EL: Der er behov for en permanent fordelingsnøgle

Altinget spørger i en interviewserie Folketingets udlændinge- og integrationsordførere, hvad Danmark skal gøre i den aktuelle flygtningesituation.

Her er det Enhedslistens udlændingeordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.

Hvad skal vi gøre ved flygtningesituationen?

”På europæisk plan er der behov for en fælles fordelingsnøgle. Regeringen bør straks kontakte Kommissionen og sige, at vi bakker op om en fordeling af de 160.000 flygtninge. Vi vil gerne tilslutte os og tage vores del af opgaven.

At indføre mere grænsekontrol vil ganske givet medføre flere asylansøgninger i Danmark, fordi det vil forhindre flere i at komme videre til Sverige.

Johanne Schmidt Nielsen (EL)
Udlændingeordfører

Vi mener, der er behov for en permanent fordelingsnøgle. Dublin-forordningen, som jo er de gældende regler, betyder, at de lande, som tilfældigvis har EU's ydre grænser, i princippet skal løfte hele flygtningeopgaven. Det er både uretfærdigt og urealistisk. Derfor er der brug for en fælles fordeling.

I Junckers udspil savner jeg, at man forholder sig til nærområderne, som jo løfter mere end 90 procent af flygtningeopgaven. Der er behov for en massiv støtte fra verdenssamfundet til nærområderne. Eller risikerer vi, at de knækker sammen.”

Skal der indføres mere kontrol ved den danske grænse?

”At indføre mere grænsekontrol vil ganske givet medføre flere asylansøgninger i Danmark, fordi det vil forhindre flere i at komme videre til Sverige.

Enhedslisten har i noget tid peget på, at det kan være fornuftigt at prioritere arbejdet i grænseområdet for at få fat i våbensmuglere og narkosmuglere. Men for de partier, for eksempel Dansk Folkeparti, der foreslår mere grænsekontrol netop nu, virker det lidt pudsigt, når nu det rent faktisk vil betyde, at flere asylansøgninger vil blive indgivet i Danmark.”

Hvad skal der ske med de mennesker, som ikke ønsker asyl og vil videre til eksempelvis Sverige?

Det er fuldstændig forståeligt, at svenskerne siger til Danmark, at vi selvfølgelig kan leve op til vores forpligtigelse om at beskytte mennesker på flugt. Det må have været ret underligt for svenskerne at modtage en forespørgsel fra Danmark om at modtage de flygtninge, som Danmark egentlig burde tage. Ikke mindst i lyset af, at Sverige har taget imod markant flere.

Jeg kan godt forstå, at den enkelte flygtning gerne vil videre til Sverige. Omvendt kan det ikke nytte noget, at vi tørrer opgaven af på svenskerne. En del af opgaven er at fortælle flygtningene, at man kan få ophold i Danmark, og at vi altså ikke spiser flygtninge, selvom der måske går det rygte.

Det er ikke en mulighed at sende dem til Sverige.

Hvor mange flygtninge skal Danmark tage?

Her og nu kan jeg forstå, at EU diskuterer et antal i 160.000. Men der er behov for en permanent nøgle, som ikke tager udgangspunkt i et bestemt tal. Der er jo ingen, der kan forudsige, hvor mange flygtninge der kommer.

Det giver mening at sætte tal på i forhold til FN's kvoteflygtninge, hvor Danmark siden sidst i 1980'erne har taget 500 om året. Norge har på grund af de mange mennesker, som er tvunget på flugt rundt om i verden, hævet kvoten forholdsvis markant. De har meldt ud, at de vil tage imod 8000 syriske flygtninge via UNHCR over tre år.

Det ville være vældigt fornuftigt, hvis Danmark lod sig inspirere af nordmændene (Danmark tager omkring 500 kvoteflygtninge om året, red.). Det er vigtigt, at der er nogle lande, som går forrest.