EL-afstemning kan blive Folkebevægelsens dødsstød

SKEPTISK VENSTREFLØJ: Urafstemning om selvstændig opstilling til Europa-Parlamentet i 2019 deler vandene i Enhedslisten. Et ja vil blive dødsstødet til Folkebevægelsen mod EU, vurderer valgforsker.

Urafstemningen er kun vejledende. Den endelige beslutning træffes ved flertalsafstemning på Enhedslistens landsmøde, som afholdes fra 14. til 16. maj i Gladsaxe.
Urafstemningen er kun vejledende. Den endelige beslutning træffes ved flertalsafstemning på Enhedslistens landsmøde, som afholdes fra 14. til 16. maj i Gladsaxe.Foto: Betina Garcia/Scanpix
Søren Elkrog Friis

Enhedslisten kan meget vel være at finde på stemmesedlen, når danskerne i 2019 igen skal vælge medlemmer til Europa-Parlamentet.

Hidtil har venstrefløjspartiet anbefalet at stemme på Folkebevægelsen mod EU, som er en tværgående liste for EU-modstandere. Men lige nu gennemfører partiet en urafstemning blandt de omkring 9.500 medlemmer om, hvorvidt partiet fremover selvstændigt skal opstille kandidater til Parlamentet.

Det vil formentlig blive dødsstødet for Folkebevægelsen mod EU, der ved Europa-Parlamentsvalget i 2014 fik 8,1 procent af stemmerne, som rækker til ét mandat. Det vurderer valgforsker Kasper Møller Hansen.

"Folkebevægelsen er gået meget tilbage ved de seneste Europa-Parlamentsvalg. Det her er en naturlig følge af den udvikling, fordi Enhedslisten i kraft af deres brand og stærke kandidater med al sandsynlighed vil kunne sikre flere stemmer. Men selv i et valgforbund tvivler jeg på, at det vil række til to mandater," siger professoren fra Københavns Universitet.

Splittet folketingsgruppe
Christian Juhl og Henning Hyllested, der begge er medlem af Folketinget for Enhedslisten, anbefaler et nej til afstemningen.

"Vi risikerer, at vi tager stemmerne fra Folkebevægelsen. Og så har vi en situation, hvor EU-skeptikere fra andre partier pludselig er hjemløse. Det vil være en trist situation, hvis vores opstilling er med til at svække EU-modstanden," siger Christian Juhl.

Men de to er uenige med størstedelen af deres folketingsgruppe, hvor næsten alle anbefaler et ja. En af dem er partiets finansordfører, Pelle Dragsted. Ifølge ham føler Enhedslistens vælgere sig hjemløse.

"Der er brug for et venstreorienteret EU-kritisk grønt parti på stemmesedlen. Kun halvdelen af Enhedslistens vælgere stemte ved sidste valg på Folkebevægelsen mod EU. Det er vi nødt til at tage alvorligt og tilbyde dem en mulighed for at stemme på os ved næste Europa-Parlamentsvalg," siger han.

Pelle Dragsted og resten af tilhængerne tror på, at et valgforbund mellem Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU vil kunne sikre to mandater.

"Vi har lige været igennem en folkeafstemning, hvor vi kunne se, at op imod halvdelen af Socialdemokraternes, SF's og Alternativets vælgere ikke var enige med deres partiers EU-politik. Det giver klart mig håb om, at det vil kunne lykkes at hente to mandater," siger han.

Flere kilder i Enhedslisten - både på ja- og nej-siden, tilkendegiver over for Altinget, at stemningen denne gang peger mod et ja.

Læs hele artiklen på Altinget: eu (kræver abonnement). Få gratis prøveabonnement her.

Dokumentation

Sådan stemmer Enhedslisten om opstilling til Parlamentet

I 2013 stemte Enhedslisten medlemmer om, om partiet selvstændigt skulle stille op til Europa-Parlamentet ved valget i 2014.

For at stemme ved urafstemningen skulle medlemmer møde personligt op på det lokale partikontor.

Ud af 9.582 medlemmer deltog 1.528 i afstemningen (16 procent).

722 stemte ja til selvstændig opstilling og 757 stemte nej. 49 stemte blankt.

Ved det efterfølgende årsmøde stemte 158 for og 220 imod.

Forud for næste Europa-Parlamentsvalg i 2019 holder Enhedslisten nu igen urafstemning.

9.566 medlemmer kan stemme, men denne gang foregår det elektronisk.

Torsdag den 17. marts er sidste chance for at stemme.

Resultatet er kun vejledende. Den endelige beslutning træffes ved flertalsafstemning ved partiets årsmøde i pinsen.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Juhl

Fhv. MF (EL) 2011-22
lærer (Læreruddannelsen i Silkeborg 1979)

Pelle Dragsted

Politisk ordfører, MF (EL)
BA i historie (Københavns Uni. 2001), master i retorik og formidling (Aarhus Uni. 2016)

0:000:00