Efter Kabell-sagen: Enhedslisten beskatter dobbeltløn

Sagen om eftervederlaget til den forhenværende teknik- og miljøborgmester i København Morten Kabell (EL) har de seneste måneder martret Enhedslisten.

Og det trak skygger over partiets årsmøde i Korsgadehallen på Nørrebro i København, hvor man lørdag drøftede sagen.

”Ingen skal have økonomiske privilegier ud af at være folkevalgt. Og vi er jo i løbet af året blevet særligt opmærksom på et problem med et konkret vederlag,” sagde medlem af hovedbestyrelsen Michael Voss fra talerstolen.

Han fremlagde det forslag fra hovedbestyrelsen, som endte med at blive vedtaget med solidt flertal. Forslaget skal lukke det hul i partiets vedtægter, som man mener skabte hele Kabell-miseren. I stedet for at det skal være op til den enkelte at frasige sig dobbeltløn, lander eventuel dobbeltløn fremover i Enhedslistens partikasse.

Vi skal rydde helt op. Ikke halvt op. Vi skal helt afstå fra eftervederlaget.

Hans Jørgen Vad
Medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse

Med ændringen bliver eftervederlag – lige som anden aflønning i Enhedslisten – beskattet, så ingen kan tjene mere end gennemsnittet for en metalarbejder i København.

Morten Kabell i modvind
Problemet opstod, da Morten Kabell gik fra at være borgmester til et job som vicedirektør i konsulentfirmaet Copenhagenize Design Co. På grund af et eftervederlag på 500.000 kroner stod han til at få dobbeltløn. Og selvom Morten Kabell ikke brød nogen regler, så blev det en penibel sag for Enhedslisten.

Først lagde Morten Kabell op til at beholde pengene selv, og senere blev man enige om, at Enhedslisten i København skulle finde ud af, hvilket godt formål pengene skulle gå til. Til sidst endte pengene dog i partiets egen kasse.

Sagen har gjort ekstra ondt på Enhedslisten, fordi partiet stod langt fremme i kritikerkoret i 2015, da den daværende forsvarsminister Carl Holst (V) var endt i et sandt stormvejr, efter at han både modtog ministerløn og eftervederlag fra tiden som formand for Region Syddanmark.

Nu har Enhedslisten på sit årsmøde besluttet, at eftervederlaget fremover bliver beskattet og dermed ender i partikassen. Derudover vil partiets hovedbestyrelse frem mod næste årsmøde bredt granske partiets regler for partiskat og fremlægge et helt nyt regelsæt.

Det er ikke blodpenge
Under debatten i Korsgadehallen lod Michael Voss forstå, at har ser eftervederlag som en indtægt på linje med almindelig aflønning af politikere. Og at der derfor intet odiøst er i, at det det skulle ende i Enhedslistens partikasse.

”Eftervederlag er ikke et særligt ondartet privilegium, som skal behandles anderledes eller eksempelvis betales tilbage til statskassen eller kommunekassen,” sagde Michael Voss.

Samme melding kom fra David Rønne, der som flere argumenterede for, at et eftervederlag ligefrem gør bedre nytte i Enhedslistens partikasse end i statskassen.

”Det er ikke blodpenge. Det er ikke penge, der er tjent på børnearbejde. Det er demokratisk, parlamentarisk besluttede midler, som vi vælger at tage fra vores folkevalgte og give til den politiske kamp for forandringer,” sagde David Rønne, der er medlem af partiets hovedbestyrelse.

Vi skal rydde helt op
Flere var dog af en anden opfattelse: Medlem af hovedbestyrelsen Hans Jørgen Vad argumenterede forgæves for, at folkevalgte fra Enhedslisten skal tvinges til at frasige sig eftervederlag, som Enhedslisten er modstander af.

”Vi skal rydde helt op. Ikke halvt op. Vi skal helt afstå fra eftervederlaget. Det er en så usympatisk regel, og der skal ingen tvivl være om, at vi kæmper for, at det bliver afskaffet,” sagde han.

Undervejs i debatten tog Mikkel Warming, der har været borgmester i København, ordet. Det var dels for at tale for hovedbestyrelsens forslag om at beskatte eftervederlaget. Men også for at forsvare Morten Kabell.

”Det har været pinefuldt for mig at se en kammerat og god ven gennem 25 år blive kaldt grimme ting i medierne uden at have gjort noget som helst andet end at følge de kollektive regler, vi har fastsat i fællesskab,” sagde Mikkel Warming.

Folketingsmedlemmer beholder særtillæg
Flere havde også stillet forslag til beskatning af det særlige omkostningsbidrag på 5.000 kroner, som folketingsmedlemmer får oven i deres løn. Det betyder reelt, at Enhedslistens medlemmer af Folketinget modtager mere om måneden end en gennemsnitlig metalarbejder.

Blandt andet var der et forslag om, at det enkelte medlem i stedet dokumenterer sine udgifter, som Enhedslisten refunderer.

”Det er skammeligt, at vi står og forsvarer det,” lød det fra folketingskandidat Jonathan Simmel.

Men da forslaget kom til afstemning, havde de delegerede en anden holdning: Folketingsmedlemmerne fik lov at beholde pengene.