Debat

#Enmillionstemmer: Fejl på socialområdet skal udløse kompensation

DEBAT: Folketinget vil for fjerde gang ikke indføre, at borgerne får kompensation for tab, der skyldes offentlige myndigheders fejl på socialområdet, skriver Monica Lylloff fra #enmillionstemmer.

Politikerne er enige om at styrke retssikkerheden, og at borgerne skal have den hjælp, de har brug for. Men de eneste forslag til at nå målet er evalueringer og arbejdsgrupper, skriver Monica Lylloff.Foto: Pressefoto

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Monica Lylloff
Initiativtager til #enmillionstemmer

Der har været fremsat beslutningsforslag fire gange i Folketinget om indførelse af en ordning, hvor borgerne kan få økonomisk kompensation for tab, der skyldes offentlige myndigheders fejl på socialområdet.

Det er der ganske ikke enkelt flertal for, på trods af at borgerene ikke engang ved domstolene kan kæmpe sig til kompensation, når kommunen har lavet en ulovlig afgørelse. Det slog Østre Landsret fast 22. januar 2020 i den såkaldte "Svømmepigesag".

Det undrer mig, at der ikke er lighed mellem socialområdet og sundhedsområdet, når det gælder offentlige myndigheders fejl, da konsekvenserne af fejl på socialområdet kan være lige så alvorlige som fejl på sundhedsområdet.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Derfor har jeg stillet et borgerforslag om en administrativ socialerstatning. Et forslag, der – skåret ind til benet – omhandler muligheden for at få kompensation for tab, der skyldes offentlige myndigheders fejl på hele socialområdet.

Ordningen vil gøre det let for borgeren at søge om kompensation ved en uafhængig instans, og måske kunne det ovenikøbet motivere kommunerne til ikke at lave så mange fejl.

Fejl på socialområdet har kun konsekvenser for én part: borgeren og borgerens familie.
Monica Lylloff
Initiativtager til #enmillionstemmer

Fejl på socialområdet har kun konsekvenser for én part: borgeren og borgerens familie. Dybt alvorlige konsekvenser.

Kommune gav ulovligt afslag
Jeg har i facebookgruppen #enmillionstemmer delt historien om Maceo, der som 15-årig til sidst begik selvmord, og hvor Ankestyrelsen et år efter hans død erklærede kommunens afslag på den hjælp, som Maceos forældre havde kæmpet for, ulovlig.

Jeg har fortalt om Dorte, der er døvblind og er på vej i fængsel, som hun selv beskriver det. Kommunen vil nemlig fratage hende to tredjedele af hendes ledsagerhjælp.

Når ledsagerhjælpen bliver frataget en borger, der ikke kan færdes uden for hjemmet alene, så fratager man borgeren friheden. Friheden til at være en del af samfundet. Og Dorte bliver ikke rask, fordi kommunen tager hendes hjælp. Tværtimod vil Dorte få det dårligere.

Maceos forældre fik det ikke bedre, fordi kommunen ikke ville bevilge dem den hjælp, som de havde søgt om. Tværtimod er Maceos mor nu jævnligt indlagt på grund af en blodprop i hjernen og mistanke om blodprop i hjertet.

Dagligt hører jeg om, at landets svageste borgere bliver frataget livsnødvendig hjælp og må ansætte advokater for at kunne finde rundt i systemet og blive taget alvorligt.

Svært at forestille sig på sundhedsområdet
Kunne man forestille sig et sundhedsvæsen, hvor man måtte have en advokat med for at kunne blive behandlet for en blodprop, et brækket ben eller kræft? Nej.

Det ville da blive en sag ved Menneskerettighedsdomstolen hurtigere, end man kunne nå at blinke. Kunne man forestille sig, at man ikke kunne få erstatning, hvis lægen havde amputeret det forkerte ben? Nej da.

Men hvorfor er det nu så svært at overbevise befolkningen og politikerne om, at der selvfølgelig skal være mulighed for kompensation, hvis kommunen har begået en fejl, der har medført tab eller konsekvenser for borgerens liv?

Jeg tror, at det handler om den naive forestilling om vores fantastiske velfærdssamfund hos dem, der endnu ikke har haft brug for hjælp. Troen på, at hjælpen er der, hvis der bliver behov for det. Den tro får os til at betale skat uden at blinke, fordi vi ønsker at have tillid til systemet.

Billedet er da også flot malet af de politikere, der kæmper for at fastholde den brede befolkning i den tro. For hvad hvis troen og tilliden forsvinder? Det kunne jo have fatale konsekvenser.

Pæne syltekrukker pynter
Vedtagelse af en kompensationsordning vil få glansbilledet til at krakelere i den brede befolkning. Hvis der er behov for en kompensationsordning, stemmer forestilling og virkelighed nok ikke overens.

Når man som jeg selv pludselig havner i virkeligheden, er man samtidig røget ind i den del af befolkningen, der råber for døve ører. Så er det for sent.

Der er politisk enighed om, at borgerne skal have den hjælp, som de har brug for, ret til og krav på efter loven, og at retssikkerheden skal styrkes. Men lige nu er de eneste forslag om midlerne til at nå målet evalueringer, arbejdsgrupper og kommissioner.

Det vil sige en masse pæne syltekrukker, der kan stå og pynte på kaminhylden. Men inden i krukkerne ligger alle de skæbner gemt væk, som vores velfærdssamfund er skabt til at hjælpe.

Politik har aldrig været vigtigere