Enhedslisten: Flotte ord skaber ikke forandring

Af Christian Juhl
udviklingspolitisk ordfører for Enhedslisten

Blot 9 måneder efter regeringen lavede massive nedskæringer på udviklingsbistanden har udenrigsministerens fremlagt et forslag til ny udviklingsstrategi. Strategien er fyldt med positive buzzwords, der kan gøre en helt forpustet. Men udenrigsministeren har ikke gjort klart, hvordan strategien skal kunne føres ud i livet samtidig med de historisk nedskæringer. Spørgsmålet er, hvorvidt ministeren har fået et akut behov for at kramme kritikken ihjel.

Jeg ville ønske, at jeg kunne juble over dette udkast til ny strategi. For verden råber i den grad på øget engagement fra alle, ikke mindst fra den rigeste dele af verden. Den globale ulighed vokser, klimakrise og krige, driver mennesker på flugt, mens penge strømmer fra de fattigste til de rigeste lande på grund af blandt andet udplyndring af naturressourcer og multinationale selskabers skatteunddragelse.

Det står så grelt til i dag, at blot 62 personer ejer mere rigdom end halvdelen af jordens befolkning tilsammen. Forstil jer, hvis vi allerede i dag kunne fordele blot en brøkdel af disse rigdomme bedre. Udviklingsbistand er et vigtigt værktøj i kampen mod den uretfærdige fordeling af ressourcer i denne verden.

Dansk udviklingsbistand halveret
På mindre end halvandet år er den langsigtede udviklingsbistand blevet næsten halveret. Regeringen har gennemført danmarkshistoriens største nedskæringer, mens stadig flere midler bruges på flygtningemodtagelse herhjemme. Hele 30 procent af udviklingsbistanden bruges i dag i Danmark, og Danmark er dermed blevet den suverænt største modtager af danske bistandsmidler. Det langsigtede udviklingsarbejde, som vi ved virker, nedprioriteres.

På det bagtæppe virker udenrigsministerens flotte ord derfor også noget hule. For flotte ord skaber ikke forandring – det gør handling i form af langsigtet udviklingsarbejde. Og det koster penge. Hjælp til nyankomne flygtninge og til akutte kriser bør ikke ramme den langsigtede udviklingsindsats. Det er jo netop den indsats, der skal skabe forandring, så vi kan få mere retfærdige og lige samfund, og undgå at endnu flere tvinges på flugt.

Der angives en målsætning om, at Danmark skal yde 0,2 procent af BNI til de mindst udviklede lande. Det lyder jo rigtig godt. Problemet er bare, at vi tidligere har været langt over dette uambitiøse mål. 

Christian Juhl, udviklingsordfører for Enhedslisten

Skraber man det tykke lag af flotte ord væk, er hovedfokus i udkastet til den nye strategi mere dansk egeninteresse, flere militære- og sikkerhedshensyn og særligt øget gevinst for danske virksomheder. Det betyder altså mere til den nordlige del af kloden og mindre til syd.

Støtte til erhvervsliv giver dog ikke automatisk bedre regeringsførelse eller mindre fattigdom. Og frihandel og vækst afhjælper ikke ulighed. Det er derfor stærkt bekymrende, når udviklingsmidler kanaliseres over i det private erhvervsliv. Udviklingsbistanden bør bruges som løftestang til at støtte civilsamfund, bekæmpe fattigdom, fremme demokrati, bæredygtighed og retfærdige skattesystemer. Det vil gøre lande i syd i stand til selv at skabe en omfordelingspolitik og tilbyde sundhed og uddannelse, der kan være med til at løfte borgerne ud af fattigdom.

Uambitiøs indsats mod ulighed og fattigdom
Verdensmål nummer 10 om øget lighed er fraværende i udkastet til strategien. Ulighed er blot nævnt to gange på de omtrent 30 sider. Det siger i sig selv mere end mange flotte ord. Her træder regeringens ideologi frem. Vækst og frihandel er i fokus i stedet for bekæmpelse af ulighed og fattigdom, selvom det for længst er blevet slået fast med syvtommersøm, at de fattigste ikke bliver rigere, blot fordi de rige gør det.

I bekæmpelse af ulighed kan Danmark faktisk gøre en forskel. Vi har gode erfaringer og kompetencer på dette område. For selvom uligheden er stigende i Danmark, er vi forsat et af de mest lige lande.

Som den vågne læser vil opdage, laver udenrigsministeren et smart lille trick. Der angives en målsætning om, at Danmark skal yde 0,2 procent af BNI til de mindst udviklede lande. Det lyder jo rigtig godt. Problemet er bare, at vi tidligere har været langt over dette uambitiøse mål. Regeringen nedprioriterer indsatsen i verdens fattigste lande, hvilket vi også har set med de nye prioriteringslande. Det undergraver hele ideen med udviklingsbistand.

Der er langt fra ord til handling
Det er vigtigt, at der rettes op på den skæve kurs i strategien. Men det er endnu mere vigtigt, at der leveres i virkeligheden. Altså, at der tilføres ressourcer til den langsigtede bistand, til civilsamfundsindsatser, til fattigdomsbekæmpelse og tiltag mod ulighed. Jeg håber, ministeren vil være lydhør i de kommende forhandlinger, og ikke mindst at regeringen vil finde de penge, der er brug for i de kommende finanslove.

Fokus bør være på, hvordan udviklingsstrategien kan gå fra flotte ord til handling. Så strategien kan gå fra at være et luftkastel til at skabe reel forandring i syd.

For Enhedslisten er udviklingspolitik ét redskab blandt mange i kampen for at fordele verdens goder på retfærdig vis.

Læs mere om Enhedslistens strategi her.