Embedsmændene bestemmer for meget

Først var det den tidligere transportminister Flemming Hansen (K), der gav eksempler på embedsmænd, der på grotesk vis forsøgte at holde ministeren i snor. Nu retter Dansk Folkepartis næstformand Peter Skaarup en direkte kritik af embedsmændenes dominans i Justitsministeriet i Lene Espersens (K) tid som justitsminister. Skaarup er ligeledes formand for Folketingets Retsudvalg:

"Jeg blev overrasket over, at Lene Espersen ikke satte sig mere igennem over for embedsmændene, for hun var jo kendt som en meget handlekraftig politiker. Men det kan være en voldsom "overmagt" man er oppe imod som minister," siger Peter Skaarup til Altinget.dk og fortsætter:

"Det virker nogle gange som om, at embedsmændene bliver enige om, at en given minister har en meget "kedelig og primitiv" tankegang. Derefter kommer de med alle mulige gode forklaringer på, hvorfor man ikke lige kan gøre, som ministeren vil politisk.

Så går man videre til den næste sag og håber, at ministeren snart glemmer alle sine "tåbelige tanker". Man ser alt for ofte, at en minister bliver overbevist af sine embedsmænd om, at det, man mente før - det mener man ikke længere."

Det er ministeren, der har førertrøjen, og embedsmanden, der er hjælperytteren. Men hvis den rollefordeling skal fungere, kræver det selvfølgelig, at ministeren rent faktisk tager førertrøjen på.

Finn Borch Andersen
Forbundsformand i DJØF

Nye toner
Således var det et gammelt konservativt krav at få indført minimumsstraffe for vold, men det fraveg Lene Espersen hurtigt, efter hun var blevet minister. Skaarup peger ligeledes på, at Espersens oprindelige intentioner om hårde straffe for personfarlig kriminalitet ikke er slået synderligt igennem i praksis, ligesom han identificerer et holdningsskift i sagen om "tålt ophold":

"I SR-regeringens tid var De Konservative meget utilfredse med, at krigsforbrydere og terrormistænkte på "tålt ophold" kunne gå frit omkring. Men der skete intet på området i alle de år, Lene Espersen var justitsminister. Først efter hun slap ud af ministeriet, har hun nu taget fat i sagen igen," siger Skaarup.

Politireformens skæbne
DF's næstformand ser Espersens tiltro til embedsmændene som en af årsagerne til, at politireformen er havareret:

"Hvis du kigger på politireformen, har der været mange eksempler på, at der var noget galt, men ministeren støttede sig i alt for høj grad til den virkelighedsopfattelse, der fandtes i embedsværket."

For Peter Skaarup er det et alvorligt demokratisk problem, hvis embedsmændene i praksis kommer til at lægge linjen i et ministerium. Men han understreger, at hans kritik først og fremmest er rettet mod politikerne:

"Det er ministrene, der svigter, hvis de ikke slår i bordet. Det er ministrene, der skal lægge linjen i et folkestyre, og det er svagt, hvis de ikke sætter sig igennem over for embedsmændene."

Undrer sig over kritikken
Lene Espersen, der som bekendt siden er blevet konservativ leder og økonomiminister, afviser kritikken af hendes indsats som justitsminister:

"Der er vel næppe noget andet område end Justitsministeriet, hvor der i regeringens snart syv år er sket flere borgerlige forandringer. Jeg har som justitsminister ændret lovene på en lang række centrale områder. Jeg kan sætte flueben ved over hundrede borgerlige initiativer, og da Dansk Folkeparti har stemt for dem alle, kan man undre sig en hel del over kritikken," siger Lene Espersen.

Gummistempel
Diskussionen om dominerende embedsmænd er ikke begrænset til Justitsministeriet, selvom det er her, der for tiden er størst fokus.  

I sin bog "Politik til tiden" beretter tidligere transportminister Flemming Hansen (K) om embedsmænd, der i starten af hans ministerperiode opfattede ham som et gummistempel, der blot skulle skrive under på de sager, de lige havde ordnet. Ligeledes oplevede Flemming Hansen en departementschef, der - uden ministerens vidende - fik oplysninger om, hvilke bestyrelsesformænd der blev stillet ind til ministerens telefon.

"Man havde haft mange udskiftninger af ministre i Transportministeriet, og det gav grobund for meget stærke og indflydelsesrige departementschefer. De har i virkeligheden styret det meste - og det er selvfølgelig helt uacceptabelt," siger Flemming Hansen, der efter eget udsagn fik sat sig igennem over for embedsmændene efter den første tids styrkeprøver.

Førertrøjen skal bruges
DJØF (Dansk Jurist og Økonom Forbund) er den centrale organisation for topembedsmænd i ministerierne - og herfra slår forbundsformand Finn Borch Andersen fast, at der ikke bør være tvivl om rollefordelingen mellem embedsværket og ministeren:

"Ministeren er den politiske chef, og det er embedsmændene, der skal udføre ministerens politik i praksis. Men i embedsmandsrollen ligger selvfølgelig også en rådgivning af ministeren, hvor embedsværket skal påpege de problemer, man kan forudse i en given sag," siger Finn Borch og tilføjer:

"Det er ministeren, der har førertrøjen, og embedsmanden, der er hjælperytteren. Men hvis den rollefordeling skal fungere, kræver det selvfølgelig, at ministeren rent faktisk tager førertrøjen på."

Kun uden for referat
I praksis kan det dog være besværligt for selv stærke ministre at sætte sig igennem. Også siddende ministre kan - uden for referat -  berette om problemer med embedsmænd, der ikke just har forstået rollefordelingen mellem stjerne og hjælperytter. 

Mens Flemming Hansen ikke er den eneste tidligere minister, der har udtalt sig kritisk om embedsmænd, er det normalt uhørt at møde den slags udtalelser fra politikere, mens de stadig er ministre. Alle er helt bevidste om, at ministertiden kan blive meget besværlig, hvis man lægger sig ud med embedsværket.