Ekspert: Danskerne vil betale for at undgå trængsel

Den folkelige modstand mod betalingsringen bør ikke føre til den konklusion, at danskerne altid vil protestere mod kørselsafgifter. For danskerne er nemlig generelt villige til at betale meget for at kunne komme hurtigere rundt.

Sådan lyder det fra forsker og institutdirektør ved DTU Transport, Niels Buus Kristensen:

"Der er meget stor betalingsvillighed blandt danskerne for at sikre høj mobilitet. Derfor tror jeg, at de hellere vil betale mere for at bruge bilen, end at vejene sander til i trængsel," siger han til Altinget | Transport.

Han peger på, at danskerne i dag bruger 14 procent af budgettet på transport, fordi høj mobilitet er en vigtig del af mange familiers livsstil.

Det vil aldrig blive decideret populært for dem, der skal betale, men utilfredsheden kan begrænses, hvis de kan se en mening med det.

Niels Buus Kristensen
Forsker og institutdirektør ved DTU Transport

"Selvom afgifterne fra transportsektoren allerede er en af de største indtægtskilder til staten, vil danskerne formentlig hellere betale noget mere for eksempelvis at køre i bil, hvis alternativet er begrænset mobilitet, fordi der ikke er penge til at udbygge transportsystemet," siger Niels Buus Kristensen og fortsætter:

"Direkte adspurgt vil danskerne selvfølgelig altid sige, at de ikke vil betale, og at de betaler nok i forvejen."

Betalingsring solgt forkert
Derfor mener han ikke, at der hersker generel modstand mod at betale mere for at køre bil. Han mener dog, at det er afgørende, at det giver mening for dem, der sidder med regningen, hvilket det ikke gjorde for de fleste bilister ved betalingsringen.

Her peger han konkret på, at betalingsringen blandt andet blev solgt med et argument om, at det også er en fordel for dem, der betaler. Men en beregning for Vejdirektoratet viste imidlertid, at bilisternes betalinger overstiger deres gevinster samlet set. Gevinsten ved for eksempel at komme hurtigere på arbejde ville således ikke opveje udgifterne ved at passere ringen.

"Det er klart, at det giver problemer, hvis man prøver at forklare folk, at det er godt for dem, når de selv kan se, at de skal betale mere, end de får ud af det," siger Niels Buus Kristensen og fortsætter:

"Derfor bør læren være, at man er nødt til have en klar kommunikation om, hvad man vil med det, og at bilisternes accept kræver, at det bliver designet på en måde, som opleves fair."

Her kan man eksempelvis diskutere, om det er klogt, at hele provenuet går til den kollektive trafik:

"Det vil aldrig blive decideret populært for dem, der skal betale, men utilfredsheden kan begrænses, hvis folk kan se en mening med det. Eksempelvis kan man bruge nogle af pengene på noget ny infrastruktur eller til at sænke registreringsafgiften," siger Niels Buus Kristensen, der understreger, at anvendelsen af pengene fra øget betaling selvfølgelig er et politisk spørgsmål.

Kørselsafgifter kan blive nødvendige
Politisk er debatten om kørselsafgifter sparket til hjørne: Godt nok må regeringens trængselskommission ikke arbejde med at indføre en trængelsesring om hovedstaden, men medlemmerne skal arbejde med perspektiverne i roadpricing.

Kommissionens formand Leo Larsen ser nærmest ingen begrænsninger i, hvad kommissionen kan foreslå om kørselsafgifter. Under onsdagens konference om trængsel i Dansk Erhvervs lokaler rundede han således af ved at henvise til, at der ikke står noget i kommissoriet om at lægge en betalingsring et andet sted end rundt om hovedstaden.

"Hvem pokker siger, at en trængselsring absolut skal placeres rundt om hovedstaden. Kommissoriet er rigeligt bredt til at stort set alle aspekter kan komme i spil," sagde han.

Så kørselsafgifter er ikke stendødt og bliver ifølge Niels Buus Kristensen højest sandsynligt nødvendige på et tidspunkt, fordi der hverken er nogen penge i øjeblikket, ligesom de strukturelle problemer med flere ældre og et i forvejen højt skattetryk gør, at kampen om offentlige midler bliver hård i fremtiden.

"Derfor bliver man nok nødt til at gøre det dyrere for trafikanterne på den ene eller anden måde, hvis man fremover vil have penge til at investere i fortsat høj mobilitet og fremkommelighed. Hvis man er omhyggelig i udformningen af systemet, kan man både dæmpe trafikken, hvor den er størst og skabe midler, som man kan investere i at forbedre kvaliteten," siger han og peger på at øget brug af intelligente trafiksystemer (ITS) også er en måde at reducere trængslen, når der er lavvande i statskassen.

Kassen er tom
Der er således kun 200.000 kroner tilbage i Infrastrukturfonden, som i 2009 fik tilført hele 94 milliarder, der skal bruges frem mod 2020. Så det er begrænset, hvad der er midler til, hvis man vil forsøge at bygge sig ud af kommende trængselsproblemer. Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) lagde under onsdagens konference også vægt på, at man ikke skal forvente, at han kommer med milliarder til at bekæmpe trængselsproblemet.

Tværtimod er det Trængselskommissionens opgave at pege på, hvordan tiltag kan finansieres, lød det fra ministeren. Men de sparede midler behøver slet ikke være en ulempe, mener Leo Larsen, der ser det som en unik mulighed til at tænke i alternativt.

Når man er i en situation med masser af penge, så anlægger man ofte bare noget nyt. På den her måde tvinger vi os selv til at udnytte infrastrukturen maksimalt," siger han.