Ekspert: Ulogisk at fjerne DSB-besparelse

Hvis ikke vi annullerer besparelsen, er der to muligheder. Enten kommer DSB ikke af med den enorme gæld, eller også er de nødt til at skære endnu dybere i servicen. Og det er ikke den rigtige vej at gå.

Andreas Steenberg (R)
Trafikordfører

I modsætning til de seneste år er DSB begyndt at levere overskud på driften. Alligevel vil regeringen fjerne den planlagte besparelse på 300 millioner kroner.

Og det er der absolut ingen logik i, mener professor i økonomi og ledelse ved Aalborg Universitet Anders Drejer.

”Det undrer mig temmelig meget, at man vælger at fjerne besparelse, fordi DSB nu er begyndt at vise overskud. Det giver mere mening at spare mere end at spare mindre, når det går bedre for DSB,” siger han. 

Det var VK-regeringen, der i sin tid besluttede, at DSB skulle spare 300 millioner kroner om året, der skulle fungere som incitament til effektivisere virksomheden. Anders Drejer mener umiddelbart, at udsigten til besparelser har virket efter hensigten.

”DSB har vist, at de godt kan bidrage til samfundsøkonomien. Men hvis regeringen ikke tror på den logik, at DSB skærper sin virksomhed, når der er en besparelse i udsigt, er det underligt, at den ikke har fjernet besparelsen helt noget før,” siger Anders Drejer.

I finanslovforslaget skriver regeringen, at annulleringen handler om at skabe ro i virksomheden, mens den fører strategien om ”Sundt DSB” ud i livet. En strategi, der skal forbedre virksomhedens økonomi med 1 milliard kroner om året inden udgangen af 2014. Argumentet om ro giver Anders Drejer dog ikke meget for.

”Det er ikke noget, der giver ro for DSB. Hvis man ville give virksomheden ro, så er det bestemt ikke givtigt, at man skifter mening år efter år. DSB ved reelt ikke, om det er købt eller solgt,” siger Anders Drejer.

Gælden tynger DSB
De Radikales trafikordfører, Andreas Steenberg, mener derimod, at det er helt uansvarligt, hvis man fastholder besparelsen. DSB har nemlig brug for at få nedbragt sin massive gæld på 16 milliarder kroner: 

”Hvis ikke vi annullerer besparelsen, er der to muligheder. Enten kommer DSB ikke af med den enorme gæld, eller også er de nødt til at skære endnu dybere i servicen. Og det er ikke den rigtige vej at gå,” siger Andreas Steenberg.

Sidste år var besparelsen en del af regeringens finanslovforslag, som dog senere blev forhandlet væk af Enhedslisten.

Hvad er forskellen fra i år til sidste år?

”Jeg tror ikke på, at man kan trække mere ud af virksomheden. Selvom DSB har plads til besparelsen, så mener jeg bare, at pengene bør bruges til at afdrage gælden,” siger Andreas Steenberg.

V: Komplet spild af penge
Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, slår syv kors for sig, når det handler om regeringens prioritering. I en tid hvor der er meget lidt at rutte med, er det komplet uforståeligt, at regeringen sender penge til DSB, mener han. 

”DSB har sorte tal på bundlinjen, og derfor giver det ingen mening, at man forærer virksomheden 300 millioner kroner. Der er meget andet, vi kunne bruge pengene til,” siger han.

Han er dog ikke bekymret for, at den annullerede besparelse lægger en dæmper på DSB’s iver for at effektivisere virksomheden.

”Jeg tror, at DSB nok skal holde fast i den effektiviseringsplan, som er sat. Det er jeg ikke bekymret for,” siger Kristian Pihl Lorentzen.

På trods af kritikken vil han dog ikke love, at Venstre vil kræve besparelsen tilbage, når det præsenterer sit udspil til finansloven.

”Det er finansordføreren, der kommer med udspillet. Og det er jeg sikker på, er i gode hænder,” siger Kristian Pihl Lorentzen.