Eksperter vil have Christiansborg på banen efter eksplosion i antallet af danskere med diabetes

Antallet af mennesker med diabetes fortsætter med at stige. Det slår OECD fast i deres årlige sundhedsrapport "Health at a Glance”, som udkom kort før årsskiftet.

Rapporten viser, at antallet af EU-borgere med diabetes er fordoblet siden 2000. Særligt er antallet af mænd med diabetes eksploderet. Hvis man ser på de danske tal alene, er tendensen den samme.

Udviklingen er uholdbar, mener Danske Regioner. 

”Det er en meget voldsom stigning, og det er dybt bekymrende. Det kan simpelthen ikke fortsætte på samme måde," siger formand for regionernes sundhedsudvalg, Karin Friis Bach (R).

Man kan ikke politisk påstå, at man vil prioritere sundhed og bekæmpe ulighed, hvis man ikke vil sætte ind strukturelt.

Jens Meldgaard Bruun
Professor

Hun vil have forebyggelse på dagsordenen, så der sættes en prop i stigningen.

”Ellers ender vi et sted, hvor vi får svært ved at håndtere det i sundhedsvæsenet. Samtidig er det alvorligt for den enkelte. Vi ved, at med diabetes er der en stor risiko for, at man får følgesygdomme, man risikerer at blive multisyg og dybt afhængig af hospitalerne.” 

--- Artiklen fortsætter under figuren ---

Stigningen vil fortsætte
8,3 procent af alle voksne i Danmark har diabetes. Det er langt flere end i Sverige og Norge, og når man sammenligner med alle lande i EU, ligger Danmark på femtepladsen over lande med flest mennesker med diabetes, ifølge OECD-rapporten.

Tallene skal tages med et gran salt, siger professor ved Vive, Jakob Kjellberg. Der er nemlig store forskelle på, hvor gode de enkelte lande er til at diagnosticere. Men uanset om vi er femte- eller syvende-dårligst, er konklusionen den samme. Vi ligger i den forkerte ende af skalaen. 

"Vi klarer det ikke specielt godt i Danmark, når det kommer til livsstil," siger Jakob Kjellberg.

Han bakkes op af professor Jens Meldgaard Bruun fra Steno Diabetes Center:

"Vi ligger ikke godt nok. Og hvis ikke man sætter ind, så vil stigningen fortsætte, og det vil kunne ses fremover i vores gennemsnitlige sygelighed og levealder," siger han.

--- Artiklen fortsætter under figuren ---

Karin Friis Bach mener, tallene er et godt argument for den folkesundhedslov, som Danske Regioner har foreslået.

Forslaget kommer efter inspiration fra Norge, hvor man siden 2012 har haft en folkesundhedslov, der skal sikre, at folkesundhed tænkes ind i al politik. Sidste år underskrev mere end 60 organisationer en fælles appel til de danske politikere om en lignende lov. 

Den skal sikre, at politikerne ikke parkerer sundhedspolitik inden for sundhedsministeriets resortområde, siger Karin Friis Bach: 

"Det har også konsekvenser for folkesundheden, når der bliver bygget en ny motorvej eller besluttet en folkeskolereform eller lavet rammer for erhvervslivet."

Kræver politisk mod
Forebyggelse er ganske rigtigt noget, der foregår uden for sundhedsvæsenet, siger Jakob Kjellberg:

"På sygehusene kan de samle dem op, når de er blevet syge. I almen praksis kan man give dem en pjece fra Sundhedsstyrelsen, men indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at det virker."

Hvad virker så? 

"Strukturel forebyggelse. Priser og forbud. Grænser for fastfood-restauranter eller værtshusbevillinger og den slags," siger Jakob Kjellberg.

Claus Richter, direktør i Diabetesforeningen, som er medunderskrivere på appellen om en folkesundhedslov, er enig:

"De strukturelle tiltag kræver politisk mod. Men vi ved jo, at det er effektivt."

Hvor ved man det fra?

"Det ved man fra tobakken. Der er forbruget styrtdykket i takt med, at man har sat priserne op, forbudt reklamer og så videre. Så det er en lignende pakke, vi skal ud i her. I forbindelse med diabetes handler det blandt andet om at gøre noget dyrere og noget andet billigere i forhold til, hvad vi putter i munden."

Jens Meldgaard Bruun peger på, at strukturel forebyggelse også kan handle om at sikre børn og unge mere bevægelse som en del af deres uddannelse, eller om at indgå forpligtende partnerskaber med industrien eller detailhandlen.

"Det vigtige er, at vi kommer væk fra tankegangen om, at ansvaret ligger hos den enkelte. For så rammer vi kun den del af befolkningen, som går op i det i forvejen," siger han.

Det frie valg
En folkesundhedslov vil tvinge politikerne på Christiansborg til at tænke forebyggelse ind i fremtidens politikudvikling, mener Danske Regioner. 

"Det skal afdækkes, hvad et forslag betyder for folkesundheden, før det stemmes igennem,” siger Karin Friis Bach.

Det er en god idé, siger Jens Meldgaard Bruun. For diabetes rammer - i lighed med en lang række andre sygdomme - socialt skævt og er med til at skabe ulighed i sundhed og levealder:

"Man kan ikke politisk påstå, at man vil prioritere sundhed og bekæmpe ulighed, hvis man ikke vil sætte ind strukturelt," siger han og fortsætter:

"Politikerne tror, at det er folks frie valg, men det er det simpelthen ikke. Der er nogle mennesker, som har større risiko for at blive overvægtige og udvikle diabetes, og det handler blandt andet om opvækst og uddannelse. Hvis det var folks eget valg, ville diabetes nok ikke være et stort problem."