til at sætte ind på elevfordelingen. Ellers vil direktørens datter og pedellens søn aldrig omgås med hinanden.

En reel elevfordeling vil udjævne forskellene i vores uddannelsessystem, eliminere årsagerne til disse forskelle og løfte samtlige elever.

En reel elevfordeling vil udjævne forskellene i vores uddannelsessystem, eliminere årsagerne til disse forskelle og løfte samtlige elever.
Kristoffer Elverkilde og Bjørn Otto Juhl Hansen
Bestyrelsesmedlem og formand, DSU Lyngby-Gentofte

I regeringsgrundlaget har regeringspartierne forpligtet sig på en ny model, der “modvirker en skæv elevsammensætning især i de større byer”, men vi har endnu ikke hørt lyden af så meget som forhandlinger.

Status quo er ikke acceptabel. Vi står midt i det og kan tydeligt se, at der er behov for handling nu.

Vi blev lovet en regering, der var villig til at gøre det, der var rigtigt, ikke det der var populært. Nu skal regeringen også vise, at det gælder, selv når man risikerer forstadfruernes vrede.

Politik har aldrig været vigtigere