Eksperter: Sundhedsfagligheden svækkes markant i ny epidemilov

EPIDEMILOV: Sundhedsfagligheden bliver holdt i kort snor i ny epidemilov, mener flere eksperter. Sundhedsordførere står på mål for aftalen. Man kan ikke lade embedsmænd træffe beslutninger med så store konsekvenser, lyder det. 

Søren Brostrøm og Mette Frederiksen (S) efter et pressemøde i Statsministeriet.
Søren Brostrøm og Mette Frederiksen (S) efter et pressemøde i Statsministeriet.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Signe Løntoft

Den ny epidemilov, som et bredt flertal blev enige om før jul, placerer magten hos politikerne uden at sikre, at de inddrager de sundhedsfaglige myndigheder. Det vurderer to eksperter, Altinget har talt med.

"Det er slående, at Sundhedsstyrelsen er systematisk udskrevet af loven," siger Kristian Lauta, juraprofessor og forsker i katastroferet ved Københavns Universitet.

Han mener, at lovforslaget bærer præg af, at man har villet sikre sig en politisk styring af fremtidige epidemier, blandt andet ved at lade sundhedsministeren definere, hvornår en sygdom skal betragtes som samfundskritisk. På den måde kan covid-19 blive for epidemiloven, hvad 9/11 var for terrorlovgivningen:

"Nu lægger man magten på det politiske niveau, og det virker til, at der er bred politisk enighed om at gå den vej." 

Ligesom det kan være problematisk at deponere magten hos embedsmænd, kan det være problematisk at bero på politikernes beslutningsevne.

Kristian Lauta
Professor i jura, Københavns Universitet

Professor Kjeld Møller Pedersen har i sin bog 'Smittetryk og samfundssind - Kritiske nedslag i coronaens tid' diskuteret forløbet omkring den hastelov, Folketinget vedtog i marts.

Derfor kan han heller ikke dy sig for en hvad-sagde-jeg-kommentar:

"Jeg skriver profetisk i bogen, at Sundhedsministeriet næppe vil tilbageføre den magt, de tog fra Sundhedsstyrelsen. Og sådan er det blevet. Sundhedsfagligheden er blevet svækket," siger han.

Er det et problem?

"Det synes jeg. Jeg er stor tilhænger af, at beslutninger skal være politiske. Men jeg vil gerne sikre mig, at de bygger på et solidt sundhedsfagligt grundlag, som man som politiker ikke kan undslå sig. Det mener jeg ikke er sikret."

Professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard bakker op om vigtigheden af sundhedsfagligheden.

Som medlem af regeringens faglige referencegruppe, som blandt andet rådgiver om genåbningen, har han imidlertid samtidig gjort sig den erfaring, at der er grænser for sundhedsfaglighed:

"Der kommer et tidspunkt, hvor fagligheden slipper op, fordi vi ikke har data. Så handler det om skøn og afvejning af forskellige hensyn, og der mener jeg, at politikerne skal på banen," siger han.

Ny national epidemikommission
Sundhedsmyndighederne er ifølge lovforslaget repræsenteret i en national epidemikommission, der skal afgive indstilling, før der for eksempel kan træffes beslutning om restriktioner.

Kristian Lauta har dog svært ved at se, hvordan epidemikommissionen kan være garant for sundhedsfagligheden:

”Når jeg ser på sammensætningen, ligner det mere et koordineringsorgan i stil med det, vi i dag har med nost’en. Den består hovedsageligt af departementindstillede fra en række ministerier og repræsentanter fra Rigspolitiet,” siger han.

Desuden hæfter han sig ved, at epidemikommissionens indstilling ikke vil være bindende, sådan som Sundhedsstyrelsens indstilling var i den epidemilov, som var gældende før marts 2020.

En minister vil altså kunne gå imod indstillingen. Det skal ifølge aftaleteksten sikre, at "beslutninger, der er politiske, ikke træffes af embedsmænd".

Men ifølge Kristian Lauta er det unødvendigt firkantet sat op:

”Det lyder på politikerne som om, det er et valg mellem teknokrati og politisk styring, men det er ikke enten-eller. Der er alle mulige balancer i det her."

Parlamentarisk kontrol ikke nok
Det første udkast til en epidemilov, som regeringen sendte i høring i oktober, mødte markant modstand for at udstyre den til enhver tid siddende regering med vidtrækkende beføjelser.

I den aftale, man nu er nået til enighed om, er der indlagt flere parlamentariske kontrolfunktioner. Der indføres krav om, at et folketingsudvalg skal spørges, før en minister kan gøre brug af tiltag som forsamlingsforbud eller nedlukning. Samtidig får en række restriktioner automatisk en udløbsklausul, så folketingsudvalget skal spørges igen, hvis en minister vil beholde dem.

Ifølge Kristian Lauta er det imidlertid ikke nok i en lov, der overdrager så indgribende kompetencer til en regering som epidemiloven:

"Det er godt med parlamentarisk kontrol, men det ville være trygt, hvis der også skulle nogle sundhedsfaglige vurderinger til at aktivere de her bestemmelser," siger han.

Hvorfor er det vigtigt med den barriere, når Folketinget kan gribe ind, hvis regeringen handler uden opbakning fra sundhedsmyndighederne?

”Fordi man skal overveje, hvordan denne lov skal styre fremtidige politikere, som kan have alle mulige skøre dagsordener. Det er jo ikke sikkert, at fremtidige regeringer eller folketingspolitikere vil være gode til at inddrage den faglige ekspertise. Og vi behøver ikke at kigge længere væk end til England for at forstå, at ligesom det kan være problematisk at deponere magten hos embedsmænd, kan det være problematisk at bero på politikernes beslutningsevne.”

Hvad kunne man have lagt ind af sundhedsfaglige barrierer uden at risikere at handlingslamme politikerne i en krisesituation?

"Den oplagte spærre ligger i at kigge på definitionen af, hvad der er en alment farlig sygdom, og hvornår noget kan hæves til at være samfundskritisk.”

Også LVS, Lægevidenskabelige Selskaber, peger i deres høringssvar på, at det bør være Sundhedsstyrelsen, der bestemmer, om en sygdom er samfundskritisk.

"Det er ikke en sundhedsministers opgave at definere sygdomme. Ellers får vi en cirkelslutning, hvor ministeren kan definere en given sygdom som samfundskritisk, og så får regeringen nogle beføjelser, uden at sundhedsfagligheden har været indover," siger formand Susanne Axelsen.

Sundhedsordførere: Svensk model, nej tak
Ifølge sundhedsordfører Stinus Lindgreen (R) er det med åbne øjne, at man overlader definitionen af en samfundskritisk sygdom til sundhedsministeren.

"Min tilgang er umiddelbart, at når noget skal defineres som en samfundskritisk sygdom, skal det ske på indstilling fra epidemikommissionen. Men der er også et politisk aspekt, da det jo netop aktiverer epidemiloven og giver en række beføjelser til den til enhver tid siddende regering. Det ansvar kan ikke være styrelsernes alene," siger han. 

Radikale har lagt vægt på, at en ny epidemilov skulle adskille de sundhedsfaglige vurderinger fra de politiske beslutninger:

"I Sverige har man jo haft et system, hvor styrelserne bestemmer. Sådan synes jeg ikke, det skal være, for det rigtige er for mig at se, at politikerne træffer nogle beslutninger - naturligvis på et fagligt grundlag - som de så også må stå på mål for."

Hvad så hvis fremtidens politikere ikke er så gode til at lytte til sundhedsfagligheden?

"Så længe der er en epidemikommission, der kommer med deres faglige rådgivning, har jeg svært ved at forestille mig, at man vil ignorere det. Derudover skal der jo være et flertal i Folketinget, og det er skrevet ind, at der skal være åbenhed omkring indstillinger og eventuelle uenigheder i kommissionen. Så kan politikerne naturligvis vælge at gøre mindre eller gå endnu videre - og det må de jo så tage ansvaret for og forsvare over for vælgerne.”

Sundhedsordfører og gruppeformand Peder Hvelplund (EL) har samme ræsonnement:

"Vi vil gerne sikre os, at det i sidste ende er politikerne, der definerer en sygdom som samfundskritisk. Man kan ikke lade beslutninger, der har enorme konsekvenser for alle borgere, ligge hos embedsmænd," siger han.

Begge ordførere understreger dog, at de ser frem til at læse høringssvarene:

"Hvis det viser sig, at vi ikke har fundet den rette balance, så har vi jo netop fået skrevet ind i aftalen, at vi vil have mulighed for at stille ændringsforslag," siger Stinus Lindgreen.

Der er høringsfrist på lovforslaget fredag middag, og forslaget skal førstebehandles i salen tirsdag.

Læs også

Den seneste krig
Et ordsprog siger, at en general altid kæmper den seneste krig. Det skinner også igennem i den ny epidemilov, mener Kristian Lauta. Der er mange tegn på, at man har taget udgangspunkt i den pandemi, vi står midt i - og i det, der er gået godt og skidt i den danske håndtering.

Er det ikke uundgåeligt?

"Måske. Og derfor burde man i virkeligheden se på hele beredskabsspørgsmålet om et halvt eller helt år, når der er overskud til det."

Kristian Lauta drømmer om en grundig evaluering af krisen. 

”Det er en skam, hvis vi forsømmer at lære af det, vi har været igennem. Det er jo Danmarkshistorie, vi har set udfolde sig, og der er blevet truffet mange afsindigt vigtige afgørelser under pres hele vejen igennem. Ikke for at rode mere rundt i minksagen, men tænk bare på det økonomiske omfang af den disposition. Det er en halv Storebæltsbro, som de beslutter sig for en søndag aften på Zoom.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jes Søgaard

Professor, Syddansk Uni.
cand.rer.soc. (Syddansk Uni. 1980)

Kjeld Møller Pedersen

Professor emeritus, Økonomisk Institut, Syddansk Universitet
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1974)

Kristian Cedervall Lauta

Professor i retsvidenskab og prorektor for uddannelse, Københavns Uni.
cand.jur. (Københavns Uni. 2008), ph.d. (2012)

0:000:00