EL og DF: Flere penge til fattige kommuner

Det siger finansordførerne for Dansk Folkeparti og Enhedslisten i et klart signal til regeringen, der fredag ventes at indlede de politiske realitetsforhandlinger med KL om næste års kommunale økonomi.

"Mange kommuner er klemte. Derfor skal de have noget økonomisk hjælp," siger Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen.

Også Dansk Folkeparti vil have flere penge til kommuner, der er særligt trængte.

"Der er mange af de 98 kommuner, der er udfordret. Det ser man især i landdistrikterne. I den situation er det nødvendigt at hjælpe dem med penge," siger Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen.

Det er nødvendigt at symptombehandle ved at afsætte nogle penge i økonomiaftalen.

René Christensen (DF)
Finansordfører

Netop hjælp til fattige kommuner er et hovedkrav fra KL ved årets økonomiforhandlinger, der er ved at komme op i omdrejninger. I år får kommunerne tre milliarder kroner ekstra i bloktilskud til at forbedre likviditeten, ligesom regeringen har stillet en halv milliard kroner til rådighed for lån til fattige kommuner. Og KL vil have tilsagn om lignende hjælp flere år ud i fremtiden. Det indikerede foreningens formand, Erik Nielsen (S), i forbindelse med sættemødet i forrige uge.

"Der er fortsat behov for ekstra finansiering, ikke bare i 2014, men også flere år frem i tiden," sagde Erik Nielsen ved den lejlighed.

Nødvendig symptombehandling
Ifølge Dansk Folkeparti er det især kommuner i landdistrikterne, der er pressede, mens en del bykommuner har overskud. Derfor vil partiets også helst hjælpe fattige kommuner ved at tage flere penge fra rige kommuner.

"Udligningssystemet skal i meget højere grad tage hensyn til landkommuner, der mister indbyggere og arbejdspladser, og man skal stoppe med at flytte statslige arbejdspladser til København. Men når der ikke er politisk vilje til det, så er det nødvendigt at symptombehandle ved at afsætte nogle penge i økonomiaftalen," siger René Christensen fra Dansk Folkeparti, der endte på sidelinjen, da regeringen og Enhedslisten sidste år ændrede udligningssystemet en lille smule.

Enhedslisten og Frank Aaen mener, at der skal gøres meget for fattige kommuner.

"De skal have flere penge, de skal have lov til at hæve skatterne, og udgiftslofterne skal væk."

Regeringen har ansvaret
Den økonomiske styring af kommunerne er blevet strammet de seneste år, og fra i år kommer der også flerårige lofter over, hvor mange penge kommunerne må bruge på drift. Den mere præcise statslige styring af kommunernes økonomi betyder, at staten også har ansvaret for kommunernes økonomi, mener Enhedslisten.

"Regeringen bestemmer over kommunernes økonomi, så det er regeringen, der har ansvaret," siger Frank Aaen.

Ideelt set skal kommuner have meget mere frihed, mener Frank Aaen.

"Med de nye flerårige budgetlofter er der jo nærmest tale om planøkonomi."

Er det noget, I har noget imod?

"Ja, kommunerne skal have meget mere frihed."

Regeringen anerkender problem
Regeringen og KL underskrev tidligere i år et papir, hvoraf det fremgår, at de to parter anerkender, at de 3 milliarder i ekstra bloktilskud og 500 millioner kroner i lån ikke har løst kommunernes likviditetsproblemer.

"Regeringen og KL er enige om, at der i 2014 er en tilsvarende udfordring i forhold til kommunernes likviditet," står der i papiret.

Det er dog uklart, om det betyder, at kommunerne i 2014 kan forvente en håndsrækning på samme niveau.

"Det vil jeg hverken love eller afvise," siger Radikales finansordfører, Sofie Carsten Nielsen.

Hun siger dog, at regeringen i dag gør nok for at hjælpe økonomisk trængte kommuner. Og det er forkert at lægge ansvaret for kommunernes økonomi over på regeringen.

"Det ville være i strid med det kommunale selvstyre at fratage dem ansvaret. Rammerne for kommunernes økonomi er stramme. Men rammerne er stramme i det hele taget disse år," siger Sofie Carsten Nielsen.

Regeringens økonomiske topministre mødtes første gang med KL-toppen til sættemøde i Finansministeriet 16. maj, hvor parterne fortalte, hvilke temaer de ønskede at drøfte under forhandlingerne.

Fredag mødes de så til det, der må forventes at blive de første reelle forhandlinger. Øverst på dagsordenen står - udover de trængte kommuner - blandt andet regelforenkling, folkeskolereform, anlægslofter, det nære sundhedhedsvæsen og deponeringsreglerne.